Hvornår kan en bank opsige en kunde?

Hvornår kan en bank opsige en kunde? Det spørgsmål har holdt mig vågen om natten, mere end én gang. Jeg mener, det er jo helt vildt, ikke? At de bare kan smide dig ud, sådan, med fjorten dages varsel. Ingen grund angivet. Bare puff, væk.

Husk du den historie om min kusine Anne? Hun mistede jobbet, helt pludselig. Og så, oven i købet, fik hun besked om at hendes lån blev opsagt. Kan du forestille dig? Først den usikkerhed, den angst for fremtiden, og så den der forbandede besked fra banken. Det var som at sparke en, der allerede ligger nede. Det føltes helt uretfærdigt, nærmest ondt.

Jeg har selvfølgelig læst om, at det kan ske, under visse omstændigheder. Men de der omstændigheder er da ofte ret diffuse, ikke? Det føles som en slags vilkårlighed, som om banken kan opsige en kunde, hvis de bare får lyst til det. Eller måske hvis de ikke lige kan lide din frisure? Okay, det sidste var en joke, men alvorligt, hvor meget magt har de egentlig?

Jeg husker en artikel, jeg læste en gang, noget med at 85% af de ramte oplever det som et enormt chok. Det overrasker mig ikke. 85%! Det er jo næsten alle. Det burde da være en regel, ikke? At der skal være en rimelig begrundelse. Jeg ved jo godt, at der er regler, men hvor ofte bliver de overholdt? Og hvor let er det ikke bare at sige, at “kunden har ikke overholdt vores vilkår”? Det lyder jo så smart og formelt, men i virkeligheden kan det dækker over alt muligt.

Det er bare så ubehageligt at tænke på, at denne risiko altid hænger over én. Som en damocles’ sværd. Hvad nu hvis det sker for mig? Hvad hvis… Nej, jeg vil ikke engang tænke den tanke færdig. Men det burde være nemmere at føle sig sikker, tryg, og ikke konstant på vagt over for ens egen bank. Man burde kunne stole på dem, ikke?