Hvilken mad er Danmark kendt for?

Hvad er dansk mad kendt for?

Rugbrød. Mørkt, tungt, syrligt. Kan huske min mormor, altid rugbrød på bordet. Mellemvej 12, Odense. Altid med smør. Og ost. Nogle gange leverpostej. Det var tryghed.

Smørrebrød. Højbelagt. Med sild. Med rejer. Med roastbeef. Frokost. Restaurant Schønnemann i København. August 2023. Solskin. Øl. Glad. Lidt for meget mad. Mæt.

Frikadeller. Min fars. De bedste. Altid med brun sovs. Og kartofler. Og agurkesalat. Søndag. Duften i hele huset. Varmt. Lykkelig.

Wienerbrød. Spandauer. Med creme. Kanelstang. Sødt. Forbudt. Bageren på hjørnet. Hver fredag. En lille belønning. Skyldig.

Ny nordisk. Noma. Michelin. Dyr. Eksperimenterende. Spændende. Juni 2023. Smagte… anderledes. Kan ikke huske retterne. Bare… anderledes. En oplevelse.

• Rugbrød: Basis i det danske køkken
• Smørrebrød: Frokostklassiker
• Frikadeller: En favorit hos mange
• Wienerbrød: Sødt og syndigt
• Ny Nordisk: Moderne fortolkning af danske råvarer

Rugbrød rugbrød rugbrød. Grundstenen. Spiser det stadig. Hver dag. Smørrebrød. Dyrt. Men godt. Frikadeller. Savner min fars. Wienerbrød. Forbudt. Men godt. Noma. Måske igen engang.

Danskerne spiser meget rugbrød. Smørrebrød er populært til frokost. Wienerbrød er en delikatesse. Det nye nordiske køkken er anerkendt.

rugbrød smørrebrød frikadeller wienerbrød det nye nordiske køkken

Hvad er Danmarks mest kendte mad?

Smørrebrød. Rugbrød. Pålæg.

• Sild.
• Roastbeef.
• Æg.
• Rejer.

En kunstform. Pynt. Visuelt. Appel.

Frikadeller? Flæskesteg? Underordnet. Wienerbrød? Sødt. Uinteressant.

Smørrebrød: Danmark. Udenlandske turister. Identitet.

Et stykke mad. Mere end mad. En tradition. Koldt kød.

Min bedstemors opskrift. Hemmelig. Rugbrød fra bageren på hjørnet. Lukket.

Smørrebrød. En fortælling. En enkel fortælling. Om Danmark.

Hvad er den nationale mad i Danmark?

Danmarks nationalret? Stegt flæsk. Persillesovs. Punktum.

• Sprødt svinekød.
• Cremet, hvid sovs. Persille. Vigtigt.
• Kogte kartofler. Standard.

Enkel. Velsmagende. Fedtet. Ja. Min bedstemor lavede den bedst. Altid. Til jul. Hver jul. Åh, det fede flæsk.

Mere? Nej. Det er det.

Hvilken mad stammer fra Danmark?

Tiden smelter. Flæskesteg. Sprød svær. Fedt der glinser. Dufte af jul. Mormors køkken. Karbonader. Brunede. Med løg. En hverdagsaften. Lys i vinduerne. Frikadeller. Runde. Varme. Med stuvet hvidkål. Farfars smil. Forloren hare. Brun sovs. Tyttebær. Søndagsmiddag. Lyden af regn mod ruderne. Gammel tid.

• Flæskesteg
• Karbonader
• Frikadeller
• Forloren hare

Nye vinde. Nordisk køkken. Rene linjer. Smag af hav. Smag af jord. Smag af årstid. Restaurant Noma. Michelinstjerner. Rene råvarer. En anden slags tid. Rummet åbner sig. Nye horisonter.

• Nordisk køkken.
• Rene råvarer.
• Årstidens smag

Danmark. Mad. Min barndoms. Mine minder. Smag af tryghed. Smag af hjemlighed. Mormors køkken igen. Duften af flæskesteg hænger stadig i luften. Tiden står stille. Et øjeblik.

Hvad er Danmarks yndlings mad?

Mørkt udenfor. Tankerne vandrer. Danmark… yndlingsmad… Stegt flæsk, ja. Med persillesovs. Det er… nationalretten. Men… hvad spiser vi virkelig?

• Pizza. Ofte. Fredag aften. Med familien. Pepperoni for børnene… skinke og champignon for mig. Altid skinke og champignon. Træt af det… men trygt.
• Pasta. Hurtigt. Hverdagsmads-stress. Med kødsovs. Den samme opskrift. Igen og igen. Lidt kedeligt. Men nemt. For nemt.
• Smørrebrød… Dyrt. Frokost med kollegerne. Moderne. Fancy. Ikke rigtigt… mig. Mere… en facade.

Vegetar… Veganer… Det prøver jeg. Nogle gange. For at være… god. For klimaet. Men… savner smagen af… kød. Bacon. Sprødt. Salt.

Stegt flæsk. Persillesovs. Kartofler. Enkelt. Ærligt. Måske… er det alligevel… yndlingsmaden. I hvert fald i nat. I mørket. Alene med tankerne. Mørke tanker.

Hvad spiser danskere mest af?

Rugbrød, den mørke sag. Som cement for den danske folkesjæl. Vi spiser det med alt. Leverpostej, spegepølse, ost. Tilmed med nutella, hvis man er rigtig vild. (Jeg indrømmer intet.) Det er jo nærmest et byggemateriale. Man kunne brostensbelægge Sjælland med de rugbrødsmadder, der fortæres årligt.

Kartofler, den ydmyge knold. Kogte, stegte, moste, bagte. I supper, salater, gratiner. Man kunne næsten tro, vi dyrkede dem i haven, bare for at have en undskyldning for at spise dem. Jeg har selv en onkel, der mener, at kartofler er den eneste rigtige grøntsag. Resten er bare pynt.

Pasta. Spaghetti, penne, farfalle. I lange baner, krøllede former, små sommerfugle. En italiensk import, der har bidt sig fast i den danske madkultur. Ligesom et stykke klistret pasta på en tallerken. Eller et ørehængende Melodi Grand Prix-hit. Umueligt at slippe af med.

Svinekød, det er jo klassikeren. Flæskesteg, frikadeller, medisterpølse. Det er næsten synd for grisene. Man føler sig jo selv lidt som en flæskesteg, når man har spist nok af den. Rødmosset, og klar til at blive serveret. Eller rullet ud på sofaen. Kylling er dog på vej op. Det er lidt sundere, lidt lettere. Ligesom at bytte sin Harley Davidson ud med en elcykel. Mere praktisk, mindre larm. Men savner man ikke brølet?

Gulerødder, tomater, agurk. Grøntsagerne. De er der også. Som farveklatter på tallerkenen. Lidt ligesom når man pynter en fødselsdagskage. Det ser jo pænt ud, men det er jo ikke pynten, man spiser først. Eller er det bare mig? De nye trends peger mod mere plantebaseret kost. Bæredygtighed og alt det der. Men rugbrødet. Rugbrødet holder stand. Som et fyrtårn i et hav af quinoa og chiafrø. En kulinarisk klippe i det brusende tidevand af madtrends. Langt må det leve!