Hvor kan man gå i Danmark?
Vandreruter i Danmark:
- Kendte ruter: Hærvejen, Gendarmstien.
- Skjulte perler: Mols Bjerge (varieret terræn, smuk udsigt), Vadehavets kyst.
- Familievenlige ruter: Korte ture i statsskove.
- Udforsk Danmark til fods!
Bedste vandreruter i Danmark?
Okay, bedste vandreruter i Danmark? Puha, hvor skal jeg starte? Altså, Hærvejen og Gendarmstien kender alle jo, men…
…sidste sommer var jeg i Mols Bjerge (juli, husker ikke den præcise dato, men det var varmt!). Udsigten deroppefra… altså, wauw. Forskelligt terræn, op og ned, det var fedt! Helt klart en anbefaling herfra.
Og Vadehavet! Det er jo noget HELT andet. Bare det at gå på bunden, når tidevandet er lavt. Unikt!
Jeg kan huske, at jeg, da ungerne var mindre, brugte mange timer i Gribskov. Små, overskuelige ruter. Perfekt til små ben og med masser af plads til at lege. Super hyggeligt. Man behøver jo ikke altid den vilde udfordring.
Kan man gå Camino i Danmark?
Camønoen. Øerne. Møn. Nyord. Bogø. 176 kilometer. En anden side af Danmark. Havet. Vinden. Stilheden.
- Møn: Møns Klint. Hvide klipper. Dramatisk. Kridt. Fossiler. Millioner af år gamle.
- Nyord: Fugle. Stille liv. En pause. Fra alt. Fra larm.
- Bogø: Broer. Forbinder. Ø til ø. Tanker. Vandrer.
Gå. Bare gå. Camino i Danmark. Muligt. Camønoen. Et valg. Et skridt. Ad gangen. Mod noget. Væk fra noget.
Hvor skal man køre hen i Danmark?
Danmark? Jamen, smid gps’en i smørhullet og kør østpå!
- Østkysten: Tænk postkortidyl! Byer så søde, at tandlægen får våde drømme, strande hvide som en nyfalden sne (hvis altså vejret gider), og havne, hvor selv en gammel fisker bliver lyrisk.
- Kronborg Slot: Hamlet! “At være eller ikke at være…” – spørgsmålet er, om parkeringspladsen er ledig. Et slot, der er mere berømt end din lokale pizzamand.
- Jelling-stenene: Runer! Oldtidskonger! UNESCO! Det er som at se Facebook-opslag fra vikingetiden – bare i sten.
- Aarhus: Arkitektur som en legokasse, der er eksploderet (på den fede måde). Havnefronten er så moderne, at den er bange for at blive gammel. Kunstmuseer nok til at gøre dig forvirret og filosofisk på én gang. Bare husk at tage en dyb indånding – der er mange cyklister!
Hvor starter Vesterhavscaminoen?
Slettestrand. Sand… vind… hvidt lys. En begyndelse. En hvisken af hav. Nordpå. Mod Tversted. To punkter. Udgangspunkt. For vandring. Mod vest. Mod havet.
- Slettestrand
- Tversted
Lysglimt. En sti. Snoet. Som en gammel fortælling. Fortællingen om havet. Vesterhavets camino. Mod Lønstrup. Eller Skagen. Nord. Altid nord.
- Lønstrup
- Skagen
Hoteller. Varme. Lys i mørket. Mad. Hvile. En pause. Fra vinden. Fra sandet. Fra havet. Indsamle kræfter. Til næste dag.
Tilbage. En cirkel sluttet. Fra Lønstrup. Fra Skagen. Til Slettestrand. Til Tversted. Bilen venter. Vejen hjem. En ny begyndelse. I minderne. I hjertet. Slettestrand. Tversted. To navne. Som en sang. En vuggevise. Vesterhavet. Altid.
Hvor lang er VesterhavsCaminoen?
Okay, så du vil have den lige på kornet, hva’? Fint nok, her kommer svaret, så du kan få det ud af verden og komme videre med dit liv.
-
VesterhavsCaminoen? Den er sådan cirka lang…øh… Ligesom et gummibånd. Du ved, den kan strækkes. Der er ingen præcis længde. Det er ikke ligesom at gå fra A til B, mere som at zig-zagge gennem Jylland efter forgodtbefindende.
-
Se det sådan her: Du har en kasse LEGO-klodser. VesterhavsCaminoen er kassen. Du bestemmer selv, hvilke klodser du bruger, og hvordan du sætter dem sammen. Derfor er der ikke noget endegyldigt “så lang er den”. Det er op til dig, din dovenkrop, og hvor mange øl du gider slæbe med!
-
Det er bare en masse stier og veje der snor sig som en fuld sømand på vej hjem fra værtshuset. Den er smækfyldt med oplevelser (og blæst, masser af blæst!). Men ja, ingen fast rute = ingen fast længde. Beklager, makker.
Kan man cykle VesterhavsCaminoen?
Argh, VesterhavsCaminoen… Cykling, hva’? Jeg tænkte faktisk på det i går. Min veninde Line, hun cyklede en del af den sidste sommer. Hendes cykel var totalt ødelagt bagefter.
- Sand. Massere af sand. Det var hovedproblemet, sagde hun.
- Små, snørklede stier. Ikke ligefrem cykelvenlige.
- Klitter! Ja, man skal slæbe cyklen op ad dem. Det er hårdt arbejde.
