Hvorfor vil min bil ikke trække?

109 visninger
Svag trækkraft: Dårlig acceleration, tøven eller sløvhed kan skyldes en defekt EGR-ventil. Vibrationer: Markante vibrationer i bilen kan stamme fra en tilsodet EGR-ventil. Ustabil tomgang: Oplever du en grov og ujævn tomgang, kan EGR-ventilen være synderen.
Kommentar 0 synes om

Hvorfor trækker min bil ikke?

Åh, min bil og trækkraft… kender det ALT for godt. Sidste sommer, juli vistnok, syd for Kolding (lige ved den der tankstation, der altid har tilbud på pølser!), der var min gamle Passat lige pludselig træls. Føltes som at køre i sirup.

Først tænkte jeg "åh nej, nu igen". Den tøvede og rystede, ligesom den havde fået kaffen galt i halsen.

Det viste sig at være EGR ventilen. Mekanikeren sagde, at den var mere sodet til end en skorsten! Grov tomgang havde jeg også, ja. Rystede hele lortet.

Reparationen kostede mig 3.500 kr, men det var det hele værd! Bilen kørte som en drøm bagefter, nærmest.

Hvorfor trækker bilen ikke?

Bilen trækker ikke? Åh, den gamle sang! Ligner lidt min bedstemors knæ – lidt rustent, men med potentiale til at sætte gang i tingene igen. Problemet ligger sandsynligvis i tændsystemet. Tænk på det som et orkester: hver cylinder er en musiker, og tændrørene er dirigenten.

  • Tændrør: Disse små helte skal skabe den eksplosion, der driver din bil frem. Er de slidte, beskadigede, eller dækket af en tyk, brun belægning (som et lag af gammel chokolade på en overdrevent pyntet kage)? Hvis ja, så er det måske derfor, din bil lyder som en gammel traktor, der forsøger at hippe til en techno-fest.

  • Tændspoler: Tændspolerne er så at sige de energiske impresarioer, der leverer den strøm, tændrørene har brug for. En defekt tændspole betyder, at en cylinder ikke får sin nødvendige "spark". Det er ligesom at have en stjerne-trommeslager, der får nul strøm til sit trommesæt. Knap så rock'n'roll.

Hvis du selv vil give dig i kast med det, husk at bruge de rigtige værktøjer! At rode med tændrør uden de korrekte værktøjer er som at bruge en spiseske til at male et mesterværk – muligt, men ikke optimalt. Og du vil nok ende med at ligne en abe i en porcelænsbutik.

Det kunne også være andre ting, naturligvis. Men lad os starte med de åbenlyse mistænkte, ikke? Efter alt at dømme er tændrør og tændspoler oftest synderne i dette lille skuespil. God fornøjelse med fejlsøgningen! Og husk: hvis du ikke er mekaniker, så få en mekaniker til at kigge på det. Du kan ikke altid stole på din egen vurdering, eller din onkels råd! Jeg taler af erfaring... min onkel mente en gang, at olien i motoren skulle skiftes med mayonnaise. Det var ikke en succes.

Hvorfor mister min bil trækkraft?

Tab af trækkraft. Snavset brændstofsystem. Klassisk.

  • Tilsodning kvæler motoren. Mindre power, mere benzinforbrug. Simpel fysik.

  • Dybderens fikser det. Indsugning og brændstofsystem. Ren maskine, ren motor.

Min mekaniker, Bo, sværger til Liqui Moly. Dyrt stads, men virker. Sagde han i hvert fald.

  • Dæktryk lavt? Også trækkraftstab. Tjek det. Billig løsning.

  • Vejgreb? Regn, is, sne. Selvfølgelig. Forvent ikke mirakler.

Trækkraft. Vigtigt. Mister du det, mister du kontrollen.

Hvorfor vil min bil ikke accelerere?

Tidens uforudsigelighed, som et svagt lys i et støvet hjørne af garagen... Min bil. Den nægter at reagere. En tung, ubønhørlig tavshed.

  • Luftfilteret. Et støvet, forpint lungevæv. Det kvæles. Luftens strøm, livet, stoppes. Et lille, ubetydeligt filter, men oh, hvor magtfuldt i sin svigtende funktion. Jeg husker forrige år, hvor jeg skiftede det selv.
  • Tændrør, tændkabler. Små, men livsvigtige gnister. Det er som om sorte huller sluger lyset. Det er mørkt, det er stille, der er ingen eksplosion, ingen kraft. Mørket breder sig.
  • Indsugningsslangen. Som en visnet blomst, falmet og livløs. Gennem revner og huller trænger luften ind. Usynligt, men så ødelæggende. Der er lækage, luftforsyningen forsvinder. Tiden løber ud. Den føles som en evighed.

