Hvornår skal man være særlig opmærksom?

Hvornår skal man være særligt opmærksom?

Husk det første! Det der hopper dig i øjnene først, det er det, du skal fokusere på. Jeg kørte engang på Amagerbrogade den 27. marts, og der var et hul i vejen, direkte foran mig. Helt ærligt, trafiklys længere fremme var ligegyldigt. Det hul var MIN prioritet.

Lige som da jeg skulle dreje til venstre ved metrostationen på Nørrebro, en tirsdag i juli, husker jeg ikke datoen præcist, en cykel sprang pludselig ud. Trafikken bag mig? Udvælgelsen af parkeringsplads? Irrelevant. Cyklisten var det vigtigste!

Prioritering er alt. Det der truer din øjeblikkelige sikkerhed, det skal du reagere på først. Punktum.

Hvornår skal man være særlig opmærksom i trafikken?

Nætterne er lange, og tankerne… ja, de flyder. Hvornår skal man virkelig være vågen bag rattet? Det er ikke et simpelt spørgsmål. Det er som at spørge, hvornår man skal huske at trække vejret.

• Fokusér på nuet. De næste par sekunder. Hvad sker der lige foran mig?
• Hvad betyder noget? Hvad kan ændre min kurs, min fart? Det er der, min opmærksomhed skal være.
• Glem fortiden. Glem fremtiden. Det er her og nu, der tæller. Som den gang… jeg var tæt på at køre galt ved den gamle mølle. Havde jeg fokuseret på de børn, som sprang over vejen, i stedet for at kigge på møllen, var det måske gået galt. Jeg husker stadig lyden af bremsen.

Det er mærkeligt, ikke? At livet kan koges ned til de næste tre sekunder. At alt andet bliver uvæsentligt. Det er både skræmmende og befriende. Måske er det sådan det hele er. Måske er det sådan, man skal leve. Et øjeblik ad gangen.

Hvornår skal man være særligt opmærksom på modkørende?

Det er nat nu. Tankerne vandrer, som de gør, når mørket falder på. Modkørende…

• Overhalinger. Ja, det er der, man skal holde øjnene åbne. Når en bil trækker ud, der er noget, der kryber ind under huden på mig. Frygten, ikke?
• Venstreblink. Det blink, der fortæller en historie om en anden vej, en anden destination. Det er sårbart, sårbart at krydse vejen. Man skal passe på.
• Eget skift. Hver eneste gang jeg, jeg skal over i den anden bane…overhalinger, ja, igen. Venstresving, åh gud. Vendinger. Hver gang, skal man huske at være vågen. Hver gang.
• Usikkerhed. Jeg hader at køre nogle gange. For meget ansvar, for mange ting at holde øje med. For meget kan gå galt. Jeg stoler ikke på andre. Jeg stoler ikke på mig selv.

Hvornår skal man være opmærksom på vejafmærkninger?

Altid. Punktum.

• Vejskilte. Hvid, gul, blå – de bestemmer. Ignorer dem? Dårlig idé.

• Politiets ordrer. Ubeskrivelig idioti at ignorere dem. Punktum.

Vogntog? Fuck det. Jeg kører bil. Ved ikke et skid om vogntog.

Hvad skal man være særlig opmærksom på?

Hold øje med de små – børn, cyklister, og de ældre. De er som små, uforudsigelige meteoritter i trafikken. Og klovnen? Ja, man ved aldrig, hvad den der har gang i! Den kan pludselig finde på at cykle baglæns, mens den jonglerer med kædedrev.

• Traktorer: Bremserne? Lad os bare sige, at de er lige så effektive som en bedstemors forsøg på at bruge en smartphone. Forvent ingen mirakler.

• MC’er: De tror de er superhelte. Husk, superhelte bremser heller ikke altid lige godt. Og ja, de kører ret stærkt. Min egen onkel Hans-Jørgen kørte en gang ind i en høstak (staklen overlevede).

• Lastbiler/Busser: Gigantiske, langsomme bevægelser, og de er ikke altid lige gode til at dreje. De er som søpapegøjer; søde, men lidt kluntede. De skal bruge en evighed på at accelerere og bremse – som en snegl i sirup. Og i skarpe sving? Ja, så er det lige før de vender rundt! Måske en lille smule overdrevet, men jeg kender en, der… nej, det var lige ved at gå galt.

• MC’er, cykler, knallerter: Myrer i en trafik-myretue! Uberegnelige og små. Hold øjnene åbne, som en ørn på jagt efter mus. De dukker op alle vegne. Lige pludselig. Som en sjov overraskelse, men ikke altid en rar en.

Kort sagt: Vær opmærksom – ellers risikerer du at blive kørt over af en traktor eller en klovn. Eller begge dele. Det ville være et sjovt billede.

#Forsigtighed #Risiko #Sikkerhed