Hvordan så den første legoklods ud?

Hvordan så den første legoklods ud? Få overblikket her

De allerførste plastiklegoklodser fra 1949 lignede ved første øjekast dem, vi kender i dag, med knopper på toppen. De havde dog en helt hul bund uden de indvendige rør, smalle slidser i siderne og manglede ofte LEGO-logoet på knopperne.

Hvordan så den første legoklods ud i virkeligheden?

De første klodser var åbne i bunden og med knopper ovenpå, der passede stramt op i den næste klods - men udseendet og funktionen har ændret sig markant siden dengang. Det afhænger nemlig helt af, om du kigger på de allerførste plastikklodser fra 1949 eller den patenterede udgave fra 1958.

Da Ole Kirk Christiansen lancerede de første plastikklodser under navnet Automatic Binding Bricks i 1949, mindede de ved første øjekast om dem, vi kender i dag. Men vender du dem om, er forskellen slående. Indersiden var fuldstændig hul uden de karakteristiske rør. Desuden havde de tidligste klodser små slidser i siderne, så man kunne skyde tynde vindues- og dørrammer ind mellem dem. Faktisk stod der ikke engang LEGO på knopperne til at starte med - det kom først senere.

Jeg troede engang, at LEGO-systemet altid havde fungeret præcis som nu. Der tog jeg fejl. Da jeg første gang stod med en original 1949-klods i hånden på et loppemarked i Jylland, føltes plastikken næsten voksagtig og let skæv i kanterne. Og gribeevnen? Den var mildest talt elendig. Hvis man byggede et tårn på bare ti klodser i højden, væltede det ved den mindste berøring.

Historien om legoklodsen fra træ til plastik

historien om legoklodsen begyndte længe før plastikken gjorde sit indtog på fabrikken i Billund. Ole Kirk Christiansen startede med at fremstille trælegetøj i 1932, og først efter anden verdenskrig begyndte eksperimenterne med sprøjtestøbt plastik.

Inspirationen fra England i 1947

I 1947 købte virksomheden Danmarks første sprøjtestøbemaskine til plastik og fik samtidig tilsendt prøver på nogle britiske byggeklodser kaldet Kiddicraft. Ole Kirk Christiansen og sønnen Godtfred Kirk Christiansen brugte de næste to år på at tilpasse designet. Resultatet blev sendt på gaden i 1949 i sæt med numrene 700/1, 700/2 og 700/3, hvor klodserne lå pænt arrangeret i zig-zag-mønstre i farver som rød, hvid, gul og lysegrøn.

Det her er der faktisk mange, der ikke ved - men de første klodser var slet ikke nogen øjeblikkelig salgssucces. Lad os være helt ærlige: Folk i Danmark var skeptiske over for plastiklegetøj dengang. Træ blev betragtet som det eneste rigtige materiale til børns leg, og butikkerne sendte ofte kasserne retur.

Hvornår blev legoklodsen opfundet i sin moderne form?

hvornår blev legoklodsen opfundet afhænger af definitionen, men det afgørende gennembrud skete i januar 1958. Samme år døde grundlæggeren Ole Kirk Christiansen, og sønnen Godtfred Kirk Christiansen overtog ledelsen af fabrikken i Billund. På bare fem dage udtænkte Godtfred sammen med sin formværkstedschef løsningen på klodsernes dårlige sammenhæftning.

Den 28. januar 1958 klokken 13.58 blev patentansøgningen indleveret i Danmark. Ved at tilføje tre hule rør på indersiden af en standard 2x4-klods opstod der en trepunktskontakt mellem knopperne og rørene. Pludselig sad klodserne urokkeligt fast, uanset hvordan man vendte og drejede dem. Med bare seks 2x4-klodser kunne man nu bygge 915.103.765 forskellige kombinationer.

Materialet og de skjulte detaljer i de gamle klodser

Udover selve formen var materialet i den første legoklods helt anderledes end den hårde plast, vi kender fra moderne æsker. Fra 1949 og frem til 1963 blev klodserne støbt i celluloseacetat (en træbaseret plasttype), som havde en blank overflade men desværre også en kedelig tendens til at vride sig over tid.

