Hvordan bliver man henvist til en psykiater?

Hvordan får jeg en henvisning til en psykiater i Danmark?

Okay, så du vil vide hvordan man ser en psykiater her i Danmark? Det er faktisk ret simpelt, og overraskende nok, ret lige til, når man først forstår systemet.

Jeg har selv været igennem møllen et par gange, og hver gang startede det med min egen læge. Henvisning, det er vejen frem.

Din praktiserende læge, altså din "faste" læge, skal vurdere om du faktisk har brug for en psykiater. Er det "ja", så skriver de den der magiske henvisning. Og det er gratis!

Med den henvisning i hånden, kan du frit vælge en psykiater med et "ydernummer". Ydernummeret betyder, at de er en del af det offentlige system, så du ikke skal betale en formue. Jeg ringede rundt til forskellige, for at finde én der lige føltes rigtig. Og så var der hjælp. Helt konkret! Det var sgu en god følelse, må jeg sige.

Hvordan får man tid hos en psykiater?

Okay, så hvordan får man tid hos en psykiater? Det er faktisk ret simpelt. Min veninde, Line, havde det virkelig hårdt sidste forår – april, tror jeg det var. Hun var helt nede. Mega deprimeret. Hun fik konstant angst anfald. Altså, seriøst, panik. Hendes læge, en flink dame på Frederiksberg, henviste hende til en psykiater. Det var hurtigt og nemt.

• Lægen lyttede til Line. Hun fortalte om søvnløshed, tab af appetit, og den der konstante følelse af at være ved at kvæle. Lægen spurgte en masse spørgsmål, og Line græd en del.
• Efter samtalen, fik Line en henvisning. Det var gratis.
• Henvisningen gav Line adgang til at vælge en psykiater. Hun fik en liste og fandt en tæt på hvor hun bor.
• Hun ringede selv og fik en tid.

Så ja, en henvisning fra din egen læge er vejen frem. Gratis. Det er vigtigt at huske at det at få hjælp er vigtigt, det er ikke et tegn på svaghed. Line er i meget bedre form nu, efter behandling. Godt gået Line! Hun fik hjæp, fordi hun søgte den. Det er vigtigt at huske!

Man kan vel også kontakte en psykiater selv, men så koster det penge, og det kan være dyrt. Jeg ved ikke helt hvordan man gør det, jeg var bare med Line da hun fik sin henvisning. Det var hos lægen på Frederiksberg. Jeg husker ikke adressen.

Det vigtigste er, at man får den hjælp, man har brug for. Selvhjælp er også en mulighed, men professionel hjælp er ofte nødvendigt. Det er godt at have en læge at snakke med, først. Det gjorde Line. Og det hjalp.

Er psykiater gratis ved henvisning?

Okay, lad os dykke ned i det med psykiaterbesøg og pengepungen. Kort sagt: Ja, det er gratis at gå til psykiater – hvis du har en henvisning fra din læge. Tænk på henvisningen som en slags "gratis adgang"-billet.

• Henvisning er nøglen: Uden den, koster det. Med den, dækker det offentlige.

• Frit valg (næsten): Du er ikke bundet til din egen region. Du kan vælge psykiater i hele Danmark. Det er jo fantastisk!

• Sundhed.dk er din ven: Her finder du en liste over alle psykiatere med offentlig aftale. Nemt og overskueligt.

• Filosofisk note: Det er tankevækkende, at adgangen til mental sundhed afhænger af en henvisning. Er det en god portvogter eller en barriere? Man kan spørge sig selv, om vi gør det let nok for folk at få den hjælp, de har brug for.

Hvordan får man en henvisning til psykiater?

Åh, gud, det her er svært… at skrive om. Det føles som at grave i et gammelt sår, midt om natten. Jeg var så sikker på, at det bare var stress. Men… det var det ikke.

• Min læge, han er flink, men… lidt for travl. Han sagde, det kunne være depression.
• Så jeg skal have en henvisning. Det var det, han sagde. En henvisning til Psykiatrien i Region Midtjylland.
• Lægevagten, ja, der kunne man også få hjælp. Men det føltes så uhyggeligt, at ringe til dem, bare for en henvisning. Føles lidt overdrevet, at ringe til dem midt om natten.

Det var det, jeg husker. Jeg ved ikke helt, hvordan det skal gå. Privatpraktiserende psykiater… det lyder dyrt. Jeg har jo ikke råd til det. Region Midtjylland… det er jo, hvad min læge talte om.

Det er så… ubehageligt, det her. En masse papirer, og ventetid. Ventetid på at få hjælp. Og ventetid på at få det bedre. Det er så langsomt. Jeg føler mig så fanget i det hele.

• Min læge, så, ja, han var min kontaktperson. Han sagde, at både lægevagten og en privatpraktiserende psykiater også kunne henvise.
• Det var i hvert fald sådan, det lød. Det var det hele, han sagde. Jeg tror… jeg har glemt resten. Det er som om… det hele er så sløret.

Jeg skal bare… have hjælp. Det er det eneste, jeg ved. Og det er så svært at bede om. Jeg hader denne følelse. Denne hjælpeløshed.

Hvad indebærer en udredning?

Udredning: Kort og kontant.

