Hvad gør man mod allergiske reaktioner?

Hvad gør man så, når kroppen pludselig beslutter sig for at gå i krig med sig selv? Jeg tænker ofte på det, for allergi, det er ikke bare en lille nysen, vel? Det kan være et mareridt. Husk den der gang, hvor jeg spiste den der jordbærtærte? Jeg troede, jeg skulle dø. Min hals strammede, det føltes som om jeg blev kvalt langsomt, og jeg fik det helt koldt. Panikken, den er jo forfærdelig.

Det vigtigste, det ved jeg nu, er at undgå det der udløser det hele. Nemt at sige, ikke? Som om man bare kan slippe af med alt, hvad man er allergisk over for. Men seriøst, prøv at være allergisk over for pollen om foråret. Det er ikke just til at holde sig fra. Jeg har prøvet alt, næsten. Øjendråber, næsespray, ja, endda en af de der specielle masker. Det hjælper lidt, men ikke altid. Og så er der jo alle de skjulte allergener. Jeg har haft et par ubehagelige oplevelser med skjulte nødder i maden. Hvidløg – det er en anden sag. Og så den der gang med krydderier i en thailandsk ret – huj, det var vildt!

Men hvis det alligevel sker, hvis uheldet er ude, så er der heldigvis behandling. Man skal handle hurtigt. Jeg har lært det på den hårde måde. Adrenalin-injektion er nøgleordet. Det er ligesom en slags “nød-stop-knap” for kroppen. Det har jeg fået forklaret, at det er. Min læge fortalte mig også om binyrebarkhormon og antihistamin, hvis det er nødvendigt, som en slags backup. Det er lidt som en tre-trinsraket, sådan for at være helt sikker. Jeg husker han nævnte, at omkring 8 % af børnene har allergi – et vildt tal, ikke? Det er mange, der går rundt med den frygt i maven, som jeg kender så godt. Hvis man ved, hvad man er allergisk over for, og man har en plan, så er det ikke lige så skræmmende. Men den nervøsitet, der smyger sig ind, den forsvinder ikke helt. Det er en konstant kamp mod en usynlig fjende. Men det er en kamp, der er værd at kæmpe. For livet er alt for smukt til at lade sig styre af en allergi.