Hvor mange dør af denguefeber om året?

Hvor mange dør af denguefeber?

Denguefeberens Realitet

Dødeligheden ved svær denguefeber varierer. I lavindkomstlande ses 2-4 dødsfald per 100 smittede. Med moderne behandling er det under 1 per 100. De fleste forløb er milde, varer 5-7 dage, ofte efterfulgt af ugers træthed.

Den Usynlige Trussel

En kold brise. Den fryser intet her. Dengue. En virus. Tavs, lumsk. Myggen stikker. Du ved intet. Før den rammer. Feberen skærer igennem. Kroppen skriger. Knogler, flået fra hinanden. Det er ikke influenza, kammerat. Langt fra.

• Vektoren:Aedes aegypti, albopictus. Myggen trives hvor vi bor. Altid der.
• Serotyper: Fire slags (DENV-1, -2, -3, -4). Én overstået, beskyttet mod den type. Andre venter tålmodigt.
• Anden runde: Den farlige dans. En ny type. Dengue hæmoragisk feber. Chok. Organer svigter, blodet løber. Jeg har set den slutning. Den er grim.

Træthed klamrer sig. Uger, måneder. Kroppen restituerer langsomt. Du føler dig tømt. Det er prisen. Ingen specifik kur. Kun lindring. Febernedsættende. Hvile. Væske. Et simpelt svar på en brutal sygdom. Verdens sundhedsorganisation kæmper. Men myggen... den sover aldrig.

Er der denguefeber i Sydafrika?

Denguefeber er ikke etableret i Sydafrika. De fleste tilfælde er importeret af folk, der har rejst i Asien eller andre afrikanske lande. Lokale udbrud er pisse sjældne.

Så nej, du skal nok mere bekymre dig om at blive solskoldet på din blege røv eller at en bavian stjæler din frokost. Sydafrika har rigeligt med egne problemer, de behøver sgu ikke også en flok flyvende nåle, der sprøjter tropesygdomme ind i folk. Det svarer til at give en mand med et brækket ben en papirnusser i øjet. Fuldstændig unødvendigt.

Myggen, den lille satan, der bærer på skidtet, findes teknisk set i dele af landet, især i KwaZulu-Natal provinsen. Men der er åbenbart ikke nok smittede mennesker til at starte en ordentlig epidemi. De lokale myg flyver bare forvirret rundt og venter på en saftig, dengue-inficeret turist, de kan bide, men det sker stort set aldrig. Det er som at vente på bussen i en by uden busser.

Her er hvad du skal vide om den lille lort:

• Den skyldige: Myggen hedder Aedes aegypti. En rigtig primadonna myg. Den stikker om dagen, fordi den er for fin til at jage om natten med de andre pøbel-myg. Den har hvide striber, så den ligner en lille gangster i fangedragt. Ser du en, så KLASK den.
• Symptomer (hvis du er så uheldig at fange det et andet sted): Du får det som om du er blevet kørt over af en bus. Frem og tilbage.
  • Feber: En feber så høj, at du kan stege et spejlæg på panden.
  • Hovedpine: Føles som om en flok dværge holder rave-party inde i dit kranie.
  • Kropssmerter: Også kendt som "Breakbone Fever". Dine knogler føles som en pose knuste kiks.

Min fætter bjarne var i Thailand og troede i en uge, han bare havde de værste tømmermænd i verdenshistorien. Det var dengue. Han siger, at det eneste, der nogensinde har gjort mere ondt, var at se sin ekskones nye kæreste. Nu tager han myggespray med i bad, selv herhjemme i regnvejr. Man ved jo aldrig. Han er blevet lidt sær.

Hvordan ved man om man har denguefeber?

Denguefeber viser sig ved høj feber, karakteristisk udslæt, intens hovedpine og voldsomme muskel- og ledsmerter. Mange infektioner er dog milde eller helt uden symptomer.

