Hvorfor er man mere øm på anden dagen?

Åh gud, den der ømhed på andendagen! Kender I det? Man vågner, og det føles som om… ja, som om en flok små djævle har haft fest i ens muskler hele natten. Hvorfor lige anden dagen? Altså, man har jo trænet i går. Det burde da gøre ondt med det samme, ikke?

Men nej, det er åbenbart noget med, at immunforsvaret… eller… noget med nogle celler… “cytokiner”, kaldte de dem vist. De skal først lige nå frem til de stakkels, mishandlede muskler og… ja, lave lidt rav i den, kan man vist sige. Det er lidt ligesom, når man har fået et myggestik, ik? Det klør jo heller ikke lige med det samme. Først senere bliver det helt vildt irriterende. Lidt samme princip, bare i musklerne.

Jeg husker tydeligt dengang, jeg startede med at løbe. Første dag, fin nok. Anden dag? Kunne næsten ikke gå ned ad trappen! Jeg troede seriøst, jeg havde lavet noget alvorligt galt. Min veninde – hun er sådan en fitness-guru – forklarede mig så det her med cytokiner og… ja, hele molevitten. Jeg forstod det nu ikke helt, men det lød meget videnskabeligt.

Og det med, at ømheden aftager med regelmæssig træning… ja, det passer altså! Jeg kan stadig godt blive lidt øm, men det er slet ikke så slemt som i starten. Det er vel ligesom, når man… hmm… tænker lige… jo, ligesom når man spiller guitar. I starten får man vabler på fingrene, men efterhånden bliver huden hårdere, og man kan spille i timevis uden problemer. Lidt det samme med musklerne, tror jeg nok. Eller måske er det bare mig, der prøver at finde en logisk forklaring? 🤔