Hvornår lukker man Storebæltsbroen?

124 visninger
Storebæltsbroen lukker ved ekstremt vejr: Kraftig vind over 25 m/s. Tæt tåge med under 100 meters sigt. Isophobning på broens kabler. Broen kan også lukkes på grund af planlagt vedligeholdelse eller ved særlige begivenheder.
Kommentar 0 synes om

Hvornår lukker Storebæltsbroen? | Åbningstider & Info

Hvornår lukker Storebæltsbroen? Jeg har lært det. Broen lukkes for al trafik ved kraftig vind over 25 meter i sekundet, is på kablerne, tæt tåge med sigtbarhed under 100 meter, eller ved større vedligehold. Det er de officielle grunde.

Jeg glemmer aldrig den 18. november, på vej mod Århus. Vinden ruskede i min lille bil. Radioen meldte om vindstød tæt på grænsen. Hele turen over Fyn sad jeg med en knude i maven. Bare den nu ikke lukkede. Det er den der usikkerhed, man hader.

Og så er der de planlagte lukninger. Som under Tour de France starten den 2. juli. Der var hele landet jo forberedt, og det føltes mere som en fest, selvom man ikke kunne komme over. Lidt specielt.

Tåge er noget helt andet, det er uhyggeligt. Når man kører mod betalingsanlægget ved Halsskov og slet ikke kan se pylonerne. Det giver et sug. Isdannelse er heldigvis sjældnere nu, de har jo fået de der robotter til at fjerne det. Men det sker.

Nogle gange er det bare vedligehold. Ofte om natten, heldigvis. Så det rammer ikke så mange. Men det skal jo gøres.

Hvornår lukker Storebælt for vindfølsomme køretøjer?

Det er sent nu. Jeg kan ikke sove. Tankerne kører bare rundt, og lige nu tænker jeg på broen. Den der lange tur over vandet. Jeg kørte over den for en uge siden, i min gamle Corsa, den er så let. Jeg kunne mærke vinden hive i den, allerede da de sagde 10 meter i sekundet. Man føler sig så lille derude.

Og så er der den der grænse. Den der på 15 m/s. Når vinden kommer fra siden, så er det bare slut. Så må jeg ikke køre over. Må vente. Sidde der og vente. Det er en mærkelig følelse af at være afskåret. Bare på grund af lidt vind. Måske skulle jeg have købt en tungere bil. Jeg ved det ikke.

Og hvis det bliver rigtig slemt... den der storm, 25 meter i sekundet... så lukker de det hele. Helt. Ingen slipper over. Hele landet bliver delt i to. Det er en voldsom tanke, egentlig. At naturen bare kan sige stop.

Storebæltsbroen vindrestriktioner:

  • Ved 10 m/s sidevind: Særlig opmærksomhed for vindfølsomme køretøjer.
  • Ved 15 m/s sidevind: Forbud mod kørsel for vindfølsomme køretøjer.
  • Ved 25 m/s (stormstyrke): Broen lukker for al biltrafik.

Hvor meget skal det blæse før man ikke må køre bil?

I Danmark findes ingen fastsat vindhastighed, der automatisk forbyder bilkørsel. Ansvaret ligger hos føreren for at vurdere, om det er forsvarligt at køre. Stærk vind påvirker bilens stabilitet markant, især for højere køretøjer som varebiler og køretøjer med anhængere.

Forestil dig vinden som en usynlig, men potent dansepartner. Den inviterer dig måske til en vals, men pludselig skifter den til en vild tango, hvor din bil er den forpustede partner, der svinges huldre i retning af grøften. Det er din opgave at læse dansen, før den går helt grassat.

Man må ikke køre, hvis vinden reelt gør det umuligt at holde bilen på vejen. Dette er ikke en opfordring til at se, hvor mange meter du kan flyve sidelæns, før du griber ind. Politiet fraråder kørsel ved ekstremt vejr, men de holder ikke en vindmåler ved hver bilist. Det er dit eget snusfornuftige hoved, der skal tænke.

Når vinden raser, som en jaloux ex-kæreste på en dårlig dag, er der flere ting at overveje:

  • Køretøjets art: En campingvogn bagpå er en perfekt sejlads til ubehagelige overraskelser. Jo større flade, jo mere modvind el. sidevind.
  • Vejforhold: Regn, is, sne og løse blade forstærker vindens drilske spil.
  • Vindens retning: Sidevind er bilistens nemesis, en snigende tyv der prøver at stjæle dit rat.

