Hvordan skriver jeg en regning som privatperson?

Hvordan pokker skriver man egentlig en regning, når man bare er en helt almindelig person? Det lød jo nemt nok, indtil jeg selv skulle have fat i det. Jeg husker tydeligt, da min veninde, Anne, bad mig om at male hendes hegn. Det var et kæmpe projekt, og jeg endte med at bruge en hel weekend på det. Hvordan skulle jeg så få det betalt? En regning, selvfølgelig! Men hvor begynder man?

En privatperson-faktura, skal man vist kalde det. Det lyder så formelt, ikke? Men det er faktisk ikke så svært, når man først får styr på det. Hvad skal man så have med?

Først og fremmest, datoen, selvfølgelig. Hvornår udsteder man den her skøre ting? Det var en lørdag, husker jeg, da jeg fik malet Annes hegn. Så en lørdag i juni, skulle det stå. Og så fakturanummeret. Det skal være unikt, ja ja, men jeg brugte bare “AnneHegn230623” – lidt kreativt, ikke? Det virkede fint nok, ingen har klagede.

Så kommer den lidt ubehagelige del: mit CPR-nummer! Det føles lidt mærkeligt at dele sådan en privat ting, men det er jo nødvendigt, ikke? Og så mine kontaktoplysninger, det er jo bare navn og adresse – det er jo ikke raketvidenskab. Annes oplysninger – navn og adresse – kom der selvfølgelig også på. Hun er heldigvis ikke en virksomhed, så der var ingen CVR-nummer at rode med. Det havde nok været lidt mere besværligt.

Jeg husker, jeg sad og kiggede på den færdige regning, lidt stolt, men også lidt forvirret. Var det nu nok? Hvad hvis jeg havde glemt noget? Der er jo tilsyneladende ikke nogle superstrenge regler, men al den information er bare god at have for ordenens skyld. Man vil jo gerne have pengene, ikke?

Så – dato, et fakturanummer (gør det simpelt!), dit CPR-nummer (øv!), dine kontaktoplysninger og kundens (og husk CVR-nummeret, hvis det er en virksomhed). Og så er det vist klaret! Det er måske ikke den mest glamourøse del af livet, men det er vigtigt. Og Anne betalte pænt, så alt i alt var det en god oplevelse! Husk bare at bevare roen. Det er nemmere end man tror.