Hvad er typisk dansk at spise?

Hvad er Danmarks traditionelle mad?

Flæsk. Persillesovs. Hvidt brød. Klassisk. Kartofler? Kogte, selvfølgelig. Gad vide om der er nogen der spiser det med stegte? Måske min onkel Bent. Han kan lide mærkelige ting. Husk den gang han kom med syltetøj til frikadeller? Underligt.

• Flæsk – sprødt.
• Persillesovs – tyk. Meget vigtigt at den er tyk. Ellers ødelægger det det hele.
• Brød – hvidt, blødt. For at suge sovsen op. Ligesom da mor lavede det.

Har lige købt en ny pande. Tefal. Den skulle være god til at stege flæsk på. Sprødt flæsk. Mmm. Bliver sulten bare af at tænke på det. Lørdag aften. Flæske-aften. Hos mine forældre i Værløse. De bor lige ved stationen. Nemt at komme til.

Smørrebrød. Det er også dansk. Røget laks. Rejer. Spegepølse. Uh, spegepølse! Med løgringe. Det må jeg købe i morgen. I Brugsen. Den ved siden af bageren. De har gode rundstykker. Med birkes. Birkes er det bedste.

Hakkebøf. Med bløde løg. Brun sovs. Og kartofler. Kogte. Eller mos. Kartoffelmos med smør. Meget smør. Og salt. Masser af salt. Lidt peber. Okay, meget peber også. Jeg kan godt lide peber. Min kæreste synes jeg bruger for meget.

Hvad er Danmark kendt for at spise?

Rugbrød. Mørkt, tæt. Basis for det meste. Smørrebrød. En kunstform. Pyntet til perfektion. Sild, rejer, roastbeef. Et måltid i sig selv. Frikadeller. Klassisk. Med kold kartoffelsalat og agurkesalat. Wienerbrød. Sprødt, sødt, syndigt. Mit personlige favorit er med remonce og hindbærsyltetøj. Ny nordisk. Noma. Rene Redzepi. Eksperimenterende. Dyr. Men en oplevelse.

• Rugbrød: Grundstenen i dansk madkultur. Spises til næsten alt. Min mormor bagte altid sit eget.
• Smørrebrød: Fra simple til gourmet. Kan fås overalt. Torvehallerne i København er et godt sted at starte.
• Frikadeller: Hjemmelavet er bedst. Min fars opskrift er legendarisk. Serveres altid med stuvet spidskål.
• Wienerbrød: Morgenmad, eftermiddagskaffe, dessert. Aldrig forkert.
• Ny nordisk: Michelin-restauranter. Fokus på lokale råvarer. Ofte ret specielt.

Kanelsnegle. Glemte jeg næsten dem. Varme, bløde. Med masser af kanel og glasur. En farlig fristelse.

Hvad er Danmarks mest populære mad?

Smørrebrød. Altså, hvem har ikke prøvet smørrebrød? Min mormor, hun lavede altid kæmpe stykker med leverpostej og sky. Mums? Ja, nok mest fordi det var hos hende.

Frikadeller, dem laver jeg tit selv. Eller, prøver at lave selv. De bliver aldrig helt som dem, man får hos slagteren. Men børnene elsker dem, især med kartoffelsalat. Den dér fra Netto, den er faktisk ret god.

• Smørrebrød: Klassiker, mange varianter.
• Frikadeller: Hyggelig hverdagsmad.
• Flæskesteg: Jul! Og søndagsmiddag.
• Hotdogs: Pølsevognen, en hurtig løsning.

Flæskesteg… Min far er mester i flæskesteg. Sprød svær, det er en kunst. Han bruger altid laurbærblade og hele peberkorn. Det giver lige det ekstra. Og så skal den hvile, vigtigt! Jeg har prøvet at lave den selv, men det går aldrig helt godt.

Og så er der jo hotdogs. Seriøst, en hotdog fra en pølsevogn kl. 3 om natten? Det er sgu da Danmark! Med ristede løg og det hele. Man får nærmest et sug af nostalgi. Husker engang efter en koncert, hvor vi stod 10 mennesker og kæmpede om den sidste hotdog. Lol.

Hvad spiser danskerne mest af?

Danskernes aftensmad? Simpelhed sejrer. Her er, hvad der ryger ned:

• Rugbrød. Pålæg. Klassisk. Kedeligt? Aldrig.
• Kylling. Intet fancy. Bare kylling. Og hvad der nu er.
• Pizza. Ja, ja. Alle elsker pizza.
• Pasta. Kødsovs. Lasagne. Tungt. Mættende.
• Pasta. Mere pasta. Bare anderledes.
• Pølser. Hotdog. Medister. Pølsehorn. Hurtigt. Beskidt. Lækkert.
• Burger. Amerikansk drøm. Dansk virkelighed.
• Fisk. Med tilbehør. Hvis de orker.

(Min mormor hadede fisk. Hun sagde, det lugtede af død. Hun var lidt af en bitch, men hun lavede de bedste frikadeller.)

Hvilke madtraditioner er der i Danmark?

Danske madtraditioner? Åh, lad os dykke ned i den kulinariske sump! Det er jo ikke ligefrem haute cuisine, men mere en hyggelig, lidt fedtet, og til tider uforudsigelig affære.