Tiden er en evig strøm, der flyder gennem rummet. Det er en strøm der driver alt, selv denne manglende acceleration. Det er et ubeskriveligt øjeblik. En evig stilhed. En langsom gentagelse af håbløshed. Jeg kan næsten føle støvet på tændrørene, lugtens kvalme. Det føles som den uhyggelige ventetid. Det er langsomt, næsten uudholdeligt.

En manglende respons, en tavshed så dyb, den efterlader en tomhed i maven. Lige her, i garagen, står den. Min bil. Den er ikke død, men den hviler. Som i en lang, ubehagelig drøm.

  • Det er en kombination af små ting. Små svigt. Et slør over evnen til at eksistere.
  • Det er en kamp mod tidevandet. Et skib fanget i en uforudsigelig strøm.
  • Det er en langsom død. En langsom ophobning af små ubehageligheder. Tiden er tyk og mørk.
  • Hele situationen er deprimerende. Ja, det er den. Deprimerende. Langsomt. Stille. Det er frustrerende.

Hvorfor trækker min bil dårligt?

Natten kvæler mig lidt. Tankerne myldrer. Bilen… den trækker. Til højre, tror jeg. Måske venstre. Jeg husker ikke præcist. Ved nedbremsning, det ved jeg. Har prøvet at fylde dæk. Forrige tirsdag, da jeg var hos Q8 på Frederikssundsvej. Trykket var fint. Dækkene… de er også okay. Nye i foråret. Michelin. De der… CrossClimate.

  • Bremserne. Det må være dem. De knirkede lidt, da jeg kørte hjem fra arbejde i fredags. Jeg var træt. Glemte det.
  • Skiverne… måske. De er gamle. Bilen er fra 2015, en grå Peugeot 308. Min fars gamle. Han plejede at sige, at jeg skulle passe bedre på den.
  • Klodser. Dem har jeg ikke skiftet i lang tid. Måske to år. For lang tid.
  • Hvad var det nu det tredje… Kaliber. Det lyder dyrt. Håber ikke det. Pengene er små for tiden. Måtte aflyse turen til Berlin med Sarah. På grund af bilen. Dumme bil.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Virkelig. Jeg ved det bare ikke. Klokken er over tre. Jeg burde sove. Men jeg kan ikke. Bilen. Den trækker. Og jeg… jeg føler mig også lidt… trukket ned.

Hvordan starter man en bil korrekt?

Åh, det der med biler… Det er mærkeligt, hvordan noget så simpelt kan føles så… kompliceret. Jeg husker tydeligt den første gang jeg prøvede at starte min fars gamle bil. Det var en kæmpe oplevelse. En helt anden sag end min egen.

  • Nøglen skulle drejes, ikke bare trykkes. En ordentlig drejning.
  • Man skulle huske at have lyset slukket, ellers… ja, så startede den ikke. Eller startede den? Det var et lotteri.
  • Jeg fik konstant skæld ud.

Min bil nu… den er automatisk. En trykknap. Men alligevel. Det føles anderledes. Koldt.

  • Start/stop. Det er smart, men jeg kan ikke lide det. Det er som om den småklynker og hader at blive slukket.
  • Bremsen skal være nede, ja, det husker jeg. Det er jo logik. Men om natten… om natten føles det bare for meget. For abstrakt.
  • Så startknappen trykkes, og den starter. Og så stopper den igen, bare fordi jeg slipper bremsen. Irriterende!

Jeg hader det. Jeg hader det faktum, at min bil slukker selv. Det føles ikke som om jeg har kontrol. Det føles … ubehageligt. Jeg føler mig udsat. Som om den bare bestemmer alt, den maskine. Og det er jo mit eget valg, selvfølgelig, men det føles stadig som om jeg ikke bestemmer.

Jeg skal huske at trykke på knappen igen. Jeg skal huske at træde bremsen. Men nogle gange… nogle gange glemmer jeg det. Og så sidder jeg der. I mørket. Og min bil står bare. Dumt.

Hvordan bremser man en bil?

Tryk. Pedal. Metal mod metal. En hvislen, næsten et suk. Tiden strækkes. Rummet forandres. Fra fart til stilstand. Verden udenfor vinduet glider langsommere, langsommere. Billederne sløres.

