Hvem tager mest offentlig transport?

Hvem bruger mest offentlig transport? Unge 16-17 år: 32%

At vide, hvem bruger mest offentlig transport, er afgørende for planlægning af bæredygtige byer og effektive ruter. Unge og beboere i større byer er centrale grupper, men vanerne ændrer sig med alder og geografi. Læs videre for at få de præcise tal og tendenser, der viser, hvordan mobilitetsmønstrene ser ud i Danmark.

Hvem bruger mest offentlig transport i Danmark?

Det er primært de unge i alderen 16 til 24 år og beboere i de store byer, særligt hovedstadsområdet, der hvem tager mest offentlig transport i danmark. For denne gruppe er bussen og toget ikke bare et alternativ, men ofte det primære middel til at nå uddannelse og fritidsaktiviteter, da bilrådigheden her er lavest. Men der er en overraskende faktor, som mange overser, når de vurderer, hvorfor nogle vælger toget frem for bilen - jeg vil forklare denne detalje nærmere i afsnittet om tidsforbrug og bekvemmelighed nedenfor.

Valget af transportmiddel afhænger dog af meget mere end blot alder. Geografi, indkomst og adgang til parkering spiller afgørende roller for, om vi vælger at stemple ind med rejsekortet eller dreje tændingsnøglen. I de tætte byområder vinder den kollektive trafik terræn, mens den i landdistrikterne ofte taber til bilens fleksibilitet.

De unge og studerende som kernebrugere

Unge mellem 16 og 17 år står for den højeste andel af rejser med kollektiv trafik, hvor omkring 32 procent af deres samlede transport foregår med bus, tog eller metro.^[1] Denne gruppe er naturligt begrænset af manglende kørekort til bil, hvilket gør dem ekstremt afhængige af et velfungerende netværk. Når de runder de 18 til 24 år, falder andelen en smule, men forbliver markant højere end hos den øvrige befolkning.

Jeg husker tydeligt min egen studietid i Aarhus. Jeg brugte mindst 80 minutter om dagen i bus 5A, og selvom jeg hadede de våde sæder på regnvejrsdage, var det min eneste billet til frihed. Det var her, jeg læste til eksamen eller bare stirrede ud af vinduet. For mange unge er den kollektive trafik ikke et frit valg, men en nødvendighed. Statistikkerne bekræfter dette billede og understøtter unges transportvaner statistik, da unge i uddannelsessystemet foretager over tre gange så mange rejser med det offentlige som folk i fuldtidsbeskæftigelse.

Denne afhængighed skaber dog også en sårbarhed. Hvis priserne stiger, eller ruterne nedlægges i yderområderne, rammer det denne demografi hårdest. Det handler ikke bare om logistik, men om lighed i adgang til uddannelse.

Geografiens betydning: By mod land

Beboere i hovedstadsområdet bruger offentlig transport markant mere end resten af landet. I København og de omkringliggende kommuner er det tydeligt, hvordan transportvaner i hovedstadsområdet adskiller sig markant, da tæt på 10 procent af alle ture foregår med kollektiv trafik, mens tallet i mindre byer og landdistrikter ofte ligger under 5 procent.^[2] Forskellen skyldes naturligvis infrastrukturen - metroens hyppige afgange og det tætte S-togsnet gør det ofte hurtigere at rejse kollektivt end at kæmpe med køer på Motorring 3.

Men det er ikke kun København, der trækker statistikken op. Byer med over 10.000 indbyggere ser generelt en højere brug af bus og tog i danmark. Her er frekvensen ofte høj nok til, at man ikke behøver at tjekke køreplanen før hver afgang. Omvendt ser vi en tendens til, at bustrafikken uden for de største byer er faldet med næsten 15 procent over det seneste årti, ^[3] i takt med at bilparken er vokset, og ruteplaner er blevet tyndet ud.

Det skaber en skævhed. En skævhed der betyder, at offentlig transport i stigende grad bliver et fænomen forbeholdt storbyerne.

Hvorfor vælger vi bilen fra? En analyse af tidsforbrug

Her er den faktor, jeg nævnte i starten: Det handler ikke altid om prisen, men om det, man kalder spildtid. Selvom en togtur tager 45 minutter mod bilens 30 minutter, er det interessant at observere, hvem pendler mest med tog, da de vælger toget, hvis de kan bruge tiden aktivt. Evnen til at arbejde, læse eller slappe af transformerer transporttid til værditid. Faktisk rapporterer mange af togpendlerne, at de bruger deres rejsetid på arbejde eller andre produktive formål. ^[4]

Når man sidder fast i en bilkø, er man fastlåst. I toget kan man nå at besvare de første ti mails, før man overhovedet er på kontoret. Det er denne bekvemmelighed, der fastholder de voksne brugere i systemet, selv når de har råd til en bil. Men det kræver pålidelighed og en forståelse for, hvem bruger mest offentlig transport i hverdagen. Intet ødelægger denne værdi hurtigere end en signalfejl ved Høje Taastrup, der forvandler den produktive stund til stressende ventetid på en kold perron.

Valget mellem Offentlig Transport og Bil

Offentlig Transport (Tog/Bus/Metro)

• Bundet til faste køreplaner og risiko for forsinkelser uden for ens kontrol

• Mulighed for at arbejde eller hvile undervejs, men ofte længere samlet rejsetid

• Lavere faste omkostninger, ingen forsikring eller reparationer, men høje enkeltbilletpriser

Egen Bil (Benzin/El)

• Fuld kontrol over afgangstider og rutevalg uanset geografi

• Dør-til-dør bekvemmelighed, men risiko for tidsspild i trafikpropper

• Høje anskaffelsesomkostninger og afgifter, men lavere marginalpris per kilometer

Mads fra Aarhus: En pendlerhistorie

Mads er en 29-årig IT-konsulent i Aarhus, der arbejder i Skanderborg. I starten tog han altid bilen, fordi han hadede at vente på perronen i blæsevejr. Han følte, at bilen gav ham kontrol over hans travle hverdag.

Men efter tre måneder med daglige køer på E45, hvor han brugte 25 minutter ekstra hver vej, var han udbrændt. Han forsøgte at tage toget, men det første forsøg slog fejl, da han ikke havde tjekket sporændringer og kom 40 minutter for sent.

Han indså, at han brugte toget forkert. Han begyndte at planlægge sine mest krævende arbejdsopgaver til togturen og købte gode støjreducerende hovedtelefoner. Gennembruddet kom, da han opdagede, at han kunne gå tidligere fra kontoret, fordi togturen talte som arbejdstid.

Resultatet er, at Mads nu sparer 5 timers kø-tid om ugen og har sænket sit stressniveau markant. Selvom toget stadig har forsinkelser omkring 5 procent af tiden, foretrækker han det frem for frustrationen ved rattet.