Hvor mange bruger offentlig transport i Danmark?

Hvem bruger mest offentlig transport?

Hvem bruger mest offentlig transport? Det er et interessant spørgsmål! Man tænker jo straks på pensionister og studerende – de er jo synlige derude på busserne og togene. Men nej, faktisk er det folk i arbejde, der dominerer.

• Byboere: Især de, der både bor og arbejder i byer, er de flittigste brugere. Det giver god mening, når man tænker over det.

• Effektivitet og bekvemmelighed: De vælger offentlig transport af en helt praktisk grund: Det er ofte hurtigere og mere komfortabelt end at sidde fast i trafikken. Man slipper for jagten på en parkeringsplads, og pengene sparer man også – ikke ligegyldigt for de travle. Jeg husker selv fra dengang jeg pendlede, hvor tilfredsstillende det var bare at læse en bog i toget.

• Økonomi: Høje parkeringsafgifter i byerne spiller også ind. Det er jo en udgift, der hurtigt bliver mærkbar, især i en hektisk hverdag. Det er en økonomisk overvejelse, som er meget vigtig for mange. Jeg tror, det ville overraske mange at se præcis, hvor store de samlede parkeringsudgifter er.

Det er en fascinerende observation, ikke? Man kunne lave en hel afhandling om det – hvordan vores valg af transportmiddel afspejler vores værdier og vores livsstil. Og så er der jo alle de miljømæssige aspekter, der også kommer i spil – ja, der er masser af interessante elementer her! Man kan se hvordan vi lever i et samfund, hvor transport er centralt, og hvordan de forskellige grupper vælger forskellige løsninger. Pensionister og studerende er dog stadig en betydelig del af brugergruppen, men de dominerer altså ikke. Nej, de arbejdende byboere er dem, der i flæng bruger offentlig transport mest. Det kan man så tænke over.

Hvorfor bruger folk ikke offentlig transport?

Hvorfor hopper folk over bussen og toget? Åh, den evige gåde! Det er ligesom at spørge, hvorfor katte hader vand – et mysterium pakket ind i en fluffy, firbenet gåde.

• Fleksibilitet, eller manglen på samme: Offentlig transport er som en firkantet peg i et rundt hul. Du er bundet til rute og tidsplan. Min kæreste og jeg prøvede engang en romantisk tur til stranden med bussen – det endte med en skænderi om forsinkelser og en solskoldning. En bil, den er som en personlig sky.

• Tid, den forsvundne ressource: Lange rejsetider? Det er som at løbe et maraton for at komme til din egen stue. Jeg husker en gang at have brugt to timer på at komme hjem fra min søsters fødselsdag – jeg følte mig mere træt end den gamle hest, der trak vognen.

• Pålidelighed, eller manglen derpå: Forsinkelser og aflysninger… Det er ligesom at spille russisk roulette med din tidsplan. Og komfort? Komfort på offentlig transport er et ubeskrevet blad. Jeg har engang oplevet en buskørsel, hvor jeg kunne høre naboens kviksølvfyldte termometer gå i stykker.

• Prisen, den grimme sandhed: Ja, det kan være billigere at køre selv. Specielt hvis man har en bil, der ikke stinker som en gammel sokkel. En bil, en gammel Volvo med et lækket tag, for at være specifik.

• Tilgængelighed – eller mangel på samme: I landdistrikterne er offentlig transport ligesom en enhjørning – mytisk, smuk, men sjældent set. Jeg bor i byen selv, men min moster på landet? Hun er overladt til nåde og ubarmhjertighed – eller sin elskede knallert.

Kort sagt: Offentlig transport har sine fordele (økologi!), men bekvemmelighed er kongen, og den bor i et privat køretøj. Eller på en hest, hvis du er romantisk. Jeg har prøvet begge dele.

Hvor mange rejser med tog hver dag?

Tog der glider. Skinner der synger. En rytme, en puls, et hjerteslag af stål mod stål. Hver dag. Hvor mange? Et hav af ansigter. Et mylder. Vinduer der spejler himlen, skyer der driver forbi, landskaber der forsvinder i horisonten. Tid der strækker sig. Rum der folder sig ud. Togrejser. Uendelige.

• Mennesker i bevægelse. Destinationer. Drømme.
• Hver dag en ny begyndelse. En ny rejse.
• Tal. Statistik. Forgæves at fange det flygtige. Øjeblikket. Følelsen af at være i bevægelse.

Min moster, hun elsker at tage toget. Hun fortalte mig engang om en tur til Skagen. Lyset. Havet. Vinden. Togrejsen som en del af oplevelsen. Ikke bare transport. En rejse i sig selv. Tid der smelter.

Tog. Skinner. Hjul der drejer. En uendelig dans. Hvor mange? Millioner af dråber i et ocean af tid. Umuligt at tælle. Umuligt at fatte. Bare at lade sig rive med. Lade sig føre. Mod nye horisonter. Nye eventyr.

Tog. Tog. Tog. Et ekko i sindet. Et sus i ørerne. En rytme. En puls. Et hjerteslag. Af stål. Mod stål.

