Hvem opfandt pop art?

Hvem opfandt pop art? Laurence Alloway og 1956

At forstå hvem opfandt pop art giver et vigtigt indblik i den moderne kunsts udvikling og massemediernes indflydelse på kulturen. Læs med her for at opdage de historiske detaljer bag denne banebrydende bevægelse uden at gå glip af de vigtigste fakta.

Hvem opfandt pop art?

Svaret på, hvem der opfandt pop art, afhænger helt af, om vi taler om selve ordet eller de første fysiske kunstværker, for historien bag bevægelsen kan forstås ud fra flere forskellige vinkler. Begrebet pop art blev officielt skabt i 1956 af den engelsk-amerikanske kunstkritiker laurence alloway pop art, men selve den visuelle grundsten blev lagt år forinden af en flok rebelske britiske kunstnere i London.

Når mange tænker på popkunst, dukker Andy Warhols suppedåser eller Roy Lichtensteins tegneseriestribede malerier straks op på nethinden. Men sandheden er, at da de amerikanske ikoner for alvor tog stilen til sig i 1960erne, havde briterne allerede eksperimenteret med massekulturens visuelle sprog i næsten et årti.

Historien bag ordet: Laurence Alloway og Independent Group

I begyndelsen av 1950erne mødtes en gruppe unge arkitekter, kunstnere og kritikere på Institute of Contemporary Arts i London under navnet Independent Group. De var dybdegående fascinerede af den eksplosion af amerikansk massekultur, der skyllede ind over efterkrigstidens Europa - herunder Hollywood-film, bilreklamer, science fiction og kulørte blade.

Det var i denne smeltedigel af ideer, at kunstkritikeren Laurence Alloway i 1956 brugte udtrykket pop art til at beskrive den folkelige og kommercielle populærkultur. Han opfandt altså ikke de fysiske malerier, men han gav fænomenet det navn, som senere skulle ryste hele den etablerede kunstverden.

Jeg husker tydeligt min egen studietid, da jeg første gang dykkede ned i Alloways gamle tekster. Det slog mig, hvor profetisk hans syn var. Hvor den fine finkultur så ned på reklamer og forbrug, indså Alloway tidligt, at massekulturen var kommet for at blive - og at den bessad en enorm visuel slagkraft.

De første værker: Richard Hamilton og Eduardo Paolozzi

Hvis vi ser på det absolut første fysiske kunstværk, må vi skrue tiden tilbage til den skotske kunstner Eduardo Paolozzi. Allerede i 1947 skabte han collagen med titlen I was a Rich Mans Plaything, hvor ordet POP for første gang optrådte, skudt ud af en pistol midt i en sky af røg på billedet.

Det helt store historiske gennembrud kom dog i 1956, da Richard Hamilton præsenterede sin berømte collage Just what is it that makes todays homes so different, so appealing? Værket, som var spækket med udklip af bodybuildere, støvsugere og tv-skærme fra glittede magasiner, betragtes i dag som den første ægte programerklæring for pop art historie.

Det amerikanske boom i 1960erne

Selvom pop art opstod i London, var det i New York, at bevægelsen for alvor eksploderede og fik sit globale gennembrud. Amerikanske kunstnere reagerede aggressivt mod den abstrakte ekspressionisme, som de fandt alt for selvhøjtidelig og fjern fra virkeligheden.

I løbet af 1960erne transformerede navne som Andy Warhol og Roy Lichtenstein hverdagens banale forbrugsgoder til monumental kunst. Hvor briterne betragtede den amerikanske forbrugskultur på afstand med en vis akademisk ironi, kastede de amerikanske kunstnere sig direkte ud i masseproduktionens mekaniske metoder som silketryk og kommercielt design.

Borgmesterduellen om pop art: Storbritannien vs. USA

Selvom genren deler det samme navn, udviklede popkunsten sig meget forskelligt på tværs af Atlanten.

Britisk Pop Art (Independent Group)

- Collage, udklip fra blade, blandede medier

- Tidlig 1950er i London

- Akademisk, undersøgende og lettere distanceret syn på forbrugersamfundet

Amerikansk Pop Art (New York-skolen) ⭐

- Mekanisk silketryk, kommerciel grafik, Ben-Day prikker

- Slutningen af 1950erne og op gennem 1960erne

- Direkte, aggressiv refleksion af hverdagens reklamer og massemedier

Gennembruddet på galleriet: Da suppen mødte publikum

I 1962 stod en ung Andy Warhol over for en enorm kreativ mur i sit interimistiske værksted i New York. Han forsøgte at slå igennem som seriøs kunstner, men hans tidlige malerier lignede alle andres, og gallerierne afviste ham på stribe.

Første forsøg på noget nyt fejlede brat, da han malede rå tegneseriefigurer, blot for at opdage, at Roy Lichtenstein allerede havde perfektioneret netop den stil ugen forinden. Warhol var frustreret, modløs og tæt på at opgive alt.

Vendepunktet kom under en middag, hvor galleriejeren Muriel Latow gav ham det råd at male noget, alle så hver evig eneste dag. Næste morgen gik Warhol i supermarkedet og købte samtlige varianter af Campbells suppedåser.

Han isolerede sig, eksperimenterede natten lang med mekanisk silketryk til armene værkede, og udstillede 32 lærreder i Los Angeles senere samme år. Det ændrede kunsthistorien og cementerede popkunsten som et globalt fænomen.