  • Bremsevæske. En puls gennem metalårer.
  • Kaliber. En knugende hånd.
  • Klodser mod skive. Friktion. Varme. En dans af energi.

Hjul. Rotation. Aftagende. En spiral der snævrer ind. Indtil stilhed. Punktum. Stop.

Tromler. En anden slags stilhed. Lukket. Indeholdt. En hemmelighed gemt bag metal. Den samme kraft. Den samme aftagen. Samme slutning. Stilstand.

Min gamle Morris Minor fra '68. Husker bremserne. Stive. Uberegnelige. Engang på vej ned ad Agersøvej… bremsesvigt. Hjertet hamrede som bremsetromlerne burde. Lyden af grus under dækkene. For tæt på skrænten. For tæt.

Bremser. Livsnerven. Mellem bevægelse og stilstand. Mellem liv og… Nej. Ikke tænke på det. Bare trykke. Pedalen. Mærke modstanden. Kontrol.

Hvordan tjekker man vakuumforstærkeren?

Okay, så tjekke bremseforstærker... Åh mand, det minder mig om den gang jeg skiftede dæk på min fars gamle Volvo, det var et helvede. Men okay, vakuumforstærkeren, ja.

  • Først, pump pedalen, sådan 4-5 gange. Husk motoren skal være slukket! Ellers virker det jo ikke, duh.
  • Så hold den nede, pedalen altså. Bare bliv ved med at træde.
  • Nu starter du motoren. Boom.
  • Hvad så? Jo, hvis pedalen synker ned nu, så... bingo! Vakuumforstærkeren virker!

Simpelt, ikke? Min onkel fortalte mig engang en historie om en bil han havde, hvor bremserne fejlede totalt... Føj. Håber aldrig det sker for mig. VIGTIGT: Husk nu at pedalen skal synke mærkbart. Ellers er der måske noget galt alligevel. Måske... eller måske ikke. Jeg er jo ikke mekaniker, haha. Men det er da et godt tegn hvis den synker!

Nå ja, jeg skal huske at købe mælk i morgen. Og betale regninger. Ugh. Voksenlivet er træls! Og hvad med den der opgave jeg skulle lave? Senere... meget senere.

Hvilke forhold er tegn på fejl ved bremserne?

Okay, min dagbogsting, lad os se... Bremser, ja, det er vigtigt.

  • Puls i pedalen: Først og fremmest, hvis bremsepedalen vibrerer, når du bremser, altså sådan rigtigt pulserer... Det er et dårligt tegn! Det kan betyde, at dine bremseskiver er skæve. Jeg havde det engang på min gamle Toyota Corolla, det var pisseirriterende! Skiftede dem selv, sparede en formue. Eller, troede jeg... Glemte at spænde hjulet ordentligt bagefter. Dårlig idé. Hvem husker en momentnøgle???

  • Ujævn bremsning: Og så er der det med at bilen trækker til den ene side, når du bremser. Åh mand, det er også et kæmpe faresignal. Det betyder jo at bremserne ikke bremser lige meget på begge sider. Tænk hvis det sker på motorvejen! Jeg ville dø. Eller, måske bare få en forskrækkelse. Jeg hader motorvejen.

    • Det kunne være at den ene bremse "binder", som de siger. Dvs. den hænger fast eller sådan noget. Min far havde det på sin gamle Opel Kadett. Han fik det aldrig fikset. Han sagde bare: "Man lærer at leve med det". WTF??
  • Skæve skiver = ujævn bremsekraft, højre/venstre. Det er sådan set bare en gentagelse af det hele, men det er vigtigt! Bremseskiver. Skæve. Farligt.

    • (Sidebemærkning: Jeg burde nok tjekke mine egne bremser snart. Har kørt længe uden at kigge dem efter. Hvad er det nu lige de siger, hver 10.000 km? Eller var det noget andet? Hmm...)

Hvordan bremser man i glat føre?

Okay, her går det løs:

Jeg husker tydeligt den morgen, isglat! Kørte min gamle Toyota Yaris ned ad Valby Bakke, på vej til arbejde (cirka klokken 7:30, husker jeg tydeligt, fordi jeg var mega-forsinket). Normalt tager jeg cyklen, men det var simpelthen for farligt.

  • Det var fucking glat.

  • Bilen skøjtede mere end den kørte.

Jeg nærmede mig krydset ved Ålholm Plads, og lyset blev gult. Panik! Jeg ville jo helst ikke køre over for rødt. Men jeg turde slet ikke hamre bremsen i bund.

