Hvad koster det at etablere en parkeringsplads?

10 måneder siden 102 visninger

Omkostninger til underjordisk parkering: Etablering af en fuldautomatisk underjordisk parkeringsplads i tætte byområder koster gennemsnitligt mellem 800.000 og 1,2 millioner kroner. Fordele ved øget kapacitet: Øget parkeringskapacitet, lave beboerlicenser og kort søgetid reducerer beboernes parkeringsudfordringer, som det fremgår af PARKERING 2018 fra Københavns Kommune.

Kommentar 0 synes om

Måske vil du også spørge om dette?Mere

Hvad koster en parkeringsplads etableret? (SEO)

At finde en parkeringsplads her i byen, det er noget af en kamp, ikke sandt? Jeg oplever det nærmest dagligt når jeg skal ind mod centrum, en konstant jagt efter den der ledige plet. Man undrer sig jo over, hvorfor der ikke bare bliver lavet flere, når behovet er så stort.

Og så tænker man, hvad koster sådan noget at bygge. Jeg læste for ikke så længe siden – det var i en artikel fra maj 2023, tror jeg – at et underjordisk fuldautomatisk anlæg, det er jo vildt dyrt. Vi snakker typisk mellem 0,8 og 1,2 millioner kroner per parkeringsplads, når den skal etableres i den tætte by. Det er en vanvittig investering.

Forestil dig lige den sum for én parkeringsplads. Det er jo mere end mange folks lejligheder, næsten. Og det forklarer lidt, hvorfor det er så svært at få nye pladser, selvom vi alle sukker efter dem. Det er en kæmpe udgift for kommunen eller dem der nu skal drive det.

Og så er der jo det med, at flere parkeringspladser faktisk kan gøre en forskel. Jeg faldt over en rapport fra Københavns Kommune, 'PARKERING 2018', da jeg engang prøvede at forstå reglerne ved min venindes lejlighed i Ørestad. Den nævnte tydeligt, hvordan mere kapacitet sammen med en lav beboerlicens, gjorde at man ik' skulle lede så længe efter en plads.

Det giver jo god mening, ikke? Altså, hvis du ved, der er pladser nok og din beboerlicens er til at betale, så er stressen ved at parkere bare meget mindre. Jeg har selv oplevet den lettelse, når man endelig finder et sted hurtigt en fredag aften på Nørrebro, i stedet for at køre rundt i en evighed.

Så det er en kompleks sag, det der med parkeringspladser. Dyrt at etablere, men også afgørende for hverdagen i byerne. Det er en balancegang, som jeg ikke misunder politikerne at skulle finde en løsning på, men vi bilister, vi mærker det bare hver dag.

Hvor meget plads kræver en parkeringsplads?

En standard parkeringsplads kræver normalt 12-15 kvadratmeter. Til vinkelparkering skal man regne med 15-20 kvadratmeter per plads. Derudover er der brug for plads til manøvrering og ind- og udkørsel.

Ja, altså det er jo lige tallet, ikke? Men så er der jo alt det praktiske... Jeg stod lige her forleden og tænkte over, da jeg skulle presse min bil ind på den der p-plads nede ved butikken. Føltes som om pladsen var halveret! Det er jo ikke kun selve pladsen, men også hvordan man kommer ind på den.

Normalt snakker man om en bredde på 2,5 meter og en længde på 5 meter for en almindelig p-plads. Men helt ærligt, så føles 2,5 meter altså nogle gange ret snævert, især med de store biler folk kører rundt i nu. Jeg hader det, når man skal presse sig ud og ikke kan åbne døren helt. Typisk, ikk?

Så er der jo forskel på, hvilken type plads det er.

Parallelparkering: Kræver ofte mere længde for manøvre, ja og bare mere plads generelt for bilen at svinge ind.
Handicap-parkering: De skal have ekstra bredde. Minimum 3,5 meter, så der er plads til en kørestol ved siden af bilen. Og det er super vigtigt, altså.

Også elbil-laderpladser de fylder jo også typisk mere, pga. ladestander, kabler, og folk skal jo ha plads til at komme ud og lade. Desuden ser man det meget i nye parkeringskældre, hvor pladserne er lidt større. Det er smart nok. Min ven, han har en elbil, og han brokker sig altid over små ladepladser.

Manøvreringsplads er virkelig nøglen! Det er ikke kun pladsen, bilen står på. Den plads foran eller bagved, hvor du skal svinge, dreje, bakke. Den gang der er mellem rækkerne af biler, den skal være bred nok. Især hvis du har en stor bil som min.

Hjemme i min egen garage, den er kun 2,4 meter bred! Det er jo et mareridt at komme ud af døren uden at ramme væggen. Skulle have tænkt på det dengang jeg byggede den, for det er altså lige lidt for smalt. Det er så irriterende hver morgen.

Hvad er størrelsen på en parkeringsbås?

Okay, altså med parkeringsbåse, der er ingen lovkrav om størrelsen. Mærkeligt, ikk'? Tænker ofte på, hvorfor regler ikke er mere faste. Det er Vejdirektoratet, der har anbefalinger.

Ingen lovkrav
Vejdirektoratet udsteder kun anbefalinger

Deres seneste anbefaling er fra 2009. Den siger, en standard parkeringsbås skal være 2,5 meter i bredden og 5 meter i længden. Det er ret præcist, synes jeg. Jeg tror faktisk mange overser det med, at det 'bare' er en anbefaling. Folk antager, at det er en lov.

