Hvad sker der, hvis man får dengue feber?

Denguefeber: Hvad sker der med kroppen, og hvordan forløber sygdommen?

Denguefeber, også kendt som “knoglebryderfeber,” er en myggeoverført virussygdom, der kan forårsage alt fra milde influenzalignende symptomer til alvorlige og potentielt livstruende komplikationer. Men hvad sker der egentlig i kroppen, når man rammes af denguefeber, og hvordan ser typiske forløb ud?

Fra myggestik til feber og smerter:

Denguevirus overføres til mennesker via stik fra inficerede myg, primært Aedes aegypti og Aedes albopictus. Efter infektion følger en inkubationsperiode på 4-10 dage, hvorefter de første symptomer typisk melder sig.

Disse symptomer inkluderer:

• Høj feber: Ofte pludselig indsættende og kan nå op over 40 grader Celsius.
• Kraftige hovedpiner: Særligt lokaliseret bag øjnene.
• Muskel- og ledsmerter: Deraf navnet “knoglebryderfeber” på grund af de intense smerter, som kan føles som om knoglerne er ved at gå i stykker.
• Hududslæt: Et rødt, let kløende udslæt, der typisk bryder ud efter et par dage.
• Kvalme og opkastning: Kan føre til dehydrering.
• Træthed og udmattelse: En følelse af ekstrem svaghed, der kan vare ved længe efter sygdommen er overstået.

Det typiske forløb – en uge med ubehag:

I langt de fleste tilfælde forløber denguefeber relativt mildt. Symptomerne kulminerer typisk inden for 3-7 dage, hvorefter de gradvist aftager. En fuld restitution kan dog tage flere uger, og mange oplever vedvarende træthed og manglende energi i en periode efterfølgende.

Alvorlige tilfælde: Når denguefeber bliver farlig:

I sjældne tilfælde kan denguefeber udvikle sig til mere alvorlige former, kendt som svær dengue eller dengue hæmoragisk feber. Disse tilstande er karakteriseret ved:

• Blødningstendens: Blødning fra næse, tandkød eller under huden.
• Alvorlige mavesmerter: Kan indikere blødning i maven eller andre indre organer.
• Opkastning af blod: Et alvorligt tegn, der kræver øjeblikkelig lægehjælp.
• Hurtig vejrtrækning: Kan indikere væske i lungerne.
• Sløvhed og forvirring: Indikerer en påvirkning af hjernen.
• Plasmalækage: Lækage af væske fra blodbanen til omkringliggende væv, hvilket kan føre til shock.

Disse komplikationer opstår, når immunsystemet overreagerer på virusset og forårsager skade på blodkar og organer.

Behandling og prognose:

Der findes ingen specifik antiviral behandling mod denguefeber. Behandlingen fokuserer primært på at lindre symptomer og forebygge komplikationer. Det er vigtigt at:

• Hvile: Give kroppen mulighed for at restituere.
• Drikke rigeligt med væske: For at undgå dehydrering.
• Tage smertestillende medicin: Paracetamol kan lindre feber og smerter, men undgå ibuprofen og aspirin, da disse kan øge risikoen for blødninger.
• Søge læge: Ved tegn på forværring eller alvorlige symptomer.

Prognosen for denguefeber er generelt god, især med adgang til god lægehjælp. I lande med velfungerende sundhedssystemer og mulighed for intensiv behandling er dødeligheden meget lav. I ressourcefattige områder, hvor adgangen til behandling er begrænset, kan dødeligheden dog være betydeligt højere.

Forebyggelse er nøglen:

Da der ikke findes en specifik behandling, er forebyggelse afgørende. Dette indebærer primært at undgå myggestik ved at bruge myggespray, bære lange ærmer og bukser, og sove under myggenet. Der findes også en vaccine mod denguefeber, men den er ikke bredt tilgængelig og anbefales primært til personer, der tidligere har haft denguefeber.

Konklusion:

Denguefeber kan være en ubehagelig oplevelse, men for de fleste forløber sygdommen mildt og kortvarigt. Kendskab til symptomerne og vigtigheden af tidlig lægehjælp er afgørende for at undgå alvorlige komplikationer. Ved at fokusere på forebyggelse kan man mindske risikoen for at blive smittet og dermed beskytte sig selv og sine nærmeste.

#Behandling #Dengue Feber #Symptomer