Hvilken afhængighed er værst?

Hvad er forskellen på fysisk og psykisk afhængighed?

Psykisk afhængighed? Det er ligesom når du er afhængig af din telefon. Du skal bare tjekke Facebook hvert femte sekund, selvom der sikkert kun er kattevideoer og din mosters madbilleder. Du får svedeture og rystesyge, hvis du ikke kan scrolle. Det er den der åh-så-vigtige mentale belønning, ik'? Lidt ligesom at vinde i Lotto hver gang, bare uden pengene... og ja, uden at vinde. Du føler dig mega-cool og tilfreds, men det er bare hjernen, der spiller dig et puds, din lille slyngel.

Fysisk afhængighed derimod... tænk tømmermænd gange tusind. Din krop skriger efter stoffet, som en baby der vil have sin sut - bare værre. Meget værre. Det er ikke bare lidt hovedpine og kvalme, nej nej. Vi taler rysten, svedeture, opkast, kramper... hele molevitten! Din krop er blevet så vant til giften, at den tror, den behøver det for at overleve. Lidt ligesom hvis du kun spiste pizza i et år og så pludselig skulle leve af gulerødder. Kroppen ville flippe totalt ud! Så ja, fysisk afhængighed er seriøst noget lort, for at sige det ligeud.

Hvad er mest skadeligt for kroppen?

Alkohol, helt klart! Altså, værre end heroin og kokain, kan du tro det?! Husker engang min onkel fortalte om en undersøgelse... Nå nej, det var vist bare noget han havde hørt. Men seriøst, alkohol ødelægger leveren, og det er jo ikke ligefrem fedt. Leveren, den renser jo kroppen for alt muligt skidt. Plus, man bliver dum af for meget sprut.

• Leverproblemer, cirrose og sådan noget.
• Hjerteproblemer, det kan blive forstørret og slap.
• Kræft, i spiserør, mund, bryst, lever, you name it!
• Hjerne- halløj! Hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, altså, du bliver bare dummere.

Og så er der jo alt det sociale. Vold, ulykker, dumme beslutninger... Jeg kender én, han... nå nej, det er en lang historie. Men det endte ikke godt. Han ødelagde sit liv.

Kokain og heroin, ja, de er slemme, selvfølgelig! Men alkohol er mere udbredt, og det er jo lovligt! Derfor mere farligt, flere bliver påvirket. Tænk lige over det. Jeg læste engang... eller så det måske i fjernsynet... at alkohol er skyld i flest dødsfald i Danmark. Flest. Det er sgu da tankevækkende. Måske det bare var noget jeg drømte. Nå men, alkohol er farlig, husk det!

Min venindes far... han drak alt for meget. Ødelagde hele familien. Det er bare så trist. Han fik skrumpelever, og så... nå, det vil jeg ikke ind på. Men pointen er, alkohol er noget lort. Pas på jer selv derude!

Hvor lang tid tager det at komme ud af en afhængighed?

Afhængighedens varighed? Variabel. Helvede.

• Fysisk: En uge. Max. Kroppen raser. Kender det. Skide hårdt.
• Psykisk: År. Årtier. Hukommelsen svigter. Tanker vender tilbage. Det er en krig, ingen vinder.

Min personlige erfaring? Jeg kæmpede. Smerten var ubeskrivelig. Psyken, den knækkede. Jeg ved, hvad jeg taler om.

Det er en kamp. En konstant kamp. Vær forberedt.

Hvor lang tid tager det at komme af med en afhængighed?

Afhængighed er en snigende satan. Den infiltrerer hjernen, men dens kløer griber hurtigt fat i hele kroppen. Det er som om ens egen biologi konspirerer imod én. Ironisk, ikke? At det, der holder os i live, også kan blive vores største fjende.

Den fysiske del af abstinenserne – sveden, rysten, kvalmen – aftager som regel i løbet af en uge. Det er dog kun toppen af isbjerget. Forestil dig det som en forkølelse; den værste snue er væk efter et par dage, men hosten kan hænge ved i uger. Med afhængighed er det de psykiske abstinenser, der er den langvarige hoste.

• De første par dage: Her er kroppen i oprør. Det er her, man ser de mest dramatiske fysiske symptomer. Jeg husker engang, jeg prøvede at holde op med kaffe... lad os bare sige, at jeg ikke var et rart menneske at være i nærheden af. (Okay, det var personlig information, glem det).
• Den første uge: Kroppen begynder at stabilisere sig. Det er her, man virkelig begynder at mærke de psykiske abstinenser. Tankerne kredser om det, man er afhængig af. Det er som en øreorm, man ikke kan slippe af med.
• Månedsvis til årevis: De psykiske abstinenser kan vare ved i årevis. Triggers, cravings, tilbagefald – det er en del af processen. Det kræver konstant opmærksomhed og ofte professionel hjælp. Tænk på Sisyfos, der skubber sin sten op ad bakke. Det er en vedvarende kamp.

Det er vigtigt at huske, at der ikke er nogen quick fix. Afhængighed er kompleks. Ligesom et kompliceret urværk, der skal repareres tandhjul for tandhjul.

• Terapi: Det kan give værktøjer til at håndtere cravings.
• Støttegrupper: Her kan man møde andre i samme båd. Det er rart at vide, man ikke er alene.

Hvert menneske er unikt. Ligesom snefnug. Så der er ingen standard "kur" eller tidslinje. Nogle slipper af med afhængigheden relativt hurtigt, mens andre kæmper i årevis. Og det er okay.

Hvad er den værste afhængighed?

Alkoholmisbrug fremhæves ofte – og med god grund. Tænk på de fysiske ødelæggelser: leverskader, neurologiske problemer. Samtidig forstyrrer det sociale relationer, arbejdsliv, you name it. Nutt's skala fra 2010 giver et godt overblik. Men er det den værste?

Det er jo komplekst. Hvad er "værst"? For individet? For samfundet? Heroin er jo ekstremt potent og ødelæggende for kroppen. Og crack kokain kan rive et liv i stykker på rekordtid. Nutt's skala tager højde for både individuel og samfundsmæssig skade, hvilket er smart.

Personligt har jeg (og det er jo bare min mening, ingen universel sandhed her) altid fundet den psykologiske afhængighed mest skræmmende. Det er spøgelset i maskinen. Den der snigende, usynlige kraft. Tag gambling for eksempel. Ingen fysiske abstinenser, men den mentale afhængighed kan være brutal. Eller sukker. Alle elsker sukker, men det er vildt vanedannende.

Jeg læste engang en artikel, om det der hedder "process addiction," dvs afhængighed af en proces. Det er f.eks arbejde, shopping, sex. Tanken om at være afhængig af noget, der i sig selv ikke er skadeligt, ja, nærmest essentielt (sex, arbejde), fascinerer mig på et næsten morbidt niveau. Man kan jo ikke bare droppe at arbejde. Sukker er også et eksempel, det findes overalt i vores fødevare. Der er bare nuancer. Mange.

Og hvad med afhængighed af andre mennesker? Co-dependency. Altså, det er jo et hel kapitel for sig. Jeg har engang set... vent. Det var en dokumentar. Om den slags. Det er interessant. Men værste? Tjah. Svært at sige. Det afhænger jo af perspektivet. Er alkohol den værste? Måske. For nogle. For andre er det noget helt andet. Det er det, der gør det spændende at analysere.