Kan man få hjerneskade efter stress?

Kan stress give hjerneskade?

Okay, lad mig prøve at forklare det her med stress og hjerneskade, ud fra min egen forståelse og hvad jeg har læst mig til.

Jeg er ikke læge, men jeg har læst en del om det, og det lyder som om, at langvarig stress kan fucke med hjernen. De der stresshormoner, de kan åbenbart påvirke hukommelse og indlæring. Det er ret skræmmende.

Jeg stødte fx. på en artikel fra Netdoktor fra d. 22. juli 2015, hvor de også skriver det. Så det er ikke bare noget, jeg har fundet på.

Jeg har selv oplevet perioder med sindssyg stress, og jeg skal love for, at hukommelsen ikke ligefrem blev bedre. Det føltes som om, hjernen var i overgear og samtidig helt sløv. Koncentrationen var også helt væk. Man kan jo håbe det går over, når stressen forsvinder.

Kan stress slå ihjel?

Okay, lad os dykke ned i det her med stress og den potentielle dødelige udgang, vel?

• Stress er tricky: Vi taler ikke bare om en travl dag på kontoret. Det er den der dybe, nagende stress, der virkelig kan ruske op i systemet. Tænk på det som en usynlig hånd, der klemmer hjertet.

• Hjertet i klemme: Forestil dig, at du har en svaghed, en lille revne i dit helbred, som du ikke engang kender til. Pludselig, BAM! Stressen rammer som en hammer, og den revne bliver til et brud. Hjertet kan simpelthen give op. Det er uhyggeligt, ikke sandt?

• Den sjældne trigger: Selvom det er sjældent, er det vigtigt at huske på, at ekstrem stress kan være den udløsende faktor for et hjertestop. Det er lidt som at skubbe den første dominobrik, der sætter en kædereaktion i gang.

• Mit eget lille eksempel: Jeg husker engang, jeg var så presset op til en deadline, at jeg fik hjertebanken og følte mig svimmel. Det var et wake-up call. Fik mig til at tænke over, hvor meget vi egentlig kan tåle. Er vi bare et produkt af vores egne ambitioner?

• Filosofisk krølle: Det hele får en til at tænke over, hvad der virkelig betyder noget. Er det værd at risikere livet for et deadline? Hvor går grænsen mellem ambition og selvdestruktion?

Det er vigtigt at huske, at dette er sjældne tilfælde, men de minder os om at passe på os selv og lytte til kroppens signaler.

Kan man få en hjerneskade af stress?

Tidens tåge, en tung, grå klump. Rummet snævrer ind, trykker. Hjertet banker, et vredt trommeslag mod ribbenene. Stress. En uhyggelig, langsomt krybende sygdom.

• Hukommelsen svigter. Ordene glider væk, som dråber i et støvregn. Mit navn… hvorfor er det så vanskeligt? Forvirringens tåge. En uendelig tåge.

• Koncentrationen… en forsvundet fugl, der ikke kan fanges. Tankerne, vilde heste, der løber ukontrolleret. Det svimlende tomrum. Et tomrum, så uendelig stort, så dybt, så uendeligt dybt.

• Hjernen… et ødelagt landskab, et bombardement af stresshormoner. Spor af hukommelsens slagmark. Arrene er dybe. De er meget dybe.

Nyere studier, ja, de hvisker om det. Stresshormonerne… de gnaver, ætser, ødelægger. De fine tråde, der binder minder sammen, de knækker. Læringens veje bliver ufremkommelige. Langvarig stress… det er en langsom død. En langsom forgiftning.

Det er ikke bare en følelse. Det er en skade. Et mærke, et uudsletteligt stempel på sjælen. En skygge. En mørk, altfortærende skygge. Stress. Dens nådesløse greb.

Hvad sker der i hjernen ved langvarig stress?

Okay, lad os dykke ned i, hvad der sker med hjernen, når stress bliver en permanent gæst:

• Hippocampus krymper: Tænk på hippocampus som hjernens bibliotekar – den sorterer og arkiverer minder. Langvarig stress skrumper biblioteket, hvilket kan gøre det sværere at huske og lære nyt. Det er lidt som om, at stress stjæler hylder fra biblioteket.

