Hvad sker der med hullet efter en tandudtrækning?

Okay, lad os se på det her hul efter tandudtrækningen. Suk. Altså, jeg husker tydeligt, da jeg fik trukket min visdomstand ud. Av! Føj, en omgang. Først og fremmest, det der med at få bedøvelsen… Jeg mener, jeg ved jo godt, at det skal til, men den der snurrende fornemmelse bagefter? Ikke ligefrem min kop te, vel?

Og så selve udtrækningen… Jeg havde en super dygtig tandlæge, det skal siges, men alligevel, den der fornemmelse af at noget bliver “rykket ud” af ens mund, det er sgu lidt vildt.

Heldigvis, ja, som du siger, så syr de det hele pænt sammen bagefter. Små sting, der heldigvis ikke irriterer alt for meget. Men alligevel sidder man jo derhjemme bagefter og tænker: “Hvad nu hvis…?”

Og det er lige præcis dér, den der frygt for “tør alveole” sniger sig ind. Tør alveole… Bare navnet! Seriøst, hvem har fundet på det? Men idéen om, at blodet ikke størkner ordentligt og at man så har sådan en åben, smertefuld hul i munden – nej tak! Min søster, hun fik det engang, og jeg skal love for, at hun ikke var sjov at spøge med i de dage. Hun beskrev det som en dyb, dunkende smerte, der bare ikke ville gå væk.

Så ja, man krydser virkelig fingre for, at alt går glat. Og man passer ekstra godt på lige den side af munden. Forsigtig med børsten, blød kost, og så lige et par ekstra skylninger med den der klamme mundskyl, tandlægen har udskrevet.

Jeg tænker, det handler også om at lytte til sin krop, ikke? Hvis der er noget, der føles underligt, så hellere ringe til tandlægen en gang for meget end en gang for lidt. For ærligt, hvem har brug for mere drama i sit liv end nødvendigt? Ikke mig i hvert fald!