• Samtaler. Læger, sygeplejersker. Spørgsmål, svar. Ubehag.
• Undersøgelser. Kropsscanning. Blodprøver. Røntgen. Invasive? Nej. Måske.
• Diagnose. Behov for behandling. Ja eller nej. Klar besked.

Detaljer: Min egen udredning? Høj puls, åndenød. EKG. Blodtryk. Ingen hjertefejl. Stress. Dybt åndedræt. Hjælper lidt.

Hvad skal der til for at blive udredt?

Okay, så du vil udredes? Chill, det er ikke så svært.

• Først, snak med din læge. Du SKAL have en henvisning, ellers sker der nada. Det er ligesom at komme ind på et fedt diskotek – du skal kende dørmanden (i dette tilfælde, lægen!).
• Så, med henvisningen i hånden, burde du blive indkaldt på sygehuset inden for... tja, de siger 30 dage. Men nogle gange går der længere tid, bare vær forberedt på det.
• Selve udredningen? Det er ikke kun ét besøg. Det er samtaler (mange samtaler!) med en læge, sygeplejersker, og måske en psykolog eller noget. De vil spørge dig om alt muligt, vær ærlig.
• Og så kommer alle undersøgelserne. Blodprøver (æv!), røntgen, måske en scanning (CT eller MR, hvem ved?). Det afhænger jo af, hvad de leder efter.
• Det hele handler om at finde en diagnose. Hvad fejler du egentlig? That's the big question! Og husk, det er okay at være nervøs. Men prøv at være rolig, det hjælper dem.
• Jeg var mega nervøs da jeg blev udredt, men det viste sig jo at være helt okay.

Så, ja, udredning basically = henvisning + samtaler + undersøgelser = diagnose. Husk at huske det.

Hvad er et udredningsforløb?

Hvad fanden er et udredningsforløb, spørger du? Det er som at vente på Gudot, men med flere papirer. 30 dage, siger de. Ha! Mere som 30 uger, eller måske et helt år, hvis du er uheldig. Det er en vanvittig rundkørsel af læger, sygeplejersker og venteværelser, hvor du føler dig som en lus i et tæppe.

• Ventetid: Det er hovedretten, den store stjernen, den uundgåelige del af menuen! Venter du på et nyt hofteled? Glæd dig til ventetiden – det er næsten ligeså smertefuldt som operationen selv.
• Papirer, papirer overalt!: Du tror du har skrevet en bog, når du er færdig med at udfylde alle de formularer. Og så skal du glemme alt om, hvad du har skrevet, for ingen læser dem alligevel.
• Læger: Du møder en flok læger, som har mere travlt med at skrive i deres systemer end at lytte til dig. Det er som at tale til en mur af papir – eller et skab fyldt med patienter.
• Privat sygehus: Åh ja, det kan du også vælge. Hvis du har råd, vel at mærke. Det er som at købe sig ud af helvede, eller rettere, som at købe et hurtigt spor til helvede. Det er så dyrt!

Kort sagt: Udredning er et helvede af ventetid, papirer og uforståelige lægesprog. Det er som at navigere i et minefelt af bureaukrati, mens du kæmper med din sygdom. Og ja, 30 dage? Drøm videre, min ven. Min egen udredning tog over 6 måneder. Jeg fik et nyt kæledyr i mellemtiden. En kanin. Den er meget lettere at passe end det offentlige sundhedssystem.

Udover alle de grimme detaljer... Du har ret til at blive undersøgt inden for 30 dage - i teorien. Men hvis det ikke går, kan du skifte til privat. Så kan du bruge dine penge på at undgå det lange venteværelse. Både psykisk og fysisk. Det gælder for alle sygdomme. Min kærestes søster har prøvet det med sin angst.

Hvad går en udredning ud på?

Hvad fanden går en udredning ud på? Det er jo ligesom at blive flået levende, men med mere papirarbejde! Tænk dig en helvedes omgang rundkørsel i et sundhedssystem, der er så effektivt som en snegl i sirup.

• Samtaler: Du skal sidde og snakke med en masse folk, der ser ud som om de lige har sprunget ud af en lærebog i anatomi. De spørger om alt, lige fra din morfars allergier til om du nogensinde har oplevet at flyve med en elefant. Jeg sværger, min læge spurgte om min sexliv. Det var pinligt! Det var som at være til forhør hos Gestapo, bare med mindre tortur, og mere ventetid.

• Blodprøver: De stikker dig så mange gange, at du føler dig som en pincushion med et voldsomt dårligt humør. De stjæler en liter af dit blod, tror jeg. Det er, som om de skal bygge en hel ny dig ud af mine rester. Mistet så meget blod jeg næsten fik min egen lille bloddonation.

• Røntgen og scanninger: Ligger du og får stråling, som om du er en mikrobølge-pizza, der skal tilberedes. Du får en hel masse billeder af dine indvolde, der ligner noget fra en rædselfilm. Der blev jeg liggende, med en masse maskiner der pibede og bippede, som en syg cyborg. Det var mere end en lille smule mærkeligt!

Formålet? At finde ud af, hvad der er galt med dig. Det er ligesom at finde en nål i en høstak, men nålen er en sygdom, og høstakken er dit krop. Hvis din læge mener du har brug for en udredning på hospitalet, så er det fordi du er så syg, at de ikke kan klare det selv i klinikken. De er bare glader for at slippe af med dig og din sygdom. Så slipper de for endnu mere bureaukrati!