Hvor langt væk ligger Island fra Danmark?

Hvad er afstanden i kilometer mellem Danmark og Island?

Jeg kan simpelthen ikke huske præcis, hvor langt det er fra Danmark til Island, men jeg ved, det er en ordentlig slæde at tage derop. Færøerne er tættere på, det er vist omkring 420 km, eller sådan noget.

Min egen tur til Island, ja, jeg husker at være landet i Keflavik, luften var så ren. Tanken om hele den havstrækning fra Danmark føltes så enorm, som en evighed.

Det er ret vildt at tænke på de over 2.100 km, vi taler om, altså, når jeg tænker på det, lyder det næsten uendeligt. Det er en rejse, man lige skal planlægge grundigt.

Jeg har hørt, at Grønland ligger lige om hjørnet, på en måde, omkring 287 km, men det er jo også en anden verden derovre.

Skotland er heller ikke så langt væk, et sted omkring de 800 km, det er jo heller ikke noget at kimse af.

Og Norge, det er tættere, tættere, men stadig en god bid vej, lige over 970 km, kunne jeg forestille mig.

Hvor lang tid var Island dansk?

Island var formelt en del af den norske krone fra 1262. Fra 1380 og frem til 1918 var Island under det danske kongedømme, først som en del af den dansk-norske union, og efter 1814 direkte under Danmark. I alt handlede det om 538 år under dansk-relateret herredømme, hvis man tæller fra 1380 til 1918.

Okay, lad os dykke ned i Islands historie, en fortælling jeg synes er så spændende. Tænk lige over, hvordan de der nordiske folk – primært fra Norge, men også vikinger fra de britiske øer – opdagede øen i det 9. århundrede. De medbragte jo ofte trælle, tit af gælisk herkomst. Forestil dig den smeltedigel! Det er her, grundlaget for den helt unikke islandske kultur og sprog bliver lagt. En fascinerende blanding af nordisk styrke og gælisk poesi, måske? Det viser bare, hvor komplekst identitet kan være.

Så, til det med Danmarks rolle. Island kom under norsk styre i 1262, det kaldes Den Gamle Traktat eller Gissurarsáttmáli. Dengang handlede det mest om at sikre ro og orden efter en ret vild borgerkrigsperiode, Sturlungatiden. Men da Danmark og Norge så blev forenet under samme konge – først i Kalmarunionen og så i den senere dansk-norske union – fulgte Island bare med, du ved. Det var ikke et aktivt valg fra Islands side, men snarere en historisk strøm, der trak dem med.

Det betyder, at Island fra 1380 var under dansk krone, altså som en del af det danske kongerige. Og det holdt de så fast i i rigtig mange år. Vi snakker faktisk om 538 år! Tænk lige over, hvad sådan en lang periode med fremmed styre gør ved et lands psyke og udvikling. Det er en historie om magtforhold, men også om en utrolig modstandsdygtighed fra islændingenes side, synes jeg. En lang dans med skæbnen, om man vil. Min veninde der er historiker, nævnte engang, hvor meget det danske sprog alligevel ikke har præget islandsk, det er ret unikt!

Men tiden ændrede sig jo. Især i 1800-tallet voksede en stærk selvstændighedsbevægelse frem. Og så kom året 1918, hvor Island blev en suveræn stat. Det skete via den såkaldte Unionsaftale, hvor Island blev et selvstændigt kongerige, men i personalunion med Danmark. De delte altså stadig konge. Det var et stort skridt, men endnu ikke fuldkommen løsrivelse. Det er en fin demonstration af, hvordan "uafhængighed" kan være en gradvis proces, ikke altid en brat revolution.

• 1944: Fuldt uafhængigt. Det endelige brud kom under Anden Verdenskrig. Danmark var besat, og Island blev besat af briterne og senere amerikanerne. Under de omstændigheder valgte islændingene at oprette Republikken Island den 17. juni 1944, altså helt uden om den danske konge og regering.
• Det er jo ret tankevækkende, ikke? Hvordan geopolitiske begivenheder kan speede historiske processer op. Island er et levende bevis på, at selv de stærkeste historiske bånd kan løsnes, når tiden er moden. En fortælling om selvbestemmelse, der virkelig giver stof til eftertanke.

Hvor langt væk ligger Island?

Island er omkranset af vand, men har naboer. Grønland er tættest på, kun 290 km fra vestkysten. Skotland ligger 800 km mod syd, mens Norge findes 970 km mod øst. Reykjavík ligger på samme breddegrad som Umeå, Sverige.