• Smørrebrød: Ja, det er ligesom kunstværker af brød, smør og diverse pålæg. Tænk en minimalistisk, men mættende eksplosion på en tallerken. Som en abstrakt impressionistisk maler, men med sild. Min tante Helga laver de bedste, seriøst. De ser ud til at være tilberedt af engle, eller måske bare en meget dygtig tante.

• Frikadeller: Ja, de små kødboller. De er som små, brune, hyggelige kugler af kød. Perfekte til en regnvejrsdag, parret med kartoffelmos, der klæber ligesom en kærlighedserklæring. Jeg foretrækker dem med brun sovs, men min bror insisterer på tyttebærsauce – en kulinarisk krig i vores familie.

• Stegt flæsk med persillesovs: Et klassisk dansk mareridt for folk med højt kolesteroltal. Men guddommeligt, hvis du kan lide fedt, salt og en masse smag. Det er som en fest i munden, men en fest der måske lidt for længe på efterfesten.

• Gule ærter: Nu bliver det interessant. Gule ærter… er vel en af naturens store gåder. De er gule, ærteagtige og perfekt ledsaget af en lækker flæskesteg. Et spørgsmål om smag, men der er en magisk blanding af salt, fedt og ærter, man ikke kan undgå.

• Rugbrød: Det er ikke bare brød. Det er en institution. Tæt, mørkt, og fyldt med en masse, uhm, “smag”. Man kan finde sin yndlingstype, men at finde den perfekte er som at finde den evige kærlighed: en lang og svær mission. Mit rugbrød er som regel for tørt.

• Karbonader: Fladpressede frikadeller – eller er det omvendt? Det er et mysterium. De er måske lidt kedelige, men en sikker vinder, når man ikke ved, hvad man skal lave. Lidt som at vælge en sikker, men kedelig film til fredag aften.

• Tarteletter: De små, søde, og let ubestemmelige kager fyldte med en masse cremet magi. De er en klassiker til enhver festlig anledning, og hvem kan modstå den sprøde tærtedej?

• Bøf med bløde løg: Enkelt, men effektivt. Et perfekt eksempel på dansk madlavning; simpel, men god. Som en hyggelig samtale ved et bålfir, er der ikke brug for at være alt for fancy.

Der findes selvfølgelig mange andre retter, men dette er et lille udpluk af det, man kunne kalde den “klassiske” danske madscene. Man kan altid finde flere retter, hvis man søger. Og husk: smag og behag er forskellig. Selv min mor mener mine frikadeller er lidt for tørre.

Hvilke madvarer er Danmark kendt for?

Rugbrød. Mørkt, tæt. En duft af malt og syre. Tiden strækker sig. Min oldemor bagte det. I en støbejernsgryde. Hendes hænder, æltet dejen. Som jord. Som tid.

• Rugbrød.
• Oldemors rugbrød.

Smørrebrød. Tynde skiver. Sprødt. Pyntet. Farver. En symfoni af smag. En sommerdag på Bakken. Solskin på ansigtet. Latter. Smørrebrødet, et kunstværk. Et lille stykke Danmark.

• Højtbelagt.
• Med sild.
• Med rejer.
• Med roastbeef.

Frikadeller. Små, runde. Varme. Duft af løg. Stegt i smør. Mormors frikadeller. Den bedste opskrift. Hemmelig. Gemt væk. Et minde. En trøst.

• Hakket svinekød.
• Løg.
• Æg.
• Mormors krydderi.

Wienerbrød. Sprødt. Sødt. Glasur. Et wienerbrød med kaffe. En søndag morgen. Lys gennem vinduet. Ro. Wienerbrød. En lille bid af lykke.

• Kanelsnegle.
• Kringler.
• Spandauere.
• Hjemmebagt.
• Bedst fra bageren på hjørnet.

Nordisk køkken. Nyt. Anderledes. Rene smage. Sæsonens råvarer. Fra min egen have. Friske krydderurter. Dild. Persille. En forbindelse til naturen. Til jorden. Til tiden.

• Sæson.
• Lokalt.
• Bæredygtigt.
• Mit køkkenhavebed.
• Basilikum.

Hvad kendetegner det danske køkken?

Okay, lad os sparke døren ind til det danske køkken, hva’? Her er, hvad du kan forvente, hvis du tør at dyppe tæerne i den sovs:

• Friske sager, mand! Danskerne er vilde med årstidens grønt og kød. Tænk jordbær i juni – eksplosion af smag! Og så lige en flæskesteg til jul, der får englene til at græde af glæde (og lidt af fedt, fordi puha!).

• Fisk, fisk, fisk! Med alle de kyster burde man tro, at danskerne havde gæller. Sild i alle afskygninger, rødspætte der smager af havluft, og rejer, der er så friske, at de stadig vinker. Det er som en undervandsfest i din mund!

• Lokale råvarer: De er obsessed med det der “lokalt”. Det er som om, agurken skal have gået i den lokale Netto, før den er god nok. Men hey, det giver da mening, når man tænker over det, ikke? Støt de lokale bønder, ellers ender de jo med at dyrke golfbaner i stedet!