Hvor mange voksne bor hjemme?

Hjemme hos mor og far – en voksende tendens blandt 30-44-årige

Danske unge voksne bliver længere hjemme. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der afslører en markant stigning i antallet af personer i alderen 30-44 år, som stadig bor hos forældrene. I 2023 var hele 34.900 personer i denne aldersgruppe registreret med forældrenes adresse – svarende til 3,2% af den samlede befolkningsgruppe. Denne tendens rejser en række interessante spørgsmål om den moderne familiestruktur og de økonomiske realiteter for unge voksne i Danmark.

Mens det tidligere var relativt usædvanligt at se 30-44-årige bo hjemme, tegner tallene fra Danmarks Statistik et billede af en forlænget hjemmeboende periode for en betydelig del af befolkningen. Flere faktorer kan bidrage til denne udvikling. Stigende huspriser og udlejningsomkostninger gør det vanskeligere for unge at etablere sig selvstændigt, og den øgede konkurrence på boligmarkedet presser de potentielle førstegangskøbere.

Ud over de økonomiske aspekter spiller også uddannelsesforløb en rolle. Længere uddannelsesforløb, ofte kombineret med et behov for at opbygge en økonomisk buffer, kan føre til en forsinkelse i at flytte hjemmefra. Samtidig oplever vi en ændret familiekultur, hvor det at bo hjemme hos forældrene i en længere periode ikke længere opfattes på samme måde som tidligere generationer. En mere accepterende holdning fra forældrenes side spiller utvivlsomt også en rolle.

Det er dog værd at bemærke, at Danmarks Statistik ikke kan give et fuldstændigt billede af situationen. Tallene inkluderer kun de personer, der officielt er registreret med forældrenes adresse. Der kan derfor være en mørketal af unge voksne, der bor i en form for skjult hjemmeboende situation, f.eks. ved at have en midlertidig adresse hos venner eller på en anden måde undgå registrering med forældrenes adresse.

Konklusionen er klar: At bo hjemme i 30’erne og 40’erne er en stigende tendens i Danmark. Denne udvikling kalder på en dybere undersøgelse af de underliggende årsager, for at forstå den fulde betydning af disse tal for boligmarkedet, den sociale mobilitet og de danske familiestrukturer. Fremtidig forskning bør fokusere på de individuelle omstændigheder, der fører til forlænget hjemmeboende periode, og analysere, om denne tendens er bæredygtig på lang sigt.