Hvordan tester man for gluten intolerance?
Diagnosen cøliaki stilles sikkert ved en tyndtarmsprøve (biopsi) taget under en gastroskopi. Denne undersøgelse involverer indførelse af et tyndt instrument i spiserøret, maven og tolvfingertarmen for at udtage væv til analyse. Kun denne metode kan endegyldigt bekræfte sygdommen.
At finde sandheden om gluten: Mere end bare en følsomhed
Glutenintolerance er et bredt begreb, der ofte bruges løst. Men at have en reaktion på gluten betyder ikke automatisk, at du lider af cøliaki, den alvorlige autoimmune sygdom, der ødelægger tyndtarmen. Der findes andre tilstande, såsom ikke-cøliaki glutenfølsomhed, som kan give lignende symptomer, men kræver en helt anden tilgang til diagnose og behandling. Derfor er det afgørende at forstå, hvordan man korrekt tester for glutenintolerance – og her er det vigtigt at skelne mellem cøliaki og andre former for glutenreaktivitet.
Cøliaki: Den definitive test
Cøliaki er den eneste tilstand, der kan diagnosticeres sikkert med en specifik test. Dette er en tyndtarmsprøve (biopsi) taget under en gastroskopi. Denne procedure, udført af en specialist, som ofte er en gastroenterolog, involverer indførelse af et tyndt, fleksibelt instrument (et endoskop) ned gennem spiserøret, maven og til tolvfingertarmen. Endoskopet har et kamera, så lægen kan se tyndtarmens slimhinde, og det har også en mekanisme til at udtage små vævsprøver (biopsier). Disse biopsier sendes til et laboratorium til analyse, hvor patologer undersøger dem mikroskopisk for at se efter de typiske skader på tarmvæggen, der er karakteristiske for cøliaki. Kun en positiv tyndtarmsprøve kan bekræfte diagnosen cøliaki.
Før gastroskopien: For at sikre en korrekt diagnose skal du følge din læges anvisninger angående diæt i ugerne op til undersøgelsen. Du skal ofte fortsætte med at indtage gluten, da en glutenfri diæt kan maskere sygdommen og give et falsk negativt resultat.
Andre tests og overvejelser: Blodprøver kan måle antistoffer, der ofte forekommer hos personer med cøliaki (tTG-IgA og anti-endomysium antistoffer). Disse tests kan være en del af den indledende screening, men de er ikke definitive. Et positivt resultat kræver altid bekræftelse med en tyndtarmsprøve. Hvis blodprøverne er negative, men mistanken om cøliaki stadig er til stede, kan en gastroskopi alligevel være nødvendig.
Ikke-cøliaki glutenfølsomhed: Hvis blodprøver og gastroskopi er negative, men du stadig har symptomer, der aftager ved en glutenfri diæt, kan diagnosen være ikke-cøliaki glutenfølsomhed. Der er ingen specifik test for denne tilstand, og diagnosen stilles ved udelukkelse af andre sygdomme. En eliminationsdiæt, hvor du undgår gluten i en periode og derefter genindfører det for at observere reaktionen, kan være nyttig, men bør ske under lægefaglig vejledning.
Symptomer: Symptomer på både cøliaki og ikke-cøliaki glutenfølsomhed kan være meget varierende og omfatte mavesmerter, oppustethed, diarré, træthed, vægttab, hudproblemer og jernmangel.
Konklusion: At forstå din glutenintolerance kræver en nøje og systematisk tilgang. Cøliaki kræver en gastroskopi med tyndtarmsprøve for en sikker diagnose, mens ikke-cøliaki glutenfølsomhed er en diagnose af udelukkelse. Hvis du har mistanke om glutenintolerance, er det afgørende at søge lægehjælp for at få den rigtige diagnose og behandlingsplan. Selvmedicinering kan være farligt og forsinket korrekt diagnose og behandling.
#Diagnostik #Glutenintolerance #Test