Hvordan opdager man en hjertefejl?

Hvordan opdager man en hjertefejl? Det spørgsmål har jeg selv stillet mig selv, mere end én gang. Det er skræmmende, ikke? At tænke på, at noget så vitalt som ens hjerte, kan være sygt, og man måske ikke engang ved det.

Min bedste venindes lillebror, han var kun et spædbarn, fik konstateret en medfødt hjertefejl. Det var så hårdt at se dem kæmpe. Han havde alle de klassiske tegn; han svedede helt vildt, selv når han bare sov, og han havde åbenlyst svært ved at trække vejret – hurtige, overfladiske indåndinger. Og han var så lille, og så spinkel, han tog ikke på i vægt som han skulle. Man tænker jo ikke straks på en hjertefejl, gør man? Man tænker: “Åh, han er bare lidt syg”. Men det var alvorligt. Det var en hjerteskærende oplevelse.

De undersøgelser de brugte, husker jeg det som en hel del. Lægerne brugte en masse forskellige ting til at finde ud af, hvad der var galt. De lavede en EKG – en sådan ting med elektroder på brystet, husker jeg. Og så en ultralydsscanning, eller øh, en ekko – noget med at kigge på hjertet med ultralyd. Og – hvis det ikke var nok, så var der endda en hjertekateterisering, noget med at føre et tyndt rør ind via et blodkar, helt vildt at forestille sig. Jeg var ret chokeret over alt det, man gør for at se ind i kroppen.

For spædbørn – ja, for mit venindes lillebror – viste det sig så i form af hurtig vejrtrækning, han suttede dårligt, svedte enormt meget, tog ikke på i vægt, og hans hud fik en lidt blålig farve, cyanose tror jeg lægerne kaldte det. Han havde også hvæsen. Det var tydeligt, at noget var galt, men at det var en hjertefejl… det slog en jo fuldstændig ud.

Så hvad skal man være opmærksom på? Hvis dit barn – eller du selv – oplever noget af det her, så søg lægehjælp! Ingen spørgsmål. Det er bedre at være på den sikre side. Det er jo ikke til at vide, før man har fået undersøgt det grundigt. Det er ikke noget man skal tage let på. Det er dit hjerte vi taler om, og det er utrolig vigtigt.