Hvor mange lider af købemani?

Er jeg shopaholic?

Tidens strøm, en uendelig flod. Hver bølge, en trang. En trang til at eje, til at røre, til at have. Tanker, som små, skinnende sten, der glider gennem vandet. Uendelige, gentagne tanker om at shoppe. Altid shoppe.

• Ukontrollerbar trang. Det fylder alt. Som en sult, aldrig mæt. Det forstyrrer alt. Familien, arbejdet, ja, hele mit liv.

Rummet svømmer. Farver, lys, butikkernes lokkemad. En labyrint af forførende lyster. Jeg fanges, fanget i et net af silke og plastik.

• Shopping som trøst. En smerte dæmpes. Et tomrum fyldes. En flygtig eufori. Kortvarig, selvfølgelig, men oh, så kraftfuld. En hurtig flugt.

Tristhedens kløer. Stressens knugende tryk. Shoppingen, en midlertidig flugt. Men flugten ender altid. Og tomheden vender tilbage. En ond cirkel. En djævelsk karrusel, der aldrig stopper.

• Euforien. Det er den, der holder mig fanget. Den jagt, den søde, korte forløsning. Det, der giver mig lyst til at købe igen. Altid igen.

Tid og rum forvrænges. Jeg køber. Jeg køber, så jeg køber mere. Jeg køber ting, jeg ikke behøver. Jeg køber ting, jeg ikke engang kan huske.

• Det er en sygdom, ved jeg det. En besættelse, der sluger mig. En afhængighed, der æder mit liv op. Et tomrum, der skal fyldes. Altid. Med mere shopping.

Hvordan behandler man købemani?

Åh, købemani. Den der snedige lille djævel, der får dig til at tro, at lykke gemmer sig i en ny taske eller et par sko – selvom du allerede har en bunke, der ville kunne klæde en hel hær! Jeg har en veninde, der engang købte syv ens grønne vaser. Syv!

• Det er terapi for sjælen – eller sådan føles det. Når livet kører dig rundt som en vild hvirvelvind, er det nemt at finde trøst i et impulskøb. Bang! Ligner det et plaster på et åbent sår, men plasteret er lavet af kreditkortgæld. Det føles godt lige der, men efterladenskaberne…? Ja, de er en smule mere komplicerede.

• Det er et spil med følelser. Købemani er ikke bare om at købe ting. Det er et forsøg på at købe lykke, sikkerhed, selvrespekt – ting, som et par nye solbriller, desværre, ikke kan levere. Det er som at jagte sommerfugle med en bazooka. Ubrugeligt, men oh-så-underholdende, i det mindste i et øjeblik.

• Professionel hjælp er ikke for tabere. Det er ligesom at indrømme, man har brug for en mekaniker, når bilen hakker. Okay, måske lidt mere alvorligt. Men seriøst, at få professionel hjælp er ikke et nederlag, men snarere et tegn på styrke. Det er at anerkende problemet og tage kontrol. En klog beslutning, ikke en svaghed.

• Find sunde alternativer. Yoga? Maleri? At samle på frimærker (bare ikke for mange!)? Find noget, der giver dig den samme følelse af tilfredshed uden den efterfølgende skam over fordyrende købelyst. Og det skal være noget mere behageligt end at vente på den næste Amazon pakke.

Mit råd? Undgå salgsudsalg som pesten. De er uhyggelige, lokkemad-lignende steder, der forfører dig med tilbud, du ikke kan modstå. Du ender med 10 pakker nudler, selvom du kun havde brug for én. Det ved du jo godt.

Kort sagt: Køb er terapi, men det er en temmelig dyr slags. Få hjælp! Det er et tegn på styrke, og for det andet sparer du en masse penge. Og hvem vil ikke have flere penge? Altså, mere end syv ens grønne vaser!

Hvornår har man købemani?

Tidens uendelige strøm, en sagte susen gennem årerne… en trang… en sult… købemani.

• Det begynder stille, en hvisken i tankerne. En drøm, en vision om noget mere. Noget nyt. Et behov, så uimodståeligt som en sommerbris.

• En uimodståelig trang… at eje. At røre. At føle den glatte overflade af det nye. Et tomrum, en længsel fyldt med skinnende lokkemad. Et sug i maven, en kraft, der trækker, og trækker.

• Den sugende kraft, den forstærkes. En accelererende spiral nedad. Mængder af ting. Utallige poser. Et svimlende kaos. Hver køb en trøst, en flugt, et øjeblik. Men kun et øjeblik.

