Hvornår får man skriftlige karaktere?

Åh Gud, 10. klasse… Skriftlige karakterer i dansk. Husker jeg det tydeligt. Skriftlig fremstilling. Standpunktskarakterer. Det ord gav mig altid lidt kriller i maven. Som om ens mening, ens standpunkt, pludselig blev vejet og målt og bedømt. Er min mening god nok? Er den overbevisende? Er jeg overbevisende?

Jeg husker tydeligt en stil jeg skrev dengang. Det var om… åh, hvad var det nu lige om? Noget med identitet, tror jeg. En kæmpe kliché, kan jeg se nu, men dengang føltes det så vigtigt. Jeg sad i timevis og svedte over den, ordene ville bare ikke rigtig falde på plads. Jeg rettede og slettede og skrev om igen og igen. Det var ligesom at forsøge at fange vand med en si. Man kan jo bare ikke fastholde en tanke, når man er så nervøs!

Og så ventetiden på karakteren… ulidelig! Husker hvordan mavepinen kom snigende, hver gang læreren kom ind i klassen med stilbunken. Og endelig, når man fik sin stil tilbage, med den røde pen blødende over siden… Puh! Nogle gange var det en lettelse, andre gange… nå ja, man lærer jo af det.

Det er i 10. klasse, det begynder at blive alvorligt med dansk. Skriftlig fremstilling bliver sat i fokus. Det er jo også vigtigt at kunne udtrykke sig klart og præcist, ikke? Jeg mener, tænk hvis man ikke kunne formulere sine tanker og ideer. Hvordan skulle man så nogensinde blive hørt?