Hvornår bliver man modregnet i pensionstillæg?

Modregning i pensionstillæg? Se grænserne her

Modtagere af folkepension risikerer modregning i pensionstillæg, hvis de personlige indtægter overstiger de fastsatte grænseværdier. Det er afgørende at kende reglerne for personlig indkomst for at undgå uforudsete økonomiske konsekvenser. Undersøg de officielle indtægtsgrænser tæt for at sikre dit fulde pensionstillæg.

Hvornår starter modregning i pensionstillægget?

Modregning i dit pensionstillæg sker automatisk, når dine øvrige skattepligtige indkomster ved siden af folkepensionen overstiger de fastsatte fradragsgrænser. Hvorvidt du bliver modregnet - og med hvor meget - kan dog være ret komplekst, da reglerne for modregning i pensionstillæg skelner skarpt mellem din civilstand og selve indkomsttypen.

I min tid som økonomisk rådgiver har jeg mødt mange, der fik et chok over deres første årsopgørelse som pensionist. De troede, at alle pensionskroner var ens. Men virkeligheden gav dem en hård økonomisk lektion, fordi de ikke havde lagt en udbetalingstaktik på forhånd. Det er nemlig dine private ordninger, der trækker tæppet væk under tillægget, hvis du udbetaler dem i den forkerte rækkefølge.

Indkomstgrænser og satser for modregning i 2026

For at forstå præcis, hvornår bliver man modregnet i folkepension, skal vi kigge på de officielle grænser. For en enlig folkepensionist begynder nedsættelsen af pensionstillægget, når den årlige indtægt lander over 99.200 kr. Hvis du er gift eller samlevende med en anden pensionist, begynder modregningen, så snart jeres fælles indkomster krydser 198.800 kr. om året.

Selve aftrapningen sker med en fast procentsats, hvor tillægget gradvist reduceres mod nul:

1. For enlige nedsættes tillægget med 30.9% af den indkomst, der ligger over bundfradraget på 99.200 kr. 2. For par nedsættes tillægget med 32% af jeres samlede indtægter over grænsen på 198.800 kr. 3. Pensionstillægget bortfalder fuldstændigt for enlige ved en indkomst over 438.200 kr. 4. For par forsvinder tillægget helt, hvis indkomsten overstiger 533.800 kr. årligt.

Når du planlægger din økonomi, kan det være en fordel at overveje, hvordan du spreder udbetalingerne. Men der er en vigtig detalje, som mange overser - og det vil jeg forklare nærmere i afsnittet om lønindkomst nedenfor.

Hvilke indkomster udløser modregning - og hvilke gør ikke?

Det er en udbredt misforståelse, at al formue og indkomst tæller ens i regnskabet hos Udbetaling Danmark. Din fysiske formue, som f.eks. friværdi i bolig eller indestående på en almindelig bankkonto, medfører ikke i sig selv modregning. Det gør derimod det løbende afkast og udbetalinger fra dine private pensioner.

Disse indkomster tæller med i modregningen: Løbende private pensioner: ratepension modregning i pensionstillæg, livrenter og arbejdsmarkedspensioner. Offentlige ydelser: ATP Livslang Pension. Kapitalindkomst: Renteindtægter samt skattepligtige gevinster på obligationer og investeringsforeninger. Aktieindkomst: Udbytter og aktiegevinster, der overstiger de skattefrie grænser.

Den helt store positive undtagelse er din egen arbejdsindtægt. Reglerne betyder nemlig, at du ikke længere bliver modregnet i hverken folkepensionens grundbeløb eller dit pensionstillæg på grund af din egen løn. Du kan altså tage alle de ekstra vagter, du har lyst til, uden at det koster på modregning i pensionstillæg.

Ratepension vs Aldersopsparing i forhold til modregning

Ratepension

• Fradragsberettiget ved indbetaling, men beskattes som personlig indkomst ved udbetaling
• Udløser direkte modregning i pensionstillægget, hvis fradragsgrænsen overskrides
• Udbetales i faste månedlige rater over en periode på typisk 10 til 30 år

Aldersopsparing (Anbefales til optimering) ⭐

• Intet fradrag ved indbetaling, til gengæld er udbetalingen helt skattefri
• Er fuldstændig friholdt fra modregning og påvirker overhovedet ikke dit pensionstillæg
• Kan udbetales som et samlet engangsbeløb eller i mindre bidder efter behov

Hennings udbetalingsfejl: En ubehagelig overraskelse

Henning, en 67-årig pensioneret maskinmester fra Odense, glædede sig til tilværelsen som folkepensionist. Han havde sparet op i en privat ratepension og valgte at starte udbetalingen på 120.000 kr. om året med det samme uden at undersøge reglerne nærmere.

Første forsøg gav bagslag. Da Henning modtog sin årsopgørelse, opdagede han, at Udbetaling Danmark havde skåret kraftigt i hans månedlige tillæg, fordi hans private indkomst oversteg bundfradraget.

Han følte sig fanget i systemet og fik sved på panden over de tabte penge. Det var her, han fik åbnet øjnene for, at han i stedet kunne have sat ratepensionen på pause og startet med at tømme en mindre, skattefri aldersopsparing.

Efter at have justeret sin udbetalingsprofil for det efterfølgende år, lykkedes det Henning at redde over 6.000 kr. i pensionstillæg om året, hvilket gav luft i budgettet til de planlagte rejser med børnebørnene.