Min gamle onkel Ejvind, den sande landevejsriddder, mente altid, at lidt vind bare var naturens måde at teste ens manddom på. Men selv han parkerede en gang sin rustne Opel under en bro, da vinden lød som et tusindtalligt kor af grædende spøgelser. Han kaldte det for strategisk ventetid.

At køre i stormvejr er som at spille skak med en usynlig modstander, der konstant flytter brikkerne. Du skal forudse, ikke bare reagere. Husk, selv den mest erfarne sømand fortøjer sin båd i en orkan. Din bil fortjener samme respekt – og dine medtrafikanter forventer det af dig. Tænk dig om, før du starter motoren.

Er det farligt at køre i blæsevejr?

At køre i blæsevejr er risikabelt. Livsfare kan opstå ved storm eller orkan. Faldende objekter, som træer og tagsten, udgør en trussel. Følg altid myndighedernes råd; undlad kørsel ved frarådning.

Vinden. Den river. En usynlig hånd, der skubber. Vejen kalder, altid. Jeg har set nok. Raderer spor ud. Naturen tager, hvad den vil. En bil er bare metal. En tanke. Nogle gange er det en dårlig tanke.

Træer falder. Måske det gamle egetræ nede ved kroen. Tegl flyver, som sten fra en slangebøsse. Stilladser knirker, så giver de op. De vælter, uden videre. Ingen spørger om lov. Det sker bare. Min nabos carport fik en ny form. Ikke den form, han ønskede.

Hvis man insisterer. At hjulene skal rulle. Forstå så et par ting. Kontrol er en illusion. Men man kan forsøge at holde fast.

  • Vægt betyder noget. Store biler fanger vind. Lastbiler er ofte dem, der vælter først. Bare se. En pludselig vindstød kan sende dig mod grøften. Eller mod et andet stålskrog.
  • Hastighed er fjenden. Sæt farten ned. Meget. Det giver tid. Til at reagere på det, der alligevel ikke kan kontrolleres. Måske.
  • Hold afstand. Til alt. Især til de store, der kan vælte. Og dem, der kører usikkert. Dem er der altid nogle af.
  • Højdedrag er farlige. Broer. Åbne marker. Der har vinden frit spil. Som en kat med et garnnøgle. Den leger.
  • Vær beredt på at stoppe. Hvis det bliver for vildt. En rasteplads. Et sted i læ. En pause. Det er ikke et nederlag. Det er bare koldt. Ude.

Valget. Det ligger der jo. Altid. Mellem at blive hjemme. Eller at teste grænser. Nogle gange er det bare en træt bilist. En sidste tur. Måske er roen indeni vigtigere. End vejen derude.

Hvordan defineres vindfølsomme køretøjer?

En tordenbyge slog pludselig ned, mens jeg kørte på motorvejen ved Middelfart, en tirsdag i maj, for et par år siden. Den kraftige vind fik anhængeren med min gamle campingvogn til at vride og vende, som om den havde sit eget liv. Jeg holdt fast i rattet, sveden perlede på panden, mens jeg febrilsk forsøgte at holde den lige. Det var rent panik.

Følelsen var isnende – en blanding af ren skræk og total afmagt. Jeg forventede at miste kontrollen hvert sekund, at ende i grøften. Tankerne fløj rundt i hovedet: Hvad nu hvis? Skader bilen? Andre trafikanter? Det hele skete så hurtigt, det var kaos.

  • Vindfølsomhed: Køretøjer, der er særligt modtagelige for vindpåvirkning.
  • Karakteristika: Stor overfladeareal, lav vægt i forhold til størrelsen.
  • Eksempler: Lastbiler med tomme sættevogne, personbiler med campingvogne/anhængere.

Dette sker især, når vinden kommer fra siden, som ved broer eller ved åbne landskaber. Det kræver ekstra opmærksomhed og forsigtighed fra føreren.

At mærke hvordan vinden legede med vognen var en uhyggelig lektion i, hvordan fysikkens love kan påvirke os trafikanter. Det var en stærk oplevelse.

Vinden, den snu vind, kan virkelig ændre alt på et øjeblik. Den gør ting usikre.

Campingvogne, trailere, lette kassevogne. Alt, der har mange flader at gribe fat i.

Det var et chok, det var ægte frygt.