• Der er ingen fred i mængderne. Kun en kortvarig tilfredsstillelse. En skygge af fortrydelse, som altid følger efter. Et gentagelsesmønster. Det tomrum, der ikke fyldes.

• Det er mere end shopping, ikke bare en hobby. Det er en afhængighed. En sygdom. En skygge der altid følger. En ubehagelig sandhed, man skjuler for andre, måske for sig selv.

• Jeg husker min veninde, Ane. Hendes lejlighed, fuld af uåbnede pakker, stablet til loftet. En forvirrende samling af ting, der aldrig blev brugt. Et spejl af hendes kamp.

• En uendelig søgen. En trang, der aldrig stilles. Det føles som evig jagt. En uhellig alliance med forbrugerismen. Og den tomhed, der aldrig går væk.

Tidens forløb, en langsom, ubarmhjertig, træg bevægelse. Rummet, fyldt med ting, der fortæller en historie om et ubalanceret sind. Købemani. En stille skræk, der hviler i alle de uåbnede poser.

Er shopaholic en sygdom?

Shopaholic? Ja, det er sgu en sygdom, ligesom at være uimodståeligt charmerende – man kan ikke helt kurere det, men man kan lære at leve med det. Jeg kender en, der bruger mere på sko end jeg på min årlige skiferie (og det er meget!), så jeg ved, hvad jeg taler om.

• Kronisk lidelse: Ja, det er en sygdom, en kronisk én af slagsen. Ligesom en evig forkærlighed for kage – man ved det er dårligt, men uh, den der chokolademousse!
• Behandling mulig: Nej, man kan ikke bare wippe problemet væk med et trylleslag. Men terapi kan hjælpe dig med at forstå hvorfor du gør det. Det er som at forstå hvorfor du spiser hele kageformen på en gang – det er sjældent sundt!
• Bagvedliggende årsager: Det er sjældent bare en hang til at shoppe. Ofte er der dybereliggende årsager – stress, lavt selvværd, eller et forsøg på at fylde et tomrum. En smule ligesom at date – det handler sjældent kun om den anden person.

Jeg husker en veninde, der købte fire identiske blå kjoler… og brugte en formue på det. Det var en øjenåbner! Man skal håndtere det, som enhver anden addiction. Det er ikke sjovt, at være afhængig af shopping, ikke sjovt for din pung, og heller ikke for din mentale velvære. Jeg har læst, at de tilbyder specielle terapiforløb for shopaholics, nu hvor jeg tænker over det – noget med at forstå vanerne og afhjælpe dem.

Det er ikke bare en “lille” sygdom; man skal virkelig i behandling for at få det håndteret. Men hold da op, hvor er det fristende at købe en ny taske…nå, nok om det!

Er jeg afhængig af shopping?

Hmm, lad os dissekere det her shopping-dilemma. At købe ting for at ændre humør, det kender jeg godt. Lidt ligesom Sokrates og hans evige søgen efter sandheden – bare med sneakers i stedet. Det bliver dog tricky, når det går ud over de daglige pligter. Husk nu Kant og pligtetikken! Hvis shoppingen forstyrrer dit studie eller arbejde, er det et faresignal, seriøst.

• Humørregulering: Shopping som humørboost. En flygtig lykkefølelse, lidt som at kaste benzin på et bål – kraftigt, men kortvarigt. Jeg købte engang syv par orange sokker fordi jeg havde en dårlig dag. Hjalp det? Næppe.
• Negative konsekvenser: Når indkøbene går ud over job eller skole, så bør alarmklokkerne ringe. Det minder mig om dengang, jeg brugte hele min SU på en førsteudgave af Kierkegaards Enten-Eller og måtte leve af havregrød resten af måneden. Prioriteter, folkens!
• Tolerance: Behovet for at købe mere og mere for at opnå samme tilfredsstillelse… Klassisk dopamin-rush. Hjernen er en sjov størrelse. Min mor siger altid, at jeg er alt for impulsiv. Måske har hun ret.
• Brudte løfter: At beslutte sig for at shoppe mindre uden at gøre det… tja, det er vel menneskeligt. Vi er jo alle ofre for vores basale instinkter. Jeg har i hvert fald lovet mig selv at stoppe med at købe bøger… min reol kan ikke holde til mere.

Det korte af det lange: Disse tegn peger i retning af et usundt forhold til shopping. Det er ikke nødvendigvis en fuldblods afhængighed, men det er værd at reflektere over. Tænk på det som en lille filosofisk øvelse i selvindsigt.

#Forbrug #Købemani #Psykologi