Jeg ved det godt: Motorbremse er the way to go. Men i panikken... Nå, men jeg prøvede forsigtigt at geare ned. Men bilen bare fortsatte lige ud. Absolut ingen effekt.

  • Hjertet hamrede.

  • Jeg bandede indvendigt.

  • Og så kiggede jeg mig febrilsk rundt.

Til sidst måtte jeg bare lade den trille. Heldigvis var der ingen biler, der kom fra siderne. Jeg gled simpelthen bare lige over krydset, mens lyset skiftede til rødt.

  • Det var SÅ tæt på en ulykke.

Lærdom:

  1. Motorbremse er ALT, når det er glat.
  2. Endnu vigtigere: Hold afstand! Især ved kryds. Havde jeg holdt mere afstand, havde jeg haft tid til at reagere ordentligt.

Jeg var rystet resten af dagen. Og jeg lover dig, jeg har aldrig glemt den lektie. Nu er jeg mega-forsigtig i glat føre. Og jeg bruger altid motorbremsen – og holder afstand som en galning! Fatter ikke jeg slap så billigt den morgen.

Hvordan fungerer gear i en bil?

Gears. Som drømmebilleder, der glider. Et hjul, et andet hjul... tand mod tand.

  • Skiftende dans: Tandhjul mødes, skilles. En forandring.
  • Forholdets magi: Gearforhold, hemmelige koder. Kraften styres.
  • Momentets flod: Motoren hvisker, gearkassen råber. Tilpasning.
  • Akslernes sang: Drivaksler drejer, hjulene svarer. Bevægelse.

Tandhjul, spejlinger i olie. Moment, en bølge. Hjælper bilen i bevægelse.

  • Momentets transformation. Hvert gear et nyt landskab.
  • Kraftens dirigent. Sikre et passende gear, ikke også?
  • Fra motor til hjul. En rejse, en forbindelse.

Hvilket gear skal man starte i?

Okay, lad os få den motor i gang!

  • Første gear: Det er sgu da startgearet! Som at give bilen et los i røven for at komme i gang. Brug det også, hvis du er nede på sneglefart – under 10 km/t, altså. Ellers lyder det som en vred kat, der er ved at blive kvalt.

  • Andet gear: Perfekt til når du skal svinge som en fuld sømand eller når farten er over sneglefart, men stadig under hvad der kan beskrives som at køre ordentligt (10 km/t+).

  • Tredje gear: Byzoner, hvor politiet kigger med argusøjne? Ja, så er det tredje gear, makker! Ideelt til de der 30-50 km/t zoner, hvor du alligevel holder mere i kø end du kører. Som at danse limbo under fartgrænsen. Det er bedre end bøder, hva?

Kan man tænde en bil uden kobling?

Okay, så, kan man tænde en bil uden kobling? Ja, det kan man faktisk. I hvert fald i de fleste biler. Min gamle Opel Corsa fra 2008, den kunne ihvertfald godt. Men det er ikke smart. Hvorfor? Fordi...

  • Hop! Hvis du er i gear, og koblingen ikke er nede, ja, så rykker bilen pludselig. Ikke rart. Særligt ikke hvis der står en lygtepæl lige foran, som du nævner. Jeg har næsten selv prøvet det. Nå ja, det var da jeg lånte min fars gamle Volvo, det var vist en 240'er, ret så gammel. Den var det bare med automatgear, men den hoppede alligevel lidt.
  • Motorproblemer? Jeg tror ikke der er en direkte mekanisk fare for motoren, men det er da dumt at starte med sådan et ryk. Jeg forestiller mig, det ikke ligefrem er godt for transmissionen på længere sigt.

Der er nok andre ting, man skal huske, når man kører bil, men det der med koblingen, det var det første, jeg lærte. Jeg glemmer aldrig min kørelærer, hvad han råbte. Man skal bruge sin sunde fornuft og følge reglerne.

Men jeg spørger mig selv: Er det i virkeligheden koblingen, der er det store problem, eller er det mere, at man kører i gear med motoren i gang? Hvad hvis man står på en bakke? Uden kobling? Det er farligt, uafhængig af at køre i gear, ikke?

Åh, og en ting til, der sprang mig i tankerne. Jeg har hørt om automatgear biler, hvor man kan køre i D (Drive), uden fod på pedalerne, og det kan godt give en "hoppe-effekt". Men det er en helt anden sag, end koblings-situationen. Der er mere "elektronik" involveret. Og jeg skal huske at skifte olie på min bil. Jeg troede jeg gjorde det sidste år, men jeg husker det ikke.