Er kørsel til kunde arbejdstid?

Kørsel til kunder: Arbejdstid eller ej? Få styr på reglerne

Spørgsmålet om, hvorvidt kørsel til og fra kunder skal betragtes som arbejdstid, er et vigtigt emne for mange ansatte – især dem, der arbejder som servicefolk, håndværkere, hjemmehjælpere og andre, der bruger en stor del af deres arbejdsdag på vejene. Reglerne kan virke komplekse, men afgørelsen fra EU-Domstolen har givet et klart svar: I visse tilfælde er kørsel til og fra den første og sidste kunde lig med arbejdstid.

EU-Domstolens afgørelse: Et vendepunkt

Før EU-Domstolens afgørelse i 2015 var praksis forskellig i forskellige lande, og mange virksomheder regnede ikke kørsel til og fra kunder som arbejdstid. Domstolen slog dog fast, at når en medarbejder ikke har et fast arbejdssted og er pålagt at starte og slutte dagen ved kundebesøg, skal denne transporttid betragtes som arbejdstid.

Hvad betyder det i praksis?

Det centrale punkt er, at kørsel fra hjemmet til den første kunde og fra den sidste kunde tilbage til hjemmet (eller et andet aftalt sted) anses for at være arbejdstid. Denne tid skal derfor:

• Regnes med i den samlede arbejdstid.
• Ikke betragtes som hviletid.
• Overholde reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og pauser.
• Ikke fratrækkes de 11 timers sammenhængende hvileperiode.

Det betyder, at hvis en medarbejder starter dagen med at køre en time til den første kunde, skal denne time tælles med i den daglige arbejdstid. Det samme gælder for turen hjem fra den sidste kunde.

Hvem er omfattet af reglerne?

Reglerne gælder primært for medarbejdere uden et fast arbejdssted, der er pålagt at starte og slutte deres arbejdsdag ved kundebesøg. Det kan eksempelvis være:

• Håndværkere (elektrikere, VVS’ere, etc.)
• Servicefolk (reparatører, montører, etc.)
• Hjemmehjælpere
• Sælgere på landevejen
• Teknikere, der servicerer udstyr hos kunder

Hvad skal virksomheder være opmærksomme på?

Virksomheder, der beskæftiger medarbejdere, der er omfattet af disse regler, skal være særligt opmærksomme på:

• Arbejdstidsregistrering: Der skal være et system til at registrere medarbejdernes arbejdstid, inklusive kørsel til og fra kunder.
• Overholdelse af hviletidsbestemmelserne: Det skal sikres, at medarbejderne får den lovpligtige hviletid, da kørsel til og fra kunder ikke må betragtes som hviletid.
• Lønaftaler: Lønaftaler skal tage højde for den ekstra arbejdstid, der kan være forbundet med kørsel.
• Kørselspolitik: Virksomheden bør have en klar kørselspolitik, der beskriver, hvordan kørsel til og fra kunder håndteres.

Vigtigt at bemærke:

Selvom EU-Domstolens afgørelse er klar, kan der stadig være gråzoner og individuelle fortolkninger. Det er derfor vigtigt at:

• Konsultere en jurist eller fagforening hvis der er tvivl om specifikke situationer.
• Sikre en åben dialog mellem arbejdsgiver og medarbejder for at finde de bedste løsninger.

Konklusion

Kørsel til og fra kunder er ikke altid “bare kørsel.” EU-Domstolens afgørelse har slået fast, at denne tid ofte er lig med arbejdstid. Det er vigtigt for både arbejdsgivere og medarbejdere at være opmærksomme på reglerne for at sikre overholdelse af loven og skabe fair arbejdsforhold. Ved at have klare retningslinjer og en åben dialog kan man undgå misforståelser og sikre, at medarbejdere kompenseres korrekt for den tid, de bruger på vejene.