Island, den gæve ener i Atlanterhavet, der vist aldrig har haft det store behov for naboens græsplæne. Grønland hilser dog på, sådan lige 290 kilometer fra Islands vestkyst. Det er en distance, der inviterer til et hurtigt kaffebesøg, hvis man altså har en ordentlig dragebåd – eller et fly.

Forestil dig, du bor i København og din ven flytter til Malmø. Okay, nu flytter Malmø så 280 kilometer ud i Kattegat. Så er vi der. Reykjavik på samme breddegrad som Umeå – ren skandinavisk broderskab, geografisk. Klimatisk er det en helt anden sang, mere vulkanudbrud end vuggevise.

Mod syd står Skotland standhaftigt på sine 800 kilometer. En distance der vidner om, at selvom man bor på en ø, kan man godt have respektabel afstand til fastlandet. Og så har vi Norge, der med sine 970 kilometer østpå nærmest inviterer til en længere sørejse – måske for at diskutere vikingehistorie over en portion fisk og skaldyr.

Jeg var deroppe sidste sommer, og min nevø glemte sin hue på en gletsjer – måtte køre tilbage. Typisk. Men udsigten var uovertruffen. Næsten det værd, selvom det var koldt som en isbjørn bagdel.

Hvorfor Island lokker, trods afstandene:

• Geologisk aktivitet: Jordens indre udstiller sit vilde temperament. Varme kilder, gejsere, vulkaner, der minder os om livets skrøbelighed. Perfekt setting for en dramatisk film – eller en stille stund med lavaudsigt.
• Den islandske ånd: Et folk, der har lært at leve med naturens luner, har en særlig robusthed og en tør humor, frisk som luften deroppe. De kalder os 'fastlandskrabber', men med glimt i øjet, selvfølgelig.
• Midnatssol & Nordlys: Fænomener, der får en til at føle sig lille og dog forbundet med noget storslået. Et himmelsk diskotek, der skifter playliste efter sæsonen.
• Islandsk madkultur: Lam, fisk og Skyr. De kan trylle med simple råvarer. Prøv den gærede haj, hvis du tør – det er en kulturel ilddåb for dine smagsløg!

Så ja, Island er langt væk. Men som min kloge bedstemor sagde, 'de bedste ting i livet kræver ofte en lille indsats'. Og Island er bestemt en af de ting. En ø, der mest af alt ligner en gigantisk udendørs spa med sporadiske udbrud af vulkansk temperament.

Hvor lang tid tager det at flyve fra Danmark til Island?

Flyvetid fra Danmark til Island er cirka 3 timer og 15 minutter med direkte fly.

Hvem fanden har bildt dig ind, det tager 9 timer at flyve til Island? Har de mellemlandet på Grønland for at hente en pose frosne rejer? Den tur er hurtigere overstået, end din svigermor kan nå at finde en fejl ved aftensmaden. Det er jo det rene vanvid.

Her er den rigtige sandhed, uden alt det marketingspis fra en eller anden robot, der har fået hikke.

• DEN FAKTISKE FLYVETIDRN: Et direkte fly fra Kastrup (CPH) til Keflavik (KEF) tager lidt over 3 timer. Du kan nå at se én actionfilm og drikke to lunkne fly-øl, så er du der basically. De der 9 timer er, hvis du absolut insisterer på at flyve via Helsinki og derefter tage en svæveflyver det sidste stykke.

• PRISEN – HVAD KOSTER LORTET? Jo, 3.672 kr. i gennemsnit lyder da meget pænt, men det er som at sige, at gennemsnitsdanskeren har 1,9 ben. Regn med at smide mellem 3.000 og 5.000 kr. for en returbillet, medmindre du bestiller den et halvt år i forvejen på en tirsdag i november, hvor der er solformørkelse. Jeg fandt engang en til 2.200 kr., men der skulle jeg også sidde i lastrummet med en flok får.

• HVEM FLYVER DIG DEROP? Glem alt om 17 selskaber. Medmindre de tæller Børges Lufttaxi med. I virkeligheden er det primært Icelandair og SAS, der tager turen direkte. Nogle gange dukker et lavprisselskab som PLAY op og tilbyder billetter til prisen på en god flaske snaps, men så skal du også betale ekstra for at trække vejret ombord.

• TING INGEN HUSKER AT FORTÆLLE DIG: Keflavik Lufthavn ligger midt i et fucking månelandskab, 45 minutters buskørsel fra Reykjavik. Så læg lige den transporttid oveni din rejseplan. Og når du lander, lugter der af svovl. Det er ikke fordi, sidemanden har slået en prut; det er bare Islands charmerende duft af rådne æg fra undergrunden. Du vænner dig til det. Måske.