Er demens det samme som Alzheimers?

Er demens det samme som alzheimers? Paraplybegreb vs 62 % sygdom

Mange bruger ordene i flæng i hverdagen, men spørgsmålet om er demens det samme som alzheimers dækker over en vigtig medicinsk skelnen. Forvirring mellem symptomer og den præcise diagnose fører let til misforståelser om sygdomsforløb. Læs videre for at få fuldt overblik over de biologiske årsager bag kognitiv svækkelse.

Hvad er den grundlæggende forskel på demens og Alzheimers?

Svaret på spørgsmålet er kort og godt nej - demens og Alzheimers er ikke det samme. Denne misforståelse kan dog nemt opstå, da tilstandene hænger tæt sammen, men sandheden er, at begreberne dækker over to helt forskellige medicinske niveauer. Mens det ene fungerer som en overordnet beskrivelse af en række symptomer, er det andet en specifik, fysisk sygdom i hjernen.

For at forstå det bedre kan man forestille sig ordet demens som et paraplybegreb. Under denne medicinske paraply findes der over 200 forskellige former for demens, som alle kan skade hjernen og føre til kognitiv svækkelse. Alzheimers sygdom er blot én af disse mange diagnoser, men det er til gengæld den absolut mest dominerende. Statistiske undersøgelser viser, at Alzheimers sygdom udgør omkring 62 procent af samtlige registrerede demenstilfælde på verdensplan.^[1] Det betyder, at to ud af tre personer med demenssymptomer har denne specifikke sygdom, hvilket forklarer, hvorfor ordene ofte forveksles i daglig tale.

Demens som paraplybegreb: De forskellige former for demens

Demens er ikke en sygdom i sig selv, men en klinisk betegnelse for en tilstand, hvor hjernens intellektuelle funktioner svækkes i en sådan grad, at det forstyrrer hverdagen. Når læger taler om demenssymptomer, henviser de til et mønster af tabte evner - herunder svigtende hukommelse, sproglige vanskeligheder samt ændringer i personlighed og dømmekraft. For at få stillet en formel demensdiagnose skal svækkelsen være så udtalt, at personen ikke længere kan klare sig i sin dagligdag uden praktisk hjælp eller støtte.

Når man kigger under paraplyen, opdager man en lang række biologiske årsager til kognitivt svigt. Næst efter Alzheimers er vaskulær demens den hyppigste form, og den tegner sig for cirka 17 procent af tilfældene, ofte udløst af blodpropper eller blødninger i hjernens kar.

Derudover findes der mere sjældne former som Lewy body demens, der udgør omkring 4 procent, samt frontotemporal demens, som står for cirka 2 procent og primært rammer personligheden og adfærden i en yngre alder. Mange patienter - faktisk op mod 10 procent - oplever en såkaldt blandingsdemens, hvor man ser forandringer fra både Alzheimers og vaskulær demens på samme tid.^[4]

Hvad sker der i hjernen ved Alzheimers sygdom?

Alzheimers sygdom er en specifik, fysisk og uhelbredelig hjernesygdom, som er karakteriseret ved en langsom og gradvis nedbrydning af hjernens nerveceller, hvilket netop understreger, hvad er forskellen mellem alzheimer og demens. Biologisk set er sygdommen defineret ved abnorme ophobninger af to bestemte proteiner i hjernevævet. Der dannes proteiner uden for nervecellerne, kendt som beta-amyloid, samt mikroskopiske samlinger af tau-protein inde i selve cellerne. Disse proteinophobninger blokerer for kommunikationen mellem hjernens signalveje og medfører i sidste ende, at cellerne svinder ind og dør.

Sygdommen starter næsten altid i den del af hjernen, der kaldes hippocampus, som fungerer som vores indre harddisk for nye indtryk og minder. Det forklarer, hvorfor det allertidligste symptom typisk er problemer med korttidshukommelsen, mens ældre erindringer bevares intakte i lang tid. Efterhånden som den biologiske nedbrydning spreder sig til andre områder af hjernebarken, svækkes også orienteringsevnen, sprogforståelsen og evnen til at udføre helt almindelige, velkendte hverdagsopgaver. Sygdomsforløbet strækker sig ofte over mange år, og selvom der findes medicin, der midlertidigt kan dæmpe symptomerne, kan selve degenerationens fremadskridende forløb ikke stoppes.

Er glemsomhed en naturlig del af at blive ældre?

En meget udbredt bekymring er, om begyndende hukommelsesbesvær og forvirring blot er en uundgåelig del af kroppens naturlige aldringsproces, når man prøver at forstå, hvad er demens og alzheimers. Svaret er et klart nej - demenssygdomme er patologiske tilstande og aldrig en normal konsekvens af at blive gammel. Det er ganske vist rigtigt, at en sund aldring kan medføre, at tankeprocesserne bliver en smule langsommere, eller at man af og til glemmer et navn eller en aftale, men en rask ældre person vil næsten altid være i stand til at huske informationerne igen senere eller kompensere for det i hverdagen.

