Hvor meget skal det blæse før togene ikke kører?

Togdrift: Vindgrænser for sikker kørsel

Pendlere spørger ofte om vejret påvirker togtrafikken under efterårsstorme. Forståelse for vindrestriktioner giver indsigt i, hvordan operatørerne prioriterer sikkerhed under kraftig blæst. Læs videre for at få klarhed over, hvor meget skal det blæse før togene ikke kører, og hvilke forholdsregler Banedanmark implementerer for at sikre en tryg rejseoplevelse, når vinden tager til i det danske landskab.

Hvor meget skal det blæse før togene ikke kører?

Det er et spørgsmål, mange pendlere stiller sig selv, når efterårsstormene rammer landet. Togene kører normalt, indtil vindstødene når mellem 25 og 27 meter i sekundet, hvilket svarer til cirka 90 til 100 kilometer i timen.^[1] Når vinden overstiger denne grænse, indstilles togtrafikken af sikkerhedshensyn, især over de store broer som Storebælt og Øresund.

Hvornår mærker man begrænsningerne?

Inden det når så vidt, at alt lukker ned, indfører Banedanmark og operatørerne gradvise restriktioner for at sikre passagerernes tryghed. Ved vind mellem 15 og 20 meter i sekundet kan visse typer lette godstog og tomme vogne få restriktioner, da de er særligt udsatte for sidevind. Når vinden når over 21 meter i sekundet, skal godstog typisk sænke hastigheden til 80 kilometer i timen på broerne^[3] for at minimere risikoen.

Det lyder måske som en streng forholdsregel, men det er nødvendigt. I min erfaring som pendler over Storebælt, kan selv små vindstød mærkes i toget, og jeg husker tydeligt en tur, hvor vi holdt stille i ti minutter, mens personalet vurderede sikkerheden. Det er frustrerende, når man skal hjem, men det er bedre at vente lidt, end at risikere noget.

Broernes betydning for togtrafikken

Storebæltsbroen og Øresundsbroen fungerer som togtrafikkens flaskehalse under stormvejr. Når vindstødene når det kritiske punkt på 25 til 27 meter i sekundet, lukkes disse strækninger helt for tog. Det betyder ofte, at køreplanen bryder sammen, og der kan blive indsat togbusser eller omlagt trafik, såfremt det overhovedet er muligt at komme frem.

Hvorfor lukker de ikke bare med det samme?

Beslutningen om at lukke tages ikke let, da det påvirker tusindvis af rejsende. Trafikstyrelsen og Banedanmark vind restriktioner overvåger vejrudsigterne fra DMI døgnet rundt. De arbejder med avancerede beregningsmodeller for vindstyrke og retning, da det ikke kun er selve hastigheden, der er afgørende, men også vindens retning i forhold til togets kørselsretning.

Nogle gange kan vinden være ret kraftig, men hvis den rammer frontalt, er risikoen for at toget vælter mindre, end hvis den rammer fra siden. Det er denne nuancerede vurdering, der gør, at togene nogle gange kører, selvom det blæser op til storm. Det kræver dog konstant årvågenhed fra driftslederne, når vi taler om togdrift og storm eller hvornår indstilles togtrafikken i Danmark.

Påvirkning af togdrift ved forskellige vindstyrker

Op til 15 m/s

• Normal kørsel på alle strækninger

• Ingen restriktioner for togtyper

15-20 m/s

• Restriktioner for lette godstog

• Forbud mod tomme vogne ved sidevind

21-25 m/s

• Hastighedsbegrænsninger på broer

• Godstog må køre maks. 80 km/t

Over 25 m/s

• Trafikstop på udsatte broer

• Total lukning af Storebælt/Øresund

Mettes kamp mod stormen

Mette, en 34-årig marketingkonsulent fra Odense, pendler dagligt til København. Under en storm i november 2025 oplevede hun, hvordan små forsinkelser hurtigt blev til en krise. Hun stod på stationen, da de første meldinger om vindstød på 22 meter i sekundet tikkede ind.

Først troede hun, at hun bare skulle vente lidt, men togene begyndte at køre med nedsat hastighed over Storebæltsbroen. Hun husker tydeligt frustrationen, da hun sad fast i et tog, der sneg sig afsted over bæltet, mens hun så lastbilerne på motorvejen ved siden af bevæge sig hurtigere.

Mette forsøgte at få fat i en plads i en togbus, men køerne var enorme. Hun måtte ringe til sit kontor og forklare situationen, mens hun stod i blæsten. Hendes breakthrough kom, da hun begyndte at bruge trafikapps mere proaktivt fremfor bare at vente på skærmene.

Efter 3 timer nåede hun frem. Mette lærte at tage afsted tidligere, når DMI varslede storm, og hun har nu altid en 'plan B' klar i tasken med en powerbank og snacks, så hun ikke går i panik, når vejret driller.