Hvad skal man gøre, hvis man har ondt i knæet?

Knæsmerter? En guide til lindring og forebyggelse

Knæsmerter er en udbredt lidelse, der kan skyldes en række forskellige årsager – fra en mindre forstuvning til mere alvorlige tilstande som slidgigt. At finde den rette løsning afhænger derfor af smertens karakter og intensitet. Denne artikel giver dig en oversigt over, hvad du kan gøre, hvis du døjer med knæsmerter, men er ikke en erstatning for professionel lægehjælp. Kontakt altid din læge eller fysioterapeut, hvis smerterne er intense, vedvarende eller ledsaget af andre symptomer som hævelse, rødme eller feber.

Førstehjælp: RICE-princippet

Ved akutte knæsmerter, f.eks. efter et fald eller en forstuvning, er det vigtigste at følge RICE-princippet:

• Rest (Hvile): Undgå aktiviteter, der forværrer smerterne. Lad knæet hvile så meget som muligt i de første 48 timer.
• Ice (Is): Læg en ispose indpakket i et håndklæde på det ømme område i 15-20 minutter ad gangen, flere gange dagligt. Is hjælper med at mindske hævelse og smerter. Undgå direkte kontakt mellem isen og huden.
• Compression (Kompression): Brug en elastisk bandage til at støtte knæet og mindske hævelsen. Bandagen skal sidde fast, men ikke for stramt.
• Elevation (Elevation): Hold benet løftet over hjertehøjde, når du hviler. Dette hjælper med at reducere hævelsen.

Langsigtet håndtering af knæsmerter:

Efter den akutte fase er det vigtigt at fokusere på langsigtet håndtering af smerterne. Dette indebærer flere tiltag:

• Styrk dine muskler: Svage muskler omkring knæet øger risikoen for smerter. Specifikke øvelser, der styrker quadriceps (lårmusklerne på forsiden af låret) og hamstrings (lårmusklerne på bagsiden af låret), er afgørende. En fysioterapeut kan hjælpe dig med at finde de rigtige øvelser, der passer til din situation. Enkle øvelser som benløftninger og squats (med korrekt teknik) kan være effektive.

• Vægttab: Overvægt belaster knæleddene betydeligt. Selv et moderat vægttab kan have en positiv effekt på knæsmerter.

• Smertestillende medicin: Paracetamol og ibuprofen kan lindre smerter og hævelse. Det er dog vigtigt at følge doseringsanvisningerne og rådføre sig med apoteket eller din læge, før du bruger smertestillende medicin.

• Ergonomi: Vurder din arbejdsstilling og aktiviteter i hverdagen. Sikker stil at sidde, stå og gå korrekt kan reducere belastningen på knæene.

• Tilpassede sko: Træningssko og sko til daglig brug bør give god støtte til fødder og ankler, hvilket indirekte aflastes knæene.

• Fysioterapi: En fysioterapeut kan give individuel vejledning i øvelser, mobilitet og smertehåndtering. De kan også identificere årsager til dine knæsmerter og udarbejde en behandlingsplan, der passer til dine behov.

Hvornår skal man søge lægehjælp?

Det er vigtigt at søge lægehjælp, hvis:

• Smerterne er intense eller vedvarende.
• Knæet er hævet, varmt eller rødt.
• Du har problemer med at bevæge knæet.
• Du oplever en “knappen” eller “klikken” i knæet.
• Du har feber.

Husk, at denne artikel kun giver generel information. Kontakt altid din læge eller en anden sundhedsprofessionel for at få en diagnose og en individuel behandlingsplan for dine knæsmerter. Tidlig intervention er ofte nøglen til at undgå kroniske problemer.