Det kan dog være utroligt svært at skelne i praksis. I min tid som rådgiver har jeg mødt many pårørende, der i månedsvis har bortforklaret alvorlige adfærdsændringer hos deres kære med, at de bare var ved at blive trætte eller gamle. En af dem fortalte, hvordan hendes mand begyndte at lægge bilnøglerne i køleskabet og glemme navne på sine børnebørn.

Det handlede ikke om almindelig glemsomhed. Ved normal aldring glemmer man måske, hvor man har lagt sine nøgler - ved en demenssygdom glemmer man, hvad nøglen overhovedet skal bruges til. Selvom risikoen stiger markant med alderen, hvor over 10 procent af alle borgere over 85 år lever med en registreret demensdiagnose, må symptomerne aldrig blot fejes af bordet som alderdom.^[5]

Tidlige tegn på alzheimers og demens: Hvornår bør man søge læge?

Det kan være en svær og følelsesladet proces at indse, at noget er galt, men en tidlig demensudredning og kendskab til forskel på demens og alzheimers er altafgørende for sygdommens videre forløb. Mange venter for længe, fordi det er angstprovokerende at kontakte egen læge. Det er en stor fejl. En tidlig diagnose åbner nemlig op for den rette symptomdæmpende medicin, som virker absolut bedst i de tidlige stadier, og det giver den berørte person mulighed for selv at træffe vigtige beslutninger om sin fremtid, økonomi og pleje, mens den kognitive funktion stadig tillader det.

Hvis du eller en af dine nærmeste oplever flere af de følgende tidlige tegn på alzheimers og demens i en grad, så det påvirker hverdagen, bør I bestille en tid til en hukommelsestest hos lægen: Gentagne spørgsmål: Man glemmer samtaler eller begivenheder, der lige har fundet sted, og gentager det samme spørgsmål igen og igen.

Orienteringstab: Man farer vild på velkendte steder, mister tidsfornemmelsen eller glemmer, hvilken ugedag eller måned det er. Sproglige problemer: Man har markante vanskeligheder med at finde helt almindelige ord og taber tråden midt i korte sætninger.

Personlighedsændringer: Der opstår pludselige og uforklarlige humørsvingninger, social tilbagetrækning, mistænksomhed eller angst, som ikke tidligere har været en del af karakteren. Svigtende dømmekraft: Man mister overblikket over hverdagsøkonomi, glemmer at betale regninger eller klæder sig fuldstændig forkert på i forhold til vejret.

Sammenligning: Paraplybegrebet over for den specifikke diagnose

Hovedforskellene mellem demens og Alzheimers sygdom

Selvom de to begreber ofte bruges i flæng, adskiller demens og Alzheimers sig væsentligt på en række centrale punkter, lige fra det medicinske omfang til de biologiske mekanismer.

Demens (Paraplybegrebet)

• Kan starte med hukommelsessvigt, sprogproblemer eller pludselige adfærdsændringer

• En bred fællesbetegnelse for en række kognitive symptomer og funktionstab

• Kan forårsages af over 200 forskellige underliggende sygdomme, skader eller kredsløbsproblemer

• Varierer fuldstændigt afhængigt af den specifikke underliggende sygdomstype

Alzheimers sygdom (Specifik diagnose)

• Starter næsten altid med svigt i korttidshukommelsen og problemer med at lære nyt

• En specifik, fysisk og fremadskridende neurodegenerativ sygdom i hjernevævet

• Udgør den hyppigste enkeltstående biologiske årsag til demens (ca. 62 procent af alle tilfælde)

• Karakteriseret ved fysiske ophobninger af proteinerne beta-amyloid og tau i hjernen

Hannes rejse mod en afklaring: Fra mistanke til diagnose

Hanne, en 68-årig tidligere skolelærer fra Odense, begyndte at opleve små problemer i hverdagen. Hun glemte pludselig ingredienser i sine faste madopskrifter og følte en snigende frustration, men hun skjulte det for sin familie af frygt for at virke gammel.

Hendes første forsøg på at håndtere situationen var at skrive alt ned i små notesbøger. Men strategien slog fejl, da hun begyndte at glemme, hvor hun lagde bøgerne, hvilket skabte voldsom panik og humørsvingninger derhjemme.

Vendepunktet kom, da hun kørte fuldstændig vild på en cykelsti, hun havde brugt i 20 år. I stedet for at ignorere det, indså hendes datter alvoren og bestilte en tid til en demensudredning på sygehuset.

Udredningen viste tidlige stadier af Alzheimers sygdom. Hanne startede straks på symptomdæmpende medicin, hvilket stabiliserede hendes hverdag markant og gav familien den nødvendige ro til at planlægge fremtiden sammen.

Denne information er udelukkende til uddannelsesmæssige formål og kan ikke erstatte professionel lægelig rådgivning. Individuelle helbredstilstande varierer betydeligt. Konsulter altid en kvalificeret læge eller sundhedsfaglig ekspert, før du træffer beslutninger om dit helbred, medicinering eller behandlingsplaner. Hvis du eller en pårørende oplever akutte eller svære symptomer, skal I straks søge lægehjælp.