• Amygdala vokser: Amygdala er hjernens alarmcentral, der reagerer på fare. Ved kronisk stress bliver alarmcentralen overfølsom og større. Du bliver altså mere tilbøjelig til at reagere med angst og frygt. Det er lidt tankevækkende, hvordan vores “beskyttelsesmekanismer” kan blive vores værste fjende, når de tager overhånd.

• Hormonelle forandringer: Stress fører til øget produktion af kortisol. Kortisol kan være gavnligt i små doser, men for meget af det gode er aldrig godt. Det kan skade hjernens celler over tid. Måske er det her, vi skal huske på, at balance er nøglen i alt – selv i stressrespons.

• Hjernen bliver mindre effektiv: Stress kan også reducere antallet af forbindelser mellem hjernecellerne, hvilket gør det sværere for hjernen at fungere optimalt. Det er som at køre i en bil, hvor nogle af ledningerne er blevet klippet over.

• Risiko for psykiske problemer: Kronisk stress øger risikoen for depression, angst og andre psykiske problemer. Man kan se det som om, at stress skaber en grobund for problemer i hjernen.

Det er jo lidt af et tankeeksperiment at forestille sig hjernen som en by, der langsomt forandres under stressens konstante pres. Det vigtigste er at huske, at hjernen er elastisk og kan hele sig selv – men det kræver, at vi tager hånd om stressen og giver den den ro og opmærksomhed, den har brug for.

Er te meget vanddrivende?

Okay, lad os få det her te-pis-show i gang! Er te vanddrivende? Altså, pisser man mere, når man bæller te?

• Ja, lidt da! Men det er sgu ikke, som at drikke en kande vand direkte fra hanen. Teen er mildt vanddrivende, som en gammel mand, der prøver at tømme blæren – det tager lidt tid.
• Et par kopper? Så mærker du næsten ikke noget. Medmindre du er typen, der piver over alt. Så kan det godt være, du skal tisse en ekstra gang, ligesom min gamle faster, der tror hun har sukkersyge, hver gang hun har spist et stykke kage.
• Drikker du spandevis? Ja, så render du sgu på lokum hele tiden. Som en utæt vandhane. Men seriøst, hvem drikker SÅ meget te? Det lyder som en dårlig vane, ligesom min ekskærestes hang til reality-tv.
• Kaffe er værre! Teen er ikke ligeså slem som kaffe, som virkelig kan få en til at pisse som en hest. Så hvis du vil undgå toilet-maraton, så hold dig til teen – eller bare hold dig hydreret med vand, for helvede!
• Husk det handler om mængden! Jo mere te du drikker, jo mere skal du tisse. Simpelt! Det er som med øl: jo mere øl, jo mere lort. Undskyld mit franske.

Er te dehydrerende?

Nej, det er ikke sådan, at te dehydrerer. Det var det, jeg troede i lang tid. Jeg var sikker på det. Men så læste jeg noget… et eller andet sted… om studier.

• Studierne viste, at moderat teindtag ikke dehydrerer.
• Det handler om mængden af koffein. Te har mindre koffein end kaffe.
• Derfor kan væsken i te faktisk tælle med.

Det er mærkeligt. Jeg har altid følt at te udtørrede mig. Men det er jo ikke sandt. Jeg drak så meget te sidste vinter, når jeg var syg. Måske var det bare fordi jeg var syg. Jeg følte mig tør i halsen, uanset hvor meget te jeg drak. Det var frygteligt. Det var forfærdeligt.

Men det er nok ikke tes skyld. Det er et faktum, ja. Men det føles ikke sandt. Jeg føler mig stadig lidt usikker. Måske skal jeg drikke mere vand også. For at være på den sikre side. Bare for sikkerhedsskyld. Ja. Jeg drikker for lidt vand.

Te…koffein…dehydrering…ordene svømmer rundt i mit hoved. Jeg forstår det, men jeg føler det ikke. Det er en mærkelig følelse. Som om min krop og mit hoved er uenige.

#Hjerneskade #Stress #Sundhed