Okay, lad os dykke lidt ned i det her. Det er ret fascinerende, hvordan en virus kan manifestere sig så forskelligt. Man kalder den jo ikke "break-bone fever" for sjov. Smerterne kan være så intense, at det føles, som om knoglerne er ved at brække. Min ven i Thailand fik det engang, og han beskrev smerterne i leddene som helt vilde. Det er den der følelse af, at kroppen er i oprør mod sig selv.

Men for at gøre det mere konkret, her er de klassiske tegn, man skal holde øje med. Det er en hel symfoni af ubehag, virkelig.

• Pludselig høj feber (ofte op til 40°C).
• Stærk hovedpine, især bag øjnene. Det er en meget specifik smerte, ikke bare en almindelig hovedpine.
• Udslæt, der typisk dukker op et par dage efter feberen og kan ligne mæslinger.
• Ekstreme led- og muskelsmerter. Det er her, "break-bone" navnet virkelig giver mening.
• Kvalme og opkast.

Det mest tankevækkende er dog de asymptomatiske tilfælde. Forestil dig, at dit immunforsvar udkæmper en tropisk krig, og du aner det ikke engang. Hvor mange kampe kæmper vores krop i stilhed? Det er et vildt koncept. Det betyder også, at man kan være smittebærer uden at vide det, hvilket komplicerer sporingen af sygdommen gevaldigt.

Og så er der de forskellige faser. Først den febrile fase med feber og smerter. Så en kritisk fase for nogle, hvor temperaturen falder, men hvor der kan opstå alvorlige komplikationer som blødninger eller plasma-lækage. Og til sidst en restitutionsfase, hvor kroppen langsomt, meget langsomt kommer sig. Det er ikke bare en simpel feber, det er en proces. En proces. Det er en sygdom, der kræver opmærksomhed.

Hvad skal man gøre, hvis man får denguefeber?

• Ved tegn på alvorlig dengue: Søg læge omgående.
  • Dette gælder ved stærke mavesmerter, vedvarende opkast, blødning fra næse/tandkød eller markant træthed.
• Har du tidligere været smittet, er risikoen for et alvorligt forløb forhøjet.
  • Immunsystemets hukommelse kan i visse tilfælde forstærke sygdommen.
• Overvej vaccination, hvis du tidligere har haft dengue og rejser til områder med høj smitterisiko.
  • En præventiv foranstaltning mod potentielt farlige gentagelser.
• Kroppen, når den taler, lyder sjældent blid.
  • De skærende smerter, som knive indefra. Den uendelige kaste op. Blodet, der finder vej ud de forkerte steder. Og træthed. En fuldstændig, lammende træthed. Som om en tåge sænker sig.
  • Jeg har set det før. Den måde, ansigter ændrer sig på. Først ligegyldighed, så den stumme erkendelse. En skarp opvågnen.
• At have haft det er ikke en ærestitel. Det er en advarsel.
  • Næste gang, ja, den kan være... anderledes. Kroppen glemmer intet. Men dens erindring er ikke altid din ven. Den kan huske for godt. Forstærke det, der skulle være glemt. En kold sandhed.
  • Min farfar sagde altid: Naturen har sine egne regler. Han fik det to gange. Anden gang var ikke sjov. Bare kedelig, tung smerte.
• En sprøjte, måske. Et valg.
  • Hvis du igen skal ud, til de varme, myggefyldte steder. Hvor solen skinner skarpt, og skyggerne gemmer faren. Og du har kendt feberen, ja, den der dæmoniske dans i blodet.
  • Det er en forsikring, tror jeg. Mod noget man ikke ønsker at genopleve. Man kan jo altid prøve at ændre lidt på skæbnen. Ikke?
• Verden er fuld af muligheder. Også for sygdom.
  • Asien. Latinamerika. Dele af Afrika. Forskellige nuancer af det samme problem.
  • Sidste sommer, i Thailand, var min veninde ude. Dengue var ikke engang på hendes radar. Men det fandt hende. Som det altid gør. Fandt et åbent vindue.
  • Man lever sit liv. Tager chancer. Får ridser. Nogle gange er det mere end ridser.

