Hvornår har man akut brug for lægehjælp?

Hvornår er det akut brug for lægehjælp? Kend din grænse og søg den rette hjælp

Pludselig sygdom og uheld er en del af livet, og det kan være svært at vurdere, hvornår det er nødvendigt at søge lægehjælp akut. At kende forskellen på en mindre gene og en potentielt alvorlig situation kan redde liv og forhindre komplikationer. Denne artikel giver dig en vejledning til, hvornår du skal reagere hurtigt og søge lægehjælp.

Lægevagten (1818): Din hjælp uden for almindelig åbningstid

Lægevagten er din adgang til lægehjælp, når din egen læge har lukket. Den er bemandet med læger og sygeplejersker, der kan rådgive dig telefonisk og vurdere, om du har brug for at blive set akut. Du skal kontakte lægevagten på 1818, hvis du oplever:

• Pludselig sygdom eller akut forværring af kendt sygdom: Det kan være høj feber, kraftige smerter, åndedrætsbesvær, opkastning eller diarré, der ikke aftager.
• Mindre skader: Herunder forstuvninger, mindre sår, der skal syes, eller mistanke om brud (hvis du kan bevæge det skadede område, og det ikke er et åbent brud).
• Psykiske kriser: Hvis du oplever akut angst, panik eller selvmordstanker.
• Allergiske reaktioner: Hvis du oplever udslæt, kløe, hævelse eller åndedrætsbesvær efter at have indtaget noget eller blevet stukket/bidt.

Vigtigt! Lægevagten er ikke til almindelige kontroller, fornyelse af recepter (medmindre det er absolut nødvendigt) eller kroniske lidelser, der kan vente til din egen læge er tilgængelig.

112: Når hvert sekund tæller – Livstruende situationer

Ring ALDRIG til lægevagten, hvis situationen er livstruende. Ring straks 112. Det er her, hvert sekund tæller. 112 alarmerer ambulance, lægehelikopter eller andre relevante beredskaber. Her er nogle eksempler på livstruende situationer, hvor du straks skal ringe 112:

• Bevidstløshed: Personen er ikke vågen og reagerer ikke på stimuli.
• Hjerteanfald: Kraftige smerter i brystet, der stråler ud i armen, kæben eller ryggen, åndenød, koldsved.
• Slagtilfælde (apopleksi): Pludselig lammelse i ansigtet, armen eller benet, talebesvær, synsforstyrrelser. (Husk huskereglen: STR – Smil, Tal, Ræk armene).
• Kraftig blødning: Blødning, der ikke stopper efter et par minutters pres.
• Alvorlige vejrtrækningsproblemer: F.eks. kvælning, astmaanfald, eller kraftig hoste med blod.
• Forgiftning: Indtagelse af giftige stoffer.
• Alvorlig ulykke: F.eks. bilulykke, fald fra stor højde.

Tøv ikke, når du er i tvivl

Det kan være svært at vurdere situationens alvor, og det er bedre at kontakte lægevagten eller 112 en gang for meget end en gang for lidt. Beskriv situationen så præcist som muligt, når du ringer, så de kan vurdere, hvilken hjælp du har brug for. Vær klar til at svare på spørgsmål om:

• Symptomer og deres varighed
• Personens alder og eventuelle kendte sygdomme
• Medicin, personen tager
• Omstændigheder omkring skaden eller sygdommen

Forebyggelse er den bedste medicin

Selvom akut lægehjælp er vigtig, er forebyggelse altid den bedste løsning. Lev sundt, følg anbefalingerne om vaccination, og søg læge i tide, hvis du oplever vedvarende symptomer. På den måde kan du minimere risikoen for akutte situationer og sikre et sundere liv.

Konklusion

At kunne skelne mellem en mindre gene og en akut situation er afgørende. Husk: Lægevagten (1818) er din adgang til lægehjælp uden for almindelig åbningstid, mens 112 er til livstruende situationer. Tøv aldrig med at søge hjælp, hvis du er i tvivl. Din sundhed er det vigtigste.