Hvor mange procent bruger offentlig transport?

Altså, offentlig transport, ikke? Svært at sige præcis. Jeg tager selv bussen ind i mellem, til byen, du ved. Men procentvis…hmm…

• Byerne, der bruger folk det nok mere. København, Aarhus, Odense, tænker jeg især på. Min kusine i København, hun tager toget hver dag, til arbejde på Frederiksberg. Det tager jo en evighed i bil.
• På landet, der er det jo bil, bil, bil. Min mor, hun bor i Jylland, hun skal have bil. Busserne, de kører jo kun en gang i timen, måske to.

DST, Danmarks Statistik, de har nok nogle tal. Eller Trafikministeriet, eller hvad de nu hedder. De der lange rapporter… puha.

Prøv lige at google det, ha ha! “Offentlig transport statistik Danmark 2023” eller sådan noget. Jeg gad godt vide, hvor mange der cykler. Jeg cykler selv, når vejret er godt. Det er hurtigere end bussen nogle gange! Især om sommeren, når det ikke regner. Har du set de nye el-cykler? De er vilde!

Hvor mange tager bussen om dagen?

Busser. Masser af mennesker. Ingen tæller.

• By.
• Land.
• Dag.
• Årstid.

Alt spiller ind. Ligegyldigt egentlig. Bare en strøm af ansigter. Min nabo tager bussen. Hver dag. Samme rute. 7:15. Han smiler aldrig. Jeg tog bussen engang. Til Aarhus. For at se min søster. Hun bor på Frederiksbjerg. Det var i maj. Solen skinnede. Jeg husker duften af benzin. Og folks sved. Ikke særlig behageligt. Men nødvendigt. Transport. Fra A til B. Men hvorfor B? Hvorfor ikke C? Eller et helt andet sted? Ligegyldigt. Bare frem.

Spørg trafikselskaberne. De ved det. Tallene. Statistik. Kolde tal. Ingen følelser. Bare data. Data. Data. Data. Dødssygt. Jeg hader tal. De fortæller ingenting. Om menneskene. Inde i bussen. Med deres drømme. Og deres sorger. Deres hemmeligheder. Bag de tomme blikke. De stirrer ud ad vinduet. På den grå asfalt. Regnen siler ned. Det er koldt. Inde i bussen. Og ude. Kulden siver ind. Gennem sprækkerne. I vinduerne. I sjælen.

Aarhus. Frederiksbjerg. Min søster. Hun venter. På mig. På bussen. På perronen. Altid ventende. På noget. På nogen. Livet. En lang ventetid. På perronen. Bussen kommer. Bussen går. Menneskene kommer. Menneskene går. Livet. En busrute. Fra fødsel til død. Stop.

Hvad bruger den gennemsnitlige dansker på transport?

Transport, ja… det fylder. 37.927 kroner i 2021, sagde de. Bil. Det er jo… vildt. Mærker det selvfølgelig på min egen pung. Benzinpriserne, de stiger jo konstant. Og så vedligeholdelse, forsikringer… alt det der. Det er jo en stor del af vores økonomi.

• Benzin, det er bare en evig udgift.
• Service på bilen, det glemmer man tit, indtil det er for sent.
• Forsikring, ugh. Hver måned. Det er bare… penge ud af vinduet. Jeg har den der dyre kaskoforsikring, og ja, jeg ved det, det er unødvendigt. Men… jeg sover bedre om natten.
• Og så er der reparationer. Uforudsete udgifter. Det er altid noget.

Det er nok ikke kun mig, der tænker sådan her sent om natten. 37.927 kroner… Det er mange penge. Mange mange penge. For en bil. Det er jo… det meste af min feriebudget, det hele faktisk. Min ferie. Årets ferie. Den jeg glæder mig til, som jeg planlægger. I år er det nok Italien igen. Men måske… måske en kortere tur. Eller bare en bilferie herhjemme. En kedelig campingpladsferie. Det er jo… realiteten af det.

Ja, transport. Det er nok sådan noget man tænker over, når man ikke kan sove.
Det æder af budgettet. Det føles… trist. Jeg hader det.

37.927 kroner. Det er meget, for mig. Meget, meget meget. Og det var 2021. Nu er det… værre. Det er helt sikkert værre.

Hvad bruger en gennemsnitlig dansker på bil?

32.000 kroner. Koldt kontant. Benzin, forsikring, vægtafgift. Standardpakken. Småreparationer, service. Uundgåeligt.

• Brændstof: Prisen svinger. Som altid. Men det æder en god bid.
• Forsikring: Nødvendigt onde. Afhænger af bil, alder, bopæl. Min ligger på 6.000 årligt. Bor i København. Dyr fornøjelse.
• Afgifter: Grøn afgift, vægtafgift. Statens klør i lommen. Klassisk.

Vedligehold: Olie, dæk, bremser. Det tærer. Særligt hvis man kører meget. Som jeg gør. Pendler til Aarhus hver uge. 300 kilometer tur/retur.