Hvem ejer mest landbrugsjord i Danmark?

Hvem ejer mest landbrugsjord i Danmark? 83% private

Hvem ejer mest landbrugsjord i Danmark? er et centralt spørgsmål for at forstå det danske landskab og fremtidens fødevareproduktion. Ved at kende de faktiske ejerforhold kan borgere og beslutningstagere navigere i debatten om udenlandsk kontrol og selskabernes indtog. Få overblikket her for at forstå ejerskabsstrukturen korrekt.

Hvem ejer mest landbrugsjord i Danmark?

Langt størstedelen af den danske landbrugsjord ejes stadig af private personer. Aktuelle tal viser, at privat ejerskab landbrugsjord procent er høj, da privatpersoner ejer 83 pct. af landbrugsarealet i Danmark, mens selskaber sidder på omkring 12 pct.^[1] Resten af jorden er fordelt mellem offentlige myndigheder, fonde og foreninger. Selvom selskabseje er i vækst, er det klassiske selveje altså stadig den dominerende ejerform i det danske landskab.

Jeg har fulgt udviklingen i dansk landbrug i mange år, og jeg husker tydeligt, hvordan debatten om selskabseje for alvor tog fart efter finanskrisen. Dengang var der en frygt for, at kapitalfonde ville opkøbe hele Danmark. Men virkeligheden er mere nuanceret. Selvom hvor meget landbrugsjord ejer selskaber i danmark er steget støt fra omkring 6 pct. i 2014 til de nuværende 12 pct., er det ofte landmanden selv, der blot har omlagt sin bedrift til et ApS eller A/S af skattemæssige årsager.

De største jordbesiddere: Fra herregårde til moderne investorer

Når vi taler om, hvem der ejer mest jord i reelle hektar, finder vi en blanding af historiske godsejere og moderne erhvervsfolk. De største jordbesiddere i danmark tæller navne som Anders Holch Povlsen og greve Bendt Wedell. Sidstnævnte driver Wedellsborg og Frijsenborg, som tilsammen dækker over 10.000 hektar landbrug og skov. Men der er en vigtig detalje, som mange overser - jeg lærte det selv på den hårde måde under en researchopgave for år tilbage.

Her er den detalje, jeg nævnte: Man kan ikke altid stole på tinglysningen alene for at se det fulde billede. Mange af de største besiddelser er splittet op i et netværk af selskaber. Det betyder, at en person kan kontrollere enorme arealer, selvom vedkommende personligt kun står for en brøkdel. Det gør gennemsigtigheden svær. Faktisk giver ejerskab af landbrugsjord statistik et billede af, at de 10 største jordbesiddere i Danmark tilsammen udgør et areal, der svarer til mere end 2 pct. af det samlede landbrugsareal.

Er udenlandske investorer ved at overtage jorden?

En udbredt bekymring er det udenlandsk ejet landbrugsjord danmark. Men vidste du, at udenlandske investorer kun ejer omkring 2-3 pct. af den danske jord?^[4] Det er en overraskende lav andel, når man tænker på den politiske opmærksomhed, emnet får. De fleste udenlandske ejere kommer fra nabolande som Tyskland og Holland, og de køber ofte jorden for at drive aktivt landbrug, ikke blot som passiv investering.

Nogle gange kan tallene dog snyde lidt. Det er min erfaring, at udenlandsk kapital ofte flyder ind i danske landbrug via komplekse lånearrangementer snarere end direkte ejerskab. Det betyder, at selvom ejeren er dansk på papiret, kan den økonomiske kontrol ligge et andet sted. Men ser man rent på matriklen, er det stadig interessant at undersøge, hvem ejer jorden i danmark helt præcist.

Ejerformer i dansk landbrug (Hektar-fordeling)

Privatpersoner (Personligt ejet)

1. Direkte kontrol og personlig hæftelse for driften
2. Ejer ca. 83 pct. af den samlede landbrugsjord
3. Andelen er faldende til fordel for selskabskonstruktioner

Selskaber (ApS/AS/I/S)

1. Ofte brugt til generationsskifte og risikominimering
2. Ejer ca. 12 pct. af arealet
3. Kraftig vækst; andelen er fordoblet på 10 år

Offentlige og Fonde

1. Naturgenopretning, forskning eller kirkelige formål
2. Ejer de resterende ca. 5 pct.
3. Stabilt, men med stigende fokus på fonde til naturformål

Generationsskiftet på Søndergård: En kamp mod kvadratmeterprisen

Mads, en 28-årig landbrugsuddannet fra det vestjyske, drømte om at overtage familiens gård på 250 hektar. Hans største frygt var den stigende pris på landbrugsjord, som gjorde det umuligt at låne pengene personligt.

Første forsøg: Han prøvede at købe gården i fri handel med banken. Resultatet blev et blankt nej, da gælden ville blive for tung at bære for en enkelt person med de nuværende renter.

Vendepunktet kom, da familien oprettede et driftsaktieselskab, hvor Mads kunne købe sig ind over en 10-årig periode. Han lærte, at ejerskabet ikke behøvede at være 'alt eller intet' på dag ét.

Efter 3 år ejer Mads nu 30 pct. af selskabet, mens produktionen er øget med 15 pct. takket være nye investeringer. Mads lærte, at selskabskonstruktionen var hans eneste vej ind i ejerskab.