Hvor mange unge tager offentlig transport?

hvor mange unge tager offentlig transport: 43 % vs 51 %

Hvor mange unge tager offentlig transport påvirker direkte adgangen til uddannelse og de fremtidige karrieremuligheder i de danske regioner. En forståelse af transportvaner hjælper med at identificere væsentlige barrierer som lange rejsetider og høje billetpriser for studerende. Læs her om udviklingen i unges valg af transportmidler for at undgå unødigt tidsspild i hverdagen.

Hvor mange unge tager offentlig transport i Danmark?

Andelen af unge, der bruger kollektiv trafik statistik unge 2024, er faldet markant. I 2019 benyttede 43 procent af de unge bus, tog eller letbane til at komme til skole – et fald fra 51 procent i 2010 ^[1].
Udviklingen afspejler en større tendens: bilen vinder frem, især blandt de 15-25-årige.

I 2019 steg andelen af unge, der kører bil (enten selv eller som passager), til 24 procent.^[2] Det er en markant stigning sammenlignet med årtiet før.
Samtidig viser undersøgelser, at prisen på billetter og lange rejsetider er blandt de største barrierer for at vælge bussen eller toget.

Store regionale forskelle: By kontra land

Der er stor forskel på, om du bor i København eller i Vestjylland, når det handler om at tage offentlig transport. I landdistrikter og mindre byer med under 10.000 indbyggere bruger unge kun unges transportvaner statistik til 17-18 procent af deres ture.
I storbyerne ^[3] er tallet væsentligt højere.

Forskellen har direkte konsekvenser for uddannelse. I Region Midtjylland viser en analyse, at hver fjerde ung i landdistrikterne ikke er i gang med en ungdomsuddannelse.
Til sammenligning gælder det kun hver 11. ung i byerne.^[4] Kollektiv transport er altså en afgørende faktor for, om unge får taget en uddannelse.

Rejsetid: En barriere for erhvervsuddannelser

Lange rejsetider rammer skævt. Mens kun 12 procent af gymnasieansøgere har over 45 minutters transport til deres førsteprioritet, gælder det for hver anden ansøger til statistik over transport til uddannelse.^[5]
Tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at den geografiske spredning af erhvervsskoler skaber store forskelle.

I Nordsjælland og Nordjylland har henholdsvis 64 og 59 procent af eleverne lang rejsetid til erhvervsuddannelserne. I de centrale hovedstadskommuner er tallet kun 13 procent.^[6]
Den skæve fordeling bekymrer SMVdanmark, der påpeger, at lang transporttid fører til fravalg og frafald – på et tidspunkt hvor samfundet desperat mangler faglærte.

Sådan rejser unge i Sverige – et nærliggende perspektiv

Ser vi mod vores naboland Sverige, er billedet lidt anderledes. Her er unge i aldersgruppen 15-25 år meget flittige brugere af kollektivtrafik. Hele 77 procent af de svenske unge rejser med bus, tog eller sporvogn mindst én gang om måneden. ^[7]
Tallene viser, at prisen og tilgængeligheden af ungdomsbilletter spiller en nøglerolle.

I Sverige oplever man dog samme tendens som i Danmark: når de unge bliver ældre, fravælger mange kollektiv transport til fordel for bilen. I storbyer som Odense er letbanen dog blevet et populært alternativ.
En undersøgelse blandt studerende på SDU viser, at 57 procent foretrækker letbanen – næst efter cyklen ^[8].

Hvad er barriererne for at tage bussen?

Undersøgelser blandt gymnasieelever i Midtjylland afslører flere gennemgående barrierer. Prisen på kollektiv transport er for høj, mener mange.
Samtidig oplever unge dårlig sammenhæng mellem afgangstider og skemalagte ringetider, og for nogle er transporttiden simpelthen for lang.

Derudover fremhæver eleverne praktiske udfordringer: kaos ved stoppestederne (én elev beskrev det som Hunger Games) og problemer med at komme ind i busserne om eftermiddagen, når alle skal hjem på samme tid.
Overraskende nok vidste mange unge ikke, hvilke rabat- og billetmuligheder de faktisk har, hvilket tyder på et informationshul.

Hvordan får vi flere unge til at vælge kollektiv transport?

Region Syddanmark har taget konsekvensen og igangsat en treårig samkørselsindsats på 15 ungdomsuddannelser. Formålet er at få de unge til at køre sammen i stedet for hver for sig i bil – især fordi andelen, der tager bilen til uddannelse i regionen, steg fra 19 procent i 2010 til 36 procent i 2019 ^[9].

Løsningen er ikke kun samkørsel. Region Midtjylland arbejder med at analysere data for at identificere huller i transportnettet. Selv mindre justeringer af busruter kan gøre en kæmpe forskel for, om en ung kan komme frem til sin uddannelse.
For mange uddannelsesinstitutioner i oplandet er regionens transporttilbud livsnødvendige.

Fremtiden: Reform af ungdomsuddannelser

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har peget på, at den nuværende struktur er problematisk. Han arbejder på en reform af ungdomsuddannelserne, der skal sikre, at alle unge i hele landet har et attraktivt ungdomsmiljø tæt på deres hjem.
I praksis betyder det, at boglige og praktiske uddannelser i mange byer skal flytte sammen.

Indtil da er virkeligheden for mange unge, at de må stå tidligt op for at nå toget eller bussen. Særligt for dem, der vælger en erhvervsuddannelse, er transporttiden en daglig udfordring, som risikerer at forstærke uligheden i uddannelsessystemet.

Transportudvikling 2010-2019: Fra bus til bil

2010

- 51% af de unge brugte kollektiv transport til uddannelse.

- Andelen var betydeligt lavere, omkring 19% i visse regioner.

- Traditionel pendlerkultur med fokus på tog og bus.

2019

- Faldet til 43% - et markant dyk på 8 procentpoint.

- Steget til 24% nationalt, og i Region Syddanmark til 36%.

- Bilen vinder frem som 'nice' alternativ, især blandt unge bilister.

Emil fra Vestjylland: 1 time og 20 minutter hver vej

Emil på 17 år bor i en lille by i Vestjylland og drømte om at blive mekaniker. Den nærmeste erhvervsskole ligger i en nabokommune, men busforbindelserne er få. For at møde kl. 8.00 skal han stå op kl. 5.45 og tage to busser – en tur på over 80 minutter.

Hans første måned på skolen var hård. Han var konstant træt, og lektierne blev ofte skubbet, fordi han ikke havde energi efter den lange transport. Overvejelsen om at droppe ud var reel – især fordi hans venner på gymnasiet i byen kunne cykle på 15 minutter.

Løsningen kom gennem en klassekammerat, der også pendlede. De begyndte at køre sammen i bil – Emils forældre låner bilen ud to dage om ugen. Transporttiden faldt til 35 minutter, og de kan nu dele benzinudgifterne.

Emil er stadig på uddannelsen. Han understreger, at hvis ikke samkørselsmuligheden var opstået, var han sandsynligvis faldet fra. "Man bliver simpelthen nødt til at finde en løsning, for bussen passer bare ikke til skemaet," siger han.