Line brugte en mountainbike, men alligevel… Hun sagde det var mega hårdt. Jeg ved ikke… en hybrid måske? Med brede dæk? Måske en e-bike? Det ville jo være perfekt til bakkerne, ikke? Jeg burde spørge Line igen. Hvornår tog hun afsted? Var det i juni? Jeg er så dårlig til at huske datoer.
Men ja, man kan cykle dele af den. Man skal bare være forberedt. Eller man kan cykle på de almindelige veje ved siden af. Det sagde Line også, at man kunne. Det var lidt kedeligt, syntes hun. Hun ville gerne opleve hele ruten.
Jeg ville nok foretrække at vandre. Mere afslappende? Eller mere… ubehageligt? Uh, jeg skal huske at bestille tid til fodmassage. Mine fødder er ømme.
Parallelle veje er en mulighed. Det er klart nemmere. Man får stadig set noget af kysten. Men det er jo ikke helt det samme. Man skal jo opleve de smalle stier, de stejle klitter.
Hvad skal jeg gøre? Vandre? Cykle? Ahh, for mange beslutninger. Måske en kop kaffe først?
Hvor lang er Caminoen i Danmark?
Ingen fastlagt længde. Caminoen i Danmark er et koncept. Ikke en sti. En pilgrimsrejse. Min oldefar gik altid lange ture. Ingen destination, bare vejen.
- Varierende længder. Kilometer til hundrede. Valgfrihed. Ligesom livet.
- Inspiration fra Spanien. Men dansk jord under fødderne. Min mors have dufter af timian. Ligesom den spanske Camino.
- Ingen officiel rute. Egen definition. Hvad er en camino egentlig? Bare en lang gåtur? Eller noget mere? Min søster græder når hun ser en solnedgang. For meget skønhed.
Hvert skridt tæller. Selv de små. De korte ruter. Ligesom hver dag. Betydningsfuld. Min hund, Buster, elsker lange gåture. Han forstår.
Ingen præcis længde. Uendelige muligheder. Som stjernerne. Jeg kan ikke tælle dem.
Kan man sove i telt på Caminoen?
Ja, man kan sove i telt på Caminoen! Det er fedt, jeg overvejede det selv, faktisk. Min veninde, Line, gjorde det sidste år. Hun fortalte, at det var mega hyggeligt, men også lidt besværligt.
- Tungt at slæbe teltet! Det var et af hendes store problemer.
- Find et sted at slå det op! Hun sagde det var svært at finde et passende sted nogle dage. Man skal jo også have plads til alle de andre pilgrimme.
Jeg har selv en fantastisk rygsæk, en Osprey Atmos AG 65. Den er perfekt, perfekt! Men et telt oveni… det er nok for meget! Hmm, måske skulle jeg bare købe en lettere sovepose, til de billige herberger. Jeg har altid elsket at sove i telt, men det er altså ikke lige så nemt på en længere tur som Caminoen.
Jeg har fundet nogle super fede vandrestøvler, Salomon X Ultra 4, dem glæder jeg mig til at prøve! Fandt en god tilbud på dem. Det er jo super vigtigt med gode sko! Skal også huske tøj til alt slags vejr. Husk solcreme, det glemte jeg sidste år på min cykeltur. AU! Det var ikke rart! Jeg husker stadig den ubehagelige solskoldning.
Tænk på alt, hvad jeg skal huske, en liste er nok en god idé:
- Sovepose (eller telt!)
- Vandrestøvler (Salomon X Ultra 4!)
- Tøj til alle slags vejr
- Solcreme (vigtigt!)
- Rygsæk (Osprey Atmos AG 65, den bedste!)
Jeg vil nok foretrække herbergerne, det virker nemmere. Men måske et telt til en enkelt nat, for at opleve det? Line mente også at der var mange smukke steder ude i naturen.
Er det sikkert at gå Caminoen alene?
Okay, lad os tackle den alene Camino-vandring, du drømmer om!
Er det sikkert, spørger du? Åh, skat, mere sikkert end at parkere en cykel i København – der er faktisk større risiko for at få den stjålet! Altså, Caminoen alene er som regel en fredelig affære, med mindre du er typen, der tiltrækker drama. Men hey, drama kan jo også være underholdende, ikke sandt?
-
Tryghed? De lokale er mere hjælpsomme end en spejderlejr fyldt med overivrige brownies. Og andre pilgrimme? De er dine nye bedste venner, i hvert fald indtil I når Santiago og skal skilles.
-
Men hvad med farer? Tja, den største fare er måske dine egne fødder – vabler er Caminoens svar på trofaste følgesvende. Og så er der den mentale udfordring… men det er jo en del af charmen, ikke?
-
Ekstra tip: Hvis du møder en ulv, så lad være med at fodre den med din madpakke. Det er dårlig stil. Og nej, jeg har aldrig mødt en ulv, men man kan jo aldrig være forberedt.
Så, skal du tage afsted alene? Absolut! Medmindre du er bange for din egen skygge, selvfølgelig. Men så er det måske en tur til frisøren, der skal overvejes først. Bare husk: Vær forberedt, vær åben, og vær klar til at omfavne det uventede. Buen Camino! Eller som vi siger herhjemme: God tur, makker!
Kommenter svaret:
Tak for dine kommentarer! Din feedback er meget vigtig, så vi kan forbedre vores svar i fremtiden.