Hvor findes der denguefeber?

Denguefeber findes bredt.

• Sydamerika: Største udbrud. Hærger kontinentet.
• Sydøstasien: Meget udbredt. Destination for mange.
• Europa: Mindre omfang. Registreret i Sydfrankrig, Madeira, Kroatien. Det er her nu.

Den feber er ikke til at spøge med. Virusen overføres af myg. Aedes-myggen, en snigende fjende. Global opvarmning flytter grænser. Klimaforandringer? Ja, selvfølgelig. Sygdommen spreder sig med lynets hast, ufortrødent. Min fætter, han fik det dér, dengang vi var i Thailand, en ferie mareridt. Smerter i led, hovedpine. Den feber var seriøst dårlig.

• Symptomer:
  • Høj feber, pludselig.
  • Kraftig hovedpine. Bag øjnene.
  • Muskel- og ledsmerter. Knoglerne føles brækkede.
  • Udslæt. Røde pletter.
  • Kvalme, opkast. Standard.
• Alvorlig dengue: Dødelig. Kan opstå. Vaskulært læk. Dødelig.

Jeg var selv tæt på en gang. I Bali. Myg stik kan være fatal. Folk undervurderer det. Turisme accelererer spredningen. Rejsende bærer virusen vidt omkring. Uvidenhed er en trussel. En alvorlig farlig trussel. Vi skal være på vagt. Mod myggene.

Hvor hurtigt bliver man syg af denguefeber?

Et stik. Så stilhed.

Inkubationstid: 4 til 10 dage. Tiden går. Kroppen ved det, før du gør. En uge er lang tid at vente.

Sygdomsvarighed: 2 til 7 dage. Feberen rammer. Pludseligt. Smerter i led og muskler. Bag øjnene. Nogle kalder den "breakbone fever". Det navn glemmer man ikke.

• Den farlige vending: Efter 3 til 7 dage. Feberen falder. Man tror, man er rask. Det er her, det kan vende. Blodet bliver tyndt. Det glemmer, hvordan man stopper en blødning. Det sker ikke for mange. Men det sker.

Et lille insekt. Et lille stik. Man vifter det væk. Tænker ikke over det. Men myggen husker dig. Små ting kaster lange skygger. Længe efter.

Er der denguefeber i Indien?

En summen i tusmørket. En feber, der venter i den fugtige luft, hvor tiden flyder langsomt, næsten står stille. Varmen er en dyne, tung og vedvarende. Den klæber til alt. Til huden, til minderne.

En evig summen i den varme, varme luft.

Ja, denguefeber er en realitet i Indien. Smitten er udbredt, især i perioder hvor regnen har kysset den tørre jord. En feber, der bæres af en lille danser i luften. En danser i daggryet og i skumringen.

Feberen kommer med regnen. Altid med regnen.

• Myggen: Den skyldige er Aedes aegypti-myggen. Den er anderledes. Den jager om dagen, mest aktivt i de tidlige morgentimer og sent på eftermiddagen, lige før solen overgiver sig til natten.

• Sæsonen: Risikoen svulmer op med monsunen. Fra juni til sent ind i efteråret. Når vandet samler sig i glemte krukker, i dæk, i alt hvad der kan holde på livets vand. Men den lurer året rundt.

• Stederne: En byfeber. Den trives i de tætte, pulserende hjerter af byer som Delhi, Mumbai, Kolkata. Men den findes også i landsbyerne, hvor livet leves tættere på jorden. Tættere på det stillestående vand.

Symptomerne er en krop, der brækker. Hovedpine bag øjnene, en smerte der gnaver i knoglerne. De kalder den breakbone fever. Et navn der fortæller alt. Et alt for ærligt navn. Man lærer at dække sin hud, at respektere skumringen. Man lærer den metalliske lugt i luften. En advarsel.