Hvilke indikationer er der for anlæggelse af kad?

Hvornår er et permanent kateter nødvendigt?

Et permanent kateter (PK), også kendt som et Foley-kateter, er en tynd, fleksibel slange, der indsættes i blæren via urinrøret for at dræne urin. Beslutningen om at anlægge et permanent kateter tages ikke let, da det medfører en øget risiko for urinvejsinfektioner og andre komplikationer. Derfor er det vigtigt at have klare indikationer for anlæggelsen.

Selvom intermitterende kateterisering ofte foretrækkes, da det mindsker infektionsrisikoen, er der situationer, hvor et permanent kateter er den mest hensigtsmæssige løsning. Disse situationer kan opdeles i følgende hovedkategorier:

1. Akut urinvejsblokering:

En pludselig blokering af urinvejene, forårsaget af eksempelvis en forstørret prostata, nyresten eller en tumor, kan kræve akut anlæggelse af et PK for at sikre urindrænage og forhindre yderligere skade på nyrerne. I disse tilfælde fungerer PK'et som en midlertidig løsning, indtil den underliggende årsag til blokeringen kan behandles.

2. Ubehandlelig blødning:

Ved kraftige blødninger i blæren eller urinrøret kan et PK være nødvendigt for at irrigere blæren og fjerne blodpropper. Dette kan være livsvigtigt for at forhindre livstruende blodtab og sikre optimal heling.

3. Neurologisk blæreforstyrrelse med urinretention:

Patienter med neurologiske lidelser, såsom rygmarvsskade eller multipel sklerose, kan opleve blæreforstyrrelser, der resulterer i urinretention. I disse tilfælde kan et PK være nødvendigt for at tømme blæren regelmæssigt og forhindre overstrækning af blæren, urinvejsinfektioner og nyreskader. Især når intermitterende kateterisering er uhensigtsmæssig eller ikke kan udføres af patienten selv.

4. Kritisk diurese hos intensivpatienter:

Intensivpatienter, der er kritisk syge, kan have behov for nøje monitorering af deres urinproduktion. Et PK muliggør præcis måling af urinvolumen, hvilket giver værdifuld information om patientens væskebalance og nyrefunktion. I disse tilfælde er intermitterende kateterisering ofte utilstrækkelig, da den kontinuerlige overvågning er essentiel.

5. Sårpleje i perinealområdet:

Ved omfattende sår eller operationer i perinealområdet kan et PK anvendes for at holde området tørt og rent, hvilket fremmer sårheling og minimerer risikoen for infektion. Dette er især relevant for patienter med nedsat mobilitet eller bevidsthedsniveau.

Det er vigtigt at understrege, at anlæggelse af et permanent kateter altid bør være en velovervejet beslutning, taget i samråd med lægen. Lægen vil vurdere patientens individuelle situation og afveje fordele og ulemper ved et PK i forhold til alternative behandlingsmuligheder. Regelmæssig evaluering af behovet for PK'et er også afgørende for at minimere risikoen for komplikationer og sikre optimal patientpleje.