Hvordan finder man de samlede omkostninger?

Hvordan finder man de samlede omkostninger: Formlen kort forklaret

Søger du svar på, hvordan finder man de samlede omkostninger i en virksomhed? Forståelse af de samlede udgifter beskytter mod uforudsete økonomiske overraskelser og sikrer sund drift. Lær de basale komponenter at kende for at optimere din forretning og undgå unødvendige pengetab.

Hvordan beregner man samlede omkostninger i praksis?

For at beregne de samlede omkostninger, skal man tage højde for både hvad er faste og variable omkostninger. Den samlede omkostning beregnes ved ganske enkelt at lægge faste omkostninger til variable omkostninger i en given periode.

Men der er en uventet fejl, som over 80% af nybegyndere begår, når de opgør deres virksomheds udgifter - en fejl der kan dræne kassen hurtigt. Jeg vil afsløre præcis, hvad denne faldgrube er i afsnittet om klassiske fejl længere nede.

Forståelse af formlens to afgørende komponenter

Lad os være helt ærlige - regnskab kan virke overvældende. Da jeg startede min første forretning, troede jeg naivt, at markedsføring altid var en variabel omkostning. Det kostede mig seks måneders fejlbudgettering at indse, at mit faste softwareabonnement til nyhedsbreve faktisk var en kapacitetsomkostning.

De faste omkostninger (kapacitetsomkostninger)

Faste omkostninger er de udgifter, der ikke ændrer sig, uanset om du producerer en enkelt enhed eller titusind. Det omfatter typisk husleje, forsikringer og faste medarbejderlønninger. De ligger der altid. Du skal betale dem, selvom dit salg går helt i stå en måned.

De variable omkostninger

Variable omkostninger ændrer sig i takt med din produktion. Hvis du laver kager, er mel og sukker variable udgifter. Hvis du intet bager, har du ingen udgifter til mel.

Råvarer koster penge. Jo mere du producerer, jo mere betaler du.

Beregning af samlede omkostninger: Formlen

Selve beregningen er matematisk simpel: Faste omkostninger + Variable omkostninger = Samlede omkostninger.

Det lyder super nemt. Men virkeligheden er ofte meget mere rodet. Omtrent 45% af små virksomheder fejlvurderer deres samlede omkostninger i det første år, primært fordi de blander kategorierne sammen eller helt glemmer skjulte gebyrer.

Løsningen på den klassiske fejl

Her er den uventede fejl, som jeg nævnte tidligere: Iværksættere glemmer at indregne deres egen arbejdstid som en fast kapacitetsomkostning.

Mange glemmer - og dette overrasker næsten altid nybegyndere - at deres egen tid har en værdi. Hvis du ikke betaler dig selv en fast løn, eller i det mindste indregner en fiktiv løn i dine samlede omkostninger, sætter du dine priser alt for lavt. Det betyder, at du reelt arbejder gratis.

Hvordan ændringer i produktionsvolumen påvirker regnskabet

Forskningen viser - og jeg har læst snesevis af analyser om dette i løbet af de sidste tre år, mens jeg har rådgivet startups - at når du skalerer din produktion op, vil dine variable omkostninger stige proportionelt, men dine faste omkostninger forbliver de samme, hvilket betyder, at den beregning af samlede omkostninger per enhed faktisk falder drastisk, selvom mange begyndere tror, at højere samlede udgifter altid er en dårlig ting.

Tænk lidt over det. Det er præcis sådan store virksomheder skaber massive overskud. Ved at forbedre omkostningsstyringen og øge volumen, kan virksomheder typisk øge deres overskudsgrad med 12-18% over en toårig periode.

Almindelig logik dikterer, at færre udgifter altid er bedre. Men i min erfaring er det forkert. At kende til hvordan beregner man samlede omkostninger på grund af en massiv stigning i variable omkostninger (fordi du sælger enormt meget) er faktisk det bedste problem, en virksomhed kan have.

Klassificering af udgifter: Hvad hører til hvor?

Faste omkostninger

• Ændrer sig ikke uanset om salget stiger eller falder

• Husleje, faste funktionærlønninger, forsikringer og leasingaftaler

• Udgør en tung byrde i opstartsfasen, men bliver mindre per enhed ved høj volumen

Variable omkostninger

• Stiger direkte og proportionelt med produktionen

• Råvarer, fragtomkostninger per pakke og akkordløn

• Gør formlen dynamisk - jo mere du sælger, jo højere bliver denne del af regnestykket

Springende faste omkostninger (⭐ Anbefalet at overvåge)

• Er faste indtil et vist punkt, hvorefter de tager et 'spring' opad

• Nyt lagerlokale når det gamle er fyldt, eller en ny maskine

• Kan pludselig ændre din break-even beregning markant natten over

Jens' kaffebar og kampen med matematikken

Jens, en 32-årig iværksætter i Aarhus, åbnede en lille kaffebar og ville gerne tilbyde byens skarpeste priser. Han havde svært ved at prissætte sine drikke, fordi han kun kiggede på mælken og kaffebønnerne - de variable omkostninger - og ignorerede resten.

Hans første forsøg på at drive butikken fejlede fuldstændig. Han glemte at indregne den månedlige husleje på 15.000 DKK og elregningen i den daglige drift. Resultatet var en katastrofe - han tabte penge hver eneste måned på trods af, at kaffebaren altid var fuld af mennesker.

Efter et utroligt frustrerende kvartal indså han fejlen. Han begyndte at fordele sine faste omkostninger ud over det forventede månedlige salg af kopper (3000 kopper), for at finde den sande samlede omkostning per solgt enhed.

I løbet af to måneder vendte han et truende underskud til et overskud på 15%. Han måtte hæve prisen per kop med 4 kroner, men han reddede sin forretning ved blot at bruge den rigtige formel.