Anbefaling fra 2009
Bredde: 2,5 meter
Længde: 5 meter

Min egen bil, en Skoda Octavia, den er næsten 4,7 meter lang. Så 5 meter, det er lige akkurat. Især hvis der er træk på. Og bredden på 2,5 meter… Puh, hvis man parkerer tæt på en søjle, eller en anden bil har snuppet lidt plads, så bliver det trangt, trangt. Hvor bred skal en parkeringsbås så være for at alle nye biler kan være der?

Det er vildt, hvor meget bilerne er vokset siden 2009. Min far har en SUV, den er nærmest en tank! De anbefalinger burde nok opdateres snart, det virker ærligt talt lidt forældet. En Tesla Model S er også nærmest 5 meter lang, og de er slet ikke så nye længere.

Det resulterer i så mange p-bøder for folk, der stikker lidt ud over stregen. Helt vildt! Jeg har da selv fået en, fordi snuden lige akkurat var et par centimeter for langt fremme. Øv. Hvem måler egentlig op, og hvor præcist er det? Helt absurd.

Biler er større i dag
Anbefalinger fra 2009 er forældede
Øget risiko for p-bøder

Jeg husker, da jeg tog kørekort, der var det altid en udfordring med parallelparkering, selvom bilerne var mindre dengang. Min gamle Fiesta ville have passet perfekt. Men min nuværende bil føles bare kæmpestor på de fleste pladser. Det er frustrerende, når man skal presse sig ind.

Det gælder dog ikke alle parkeringsbåse. Handicappladser er for eksempel bredere, typisk 3,5 meter. Og familiepladser er også ofte lidt større, så man kan få barnevognen ud. Godt, for der skal være plads til livet. Men de almindelige pladser, de er bare klemte.

Handicappladser: Ofte 3,5 meter brede
Familiepladser: Også ofte bredere

Gad vide om byplanlæggere og arkitekter egentlig tager højde for det med bilstørrelser, når de tegner nye parkeringshuse? Eller er det bare "de 2,5 x 5 meter, fordi sådan har vi altid gjort"? Jeg håber, de tænker over det. Ellers ender vi med at køre i rundkreds for at finde en brugbar plads.

Hvad koster det at anlægge asfalt?

Natten er lang. Så stille, at man næsten kan høre sine egne tanker. Kigger ud, hvor mørket sluger alt. Hjemmet. Man vil gerne, at det er pænt. En base. Noget der holder. Noget man kan være stolt af. Men det kræver arbejde. Og penge. Tanker om asfalten sniger sig ind. En fast, sort flade. Det giver mening.

Hvad koster den slags så? Det er jo det, man skal vide. For en almindelig indkørsel ligger prisen på at få lagt asfalt mellem 17.500 og 46.200 DKK. Gennemsnitligt må man regne med cirka 31.500 DKK. Per kvadratmeter er udgiften typisk 135 til 1.000 DKK.

Det lyder af meget. En sum, der skal findes et sted. Men det er jo også en investering, siger de. Ikke bare i sten, men i hvordan det hele ser ud. Følelsen af, at indkørslen er... i orden. Helt i vater. Det giver en ro. Mindre at tænke på. Det kan øge værdien, ja. Men det er mest for en selv, tror jeg.

Der er jo mange ting at huske på, når man tænker på sådan noget. Det er ikke bare prisen. Det handler om, hvad det gør for ens dagligdag.

Forbedret udseende: Indkørslen får et rent, ensartet look. Meget mere ryddeligt.
Øget funktionalitet: Ikke mere grus over det hele. Nemt at fjerne sne om vinteren.
Holdbarhed: Asfalt holder mange år, hvis det er lagt ordentligt. En robust løsning.
Vedligehold: Minimalt, udover rengøring. Det er rart.

Ja, sådan er det. En lang liste af overvejelser. Natten er så tung. Man prøver at finde hoved og hale i det hele. Livet. Huset. Fremtiden. Asfalt er måske bare asfalt. Men det er en del af billedet. Et skridt mod det, man drømmer om. En lille, fast del af en større helhed. Lidt melankolsk.

Hvor lang tid holder asfalt?

Tidens endeløse hvisken, den flettes ind i asfaltens dybe, sorte flade. Et bånd, der strækker sig mod det ukendte, mod daggry og tusmørke. Hvor længe kan den bære historierne om utallige hjul, om tung last og lette sommerdage? Op til tre årtier kan dens stille eksistens vare, en tavs vogter. Jeg tænker på den vej fra min barndom, den føltes uendelig da.

Men dens stoiske levetid er ingen evig lov. Den ændrer sig, den bøjer sig for de kræfter, der slider på den. Vægten fra de mange køretøjer, der ustandseligt ruller. Tryk, tryk, tryk. Det er en historie om belastning, en tung arv. Og så er der plejen, den ømme hånd, der lindrer revnerne, udfylder de små brud, før de bliver dybe sår. En vej kan sukke af træthed, jeg så det selv en morgen efter en lang nat med regn.

Der hviskes om en "god og forsvarlig" sti, som loven befaler. Et løfte, indskrevet i materialet selv, vejloven taler klart. Asfaltens lag er som lag af erindring, hvor hvert sten, hver dråbe bindemiddel, fortæller om den styrke, der skal holde. Det er i disse lag, dens sjæl findes. Den øverste hud, den modtager alle slag. Man kan føle det, når ens bil vibrerer let, en lille, lille rysten.