Men der er en anden ting, som samlere altid kigger efter - og som jeg selv overså i årevis. På indersiden af klodserne fra slutningen af 1950erne står der ofte støbt teksten Pat. pend. (patent anmeldt) med små bogstaver. Jeg brugte engang en hel weekend på at sortere en gammel kasse fra min bedstefars loft, hvor mine fingre var helt ømme til sidst, før jeg opdagede de små bogstaver under bunden. Det var som at finde guld.

I 1963 skiftede fabrikken endeligt til ABS-plast (acrylonitril-butadien-styren), fordi celluloseacetaten ofte mistede formen i varmt vejr eller sollys. Skiftet til ABS betød, at støbepræcisionen kom helt ned på 1/200 millimeter, hvilket er grunden til, at en klods fra 1958 stadig passer perfekt sammen med en klods købt i dag.

Sådan kender du forskel på gamle og nye klodser

Hvis du falder over en gammel kasse på et loppemarked eller hos familien, kan du hurtigt afgøre klodsernes alder ved at kigge på bunden og knopperne. Forskellene mellem 1949-udgaven, 1958-modellen og nutidens klodser er nemlig tydelige, når man først ved, hvad man skal se efter.

I virkeligheden er det ret enkelt at tjekke: 1949-1957 (Automatic Binding Bricks): Fuldstændig hul bund uden rør, ofte med smalle slidser i siderne og uden logo på knopperne på de allerførste eksemplarer. 1958-1962 (Tidlig System-klods): Har de velkendte indvendige rør, men er stadig støbt i celluloseacetat, hvilket gør at klodserne ofte virker lidt skæve eller matte i farven, og knopperne er hule indeni. 1963 og frem (Moderne klods): Støbt i formstabil ABS-plast med skarpe kanter, klare farver og lukkede knopper med det klassiske logo på toppen.

Tænk over det. En simpel ændring på indersiden af en plastikklods forvandlede et vakkelvornt legetøj til et globalt fænomen. Det vigtigste at huske er, at ole kirk christiansen lego lagde kimen til ideen, men det var rørene under bunden, der gjorde den udødelig.

Sammenligning: 1949-klodsen over for 1958-klodsen

Her kan du se de vigtigste forskelle mellem de allerførste plastikklodser fra 1949 og den patenterede version fra 1958, som dannede grundlaget for det moderne system.

Automatic Binding Bricks (1949)

• Helt åben og hul inderside uden nogen form for indvendige rør eller støttestrukturer

• Celluloseacetat, som ofte vred sig og mistede pasformen med tiden

• Meget svag gribeevne - klodserne kunne kun stables oven på hinanden uden at låse fast

• Smalle lodrette slidser i siderne til vinduer og døre samt intet logo på knopperne i starten

Den patenterede klods (1958)

• Udstyret med tre hule cylindriske rør på indersiden (på en standard 2x4-klods)

• Først celluloseacetat, men fra 1963 overgik produktionen til ekstremt holdbart ABS-plast

• Stærk trepunktskontakt mellem knopper og rør, så modellerne holder formen under leg

• Glatte sider uden slidser og ofte mærket Pat. pend. på indersiden i de første år

Jagten på de originale klodser i Aarhus

Søren, en 42-årig samler fra Aarhus, arvede tre store papkasser med gamle legoklodser fra sin onkels gård på Djursland. Han håbede at finde originale eksemplarer fra 1949, men blev hurtigt overvældet af støv og tusindvis af blandede brikker.

I starten sorterede han udelukkende efter farver og logoer på knopperne, hvilket viste sig at være en fejl. Han kasserede næsten en hel pose hvide klodser, fordi de manglede logo og virkede skæve i kanterne.

Da han vendte en af de skæve klodser om, opdagede han den helt hule bund uden rør og de små slidser i siderne. Han indså, at det netop var tegnene på de allerførste Automatic Binding Bricks i celluloseacetat.

Efter tre aftener ved spisebordet fandt Søren 34 autentiske 1949-klodser og to originale vinduesrammer i god stand, som nu står udstillet i en glasmontre i hans stue.