Hvordan ved man om man ikke kan tåle gluten?

Den usynlige fjende: Hvordan opdager man glutenintolerans?

Gluten. Ordet er blevet et buzzword, næsten synonymt med sund livsstil og vægttab. Men for mange er det ikke en valgfri diæt, men en nødvendighed dikteret af en alvorlig autoimmun sygdom: cøliaki, eller glutenintolerans. At identificere om du lider af denne sygdom kan være en lang og kringlet proces, men at forstå symptomerne og diagnosticeringsprocessen er det første skridt mod et sundere liv.

I modsætning til en almindelig fødevareallergi, hvor immunsystemet reagerer øjeblikkeligt, er cøliakis virkninger mere subtile og langsomme. Symptomerne kan variere enormt fra person til person, hvilket gør diagnosen yderst udfordrende. Nogle oplever klassiske gastrointestinale problemer som diarré, oppustethed, mavesmerter og kvalme. Andre oplever mere uspecifikke symptomer, der let kan overses eller tilskrives andre lidelser. Disse kan inkludere træthed, vægttab, jernmangelanæmi, hudproblemer som eksem eller psoriasis, og endda neurologiske symptomer som hovedpine eller perifer neuropati. Hos børn kan der opstå vækstretardering.

Manglen på specifikke symptomer er en af de største udfordringer. En person kan leve med udiagnostiseret cøliaki i årevis, hvor gluten skader tarmslimhinden og forhindrer absorption af næringsstoffer, hvilket fører til en række helbredsproblemer. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på enhver vedvarende uforklarlig sygdom, især hvis den ledsages af gastrointestinale gener.

Diagnosen: Fra mistanke til sikkerhed

Mistanken om cøliaki bekræftes ikke blot ved at fjerne gluten fra kosten. En glutenfri diæt før en undersøgelse vil nemlig forstyrre testresultaterne. Diagnoseprocessen involverer derfor typisk følgende skridt:

1. Blodprøve: Den første undersøgelse er en blodprøve, der måler niveauet af specifikke antistoffer (tTg-IgA og EMA-IgA) i blodet. Disse antistoffer produceres af immunsystemet som reaktion på gluten. Forhøjede niveauer antyder en mulig cøliaki, men bekræfter ikke diagnosen alene.

2. Gastroskopi med tyndtarmsprøve (biopsi): Dette er den afgørende undersøgelse til at bekræfte diagnosen. En gastroskopi involverer indførelse af et tyndt, fleksibelt rør med et kamera i spidsen ned i spiserøret og maven. Under denne procedure tages små vævsprøver (biopsier) fra tyndtarmen. Disse prøver undersøges under mikroskop for at se efter de karakteristiske skader på tarmslimhinden forårsaget af gluten.

Det er kun gennem biopsien, at lægen kan se de mikroskopiske ændringer i tyndtarmen, der er diagnostisk for cøliaki. Resultatet af blodprøven er et vigtigt redskab, men alene tilstrækkelig til at udelukke diagnosen. En negativ blodprøve udelukker sjældent cøliaki, men en positiv blodprøve kræver altid en biopsi for endelig diagnosticering.

Lever du med mistanke?

Hvis du oplever vedvarende symptomer, der kunne tyde på glutenintolerans, er det afgørende at kontakte din læge. Selv om en glutenfri diæt kan lindre symptomer, er det vigtigt at få en korrekt diagnose for at undgå langvarige helbredsskader og for at sikre optimal behandling og opfølgning. Husk, at en ubehandlet cøliaki kan øge risikoen for andre alvorlige sygdomme, herunder lymfom og andre autoimmune sygdomme.

#Glutenintolerance #Symptomer #Test