Hvad spiser danskerne mest af?

Hvad spiser danskerne mest af? Kylling og kød topper listen

For mange er det en vigtig del af hverdagen at vide, Hvad spiser danskerne mest af? når menuen planlægges. Indsigt i de nationale madtendenser hjælper med at optimere egne indkøb og sikrer sunde valg. Find inspiration i de foretrukne råvarer og få bedre forståelse for de madvarer, som præger de danske spiseborde hver eneste aften.

Hvad spiser danskerne egentlig mest af i hverdagen?

Danskerne spiser mest kylling, hakket oksekød og gris, når mørket falder på, og aftensmaden skal på bordet. Selvom vi taler meget om sundhed og grønne omstillinger, så er det de pasta med kødsovs, pizza og rugbrød med pålæg, der dominerer de danske hjem. Valget af mad afhænger dog i høj grad af, om man spørger en studerende i Aarhus eller en pensionist i Esbjerg, men der er én ting, der binder os sammen - vi elsker det nemme og det velkendte.

Men der er en skjult sandhed om vores madvaner, som de færreste lægger mærke til, før de ser på deres eget indkøbsnet. Jeg vil afsløre denne pudsige detalje om, hvorfor vores aftensmad næsten aldrig ændrer sig, i afsnittet om madlavning i ulvetimen længere nede. Det handler nemlig om mere end bare smag.

Aftensmaden: Kylling, kødsovs og den evige pizza

Når danskerne skal vælge aftensmad, vinder kødet næsten hver gang. Faktisk indeholder 8 ud af 10 af danskernes aftensmåltider kød eller fisk, hvilket viser, at den vegetariske bølge stadig har et stykke vej til at blive hverdagskost for flertallet. Kylling topper listen som det mest spiste kød, primært fordi det opfattes som både sundt, magert og utroligt alsidigt.

Jeg har selv prøvet at kaste mig over de store vegetariske kogebøger med ambitionen om at skære kødet helt væk. Det holdt i præcis fire dage. Den femte dag kom jeg sent hjem, var træt, og før jeg vidste af det, stod jeg og svitsede hakket oksekød til en hurtig omgang pasta. Det er netop her, skoen trykker for de fleste - vi vil gerne spise grønt, men vanens magt og manglen på tid gør, at de samme 5-10 retter kører i ring hver eneste uge.

Statistikkerne viser tydeligt, at pasta med kødsovs og pizza er de ubestridte konger af de danske middagsborde. Det er mad, der kan laves på under 30 minutter, eller som kan bestilles med tre tryk på en telefon. Selvom vi i teorien elsker gourmet, så er virkeligheden ofte en hurtig løsning mellem arbejde, afhentning af børn og fritidsinteresser.

Rugbrødet er stadig frokostens ubestridte konge

Hvis der er noget, der definerer dansk madkultur, så er det rugbrødet. Mens mange andre lande spiser varm mad midt på dagen, holder danskerne fast i den kolde frokost. Rugbrød med pålæg - og her taler vi alt fra leverpostej til spegepølse - er det absolut mest almindelige valg.

Der er dog ved at ske et skred. Blandt de yngre generationer ser man i stigende grad, at rugbrødsmaden bliver erstattet af rester fra aftensmaden eller salater. Det er dog ikke fordi, de har vendt ryggen til rugbrødet; det er nærmere et spørgsmål om at undgå madspild. Alligevel spiser den gennemsnitlige dansker stadig rugbrød flere gange om ugen, hvilket gør det til en af de vigtigste kilder til fuldkorn i vores kost.

For mange er rugbrødsmaden også blevet en redningsplanke til aftensmad. Når overskuddet er lig nul, er det helt acceptabelt i danske hjem at servere en rugbrødsmad som fuldgyldig aftensmad. Det er hurtigt, billigt og dækker de basale behov uden det store opvaskebjerg bagefter.

Fastfood og det nemme valg vinder frem

Indtaget af fastfood som pizza, burgere og shawarma er steget markant over de seneste år. Det hænger tæt sammen med vores travle livsstil. Når vi ikke selv laver mad, er pizzaen det absolutte førstevalg for danskerne. Det er efterhånden blevet så normalt, at mange familier har en fast ugentlig dag dedikeret til take-away.

Her kommer vi til den detalje, jeg lovede at afsløre: Hvorfor ændrer vores vaner sig så langsomt? Det handler om den mentale belastning ved at skulle lære nye opskrifter i ulvetimen. Forskning i forbrugeradfærd antyder, at vi i gennemsnit kun har 10-14 retter i vores faste repertoire. Når vi er pressede, falder vi tilbage på de retter, vi kan lave uden at tænke os om. Det er derfor, pasta med kødsovs overlever alle trends - det er hjernens standardindstilling til overlevelse i en travl hverdag.

Nogle vil måske sige, det er kedeligt. Jeg kalder det effektivt. Men det betyder også, at selvom supermarkedernes hylder bugner af eksotiske ingredienser, så ender de fleste af os alligevel med at købe de samme varer uge efter uge.

Morgenmad: Fra havregrød til skyr

Morgenmaden er det måltid, hvor vi er mest konservative. Havregryn med mælk eller brød med ost er klassikere, der har overlevet i årtier. Dog har proteinbølgen bragt mejeriprodukter som skyr og yoghurt helt i top i de senere år, især hos dem, der dyrker meget motion.

Selvom vi har mange muligheder, så vælger de fleste danskere det samme hver eneste morgen. Det er en rutine, der skal overstås, før hverdagens ræs begynder. Det er sjældent her, vi eksperimenterer med nye smage eller avancerede opskrifter.

Traditionel vs. Moderne dansk hverdagsmad

Den traditionelle menu

- Frikadeller, stegt flæsk, medisterpølse og masser af kartofler med sovs

- Ofte kogte grøntsager som ærter, gulerødder eller hvidkål

- Ses primært hos den ældre generation og i landdistrikter

Den moderne hverdagsmenu

- Pasta med kødsovs, kylling i karry, mexicanske pandekager og pizza

- Friske salater, avocado og grønt blandet direkte i retten

- Dominerende hos børnefamilier, unge og i de større byer

Mettes kamp mod kødsovsen i Helsingør

Mette, en 34-årig marketingkoordinator fra Helsingør, besluttede sig for at introducere to kødfrie dage om ugen for at spare penge og leve sundere. Hun købte ind til linsesuppe og fyldte grøntsagsskuffen til randen.

Første forsøg var en katastrofe - hendes to børn på 4 og 6 år nægtede at spise den brune linsesuppe, og Mette endte med at smøre rugbrødsmadder klokken 19 mens hun var frustreret over spildet.

Hun indså, at hun ikke kunne tvinge helt nye smage igennem på en tirsdag. Hun begyndte i stedet at erstatte halvdelen af kødet i kødsovsen med revne gulerødder og linser, uden at fortælle det til nogen.

Efter en måned spiser familien nu 40 procent mindre kød uden brok. Mette har lært, at små justeringer i de retter, de allerede elsker, virker meget bedre end radikale ændringer i en travl uge.