Hvorfor prutter gravide meget?

Hvorfor prutter gravide meget? Altså, seriøst, HVORFOR?! Jeg husker det så tydeligt. Den der konstante… rumlen. Som en lille vulkan i maven, der bare boblede og sydede. Og nogle gange – BANG! – et prut der kunne vække de døde. Man bliver jo helt rød i hovedet! Midt i Netto, for eksempel. Eller værre, under en romantisk middag med manden. (Okay, måske ikke så romantisk lige i det øjeblik). Det er progesteron, siger de. Det hormon, der skal gøre alt godt for den lille spire. Men hvad med mig?! Min stakkels mave. Den var jo helt ude af kontrol! Som et tog der var kørt af sporet. Langsomt, men støjende. Husker en gang, jeg var til babysvømning – av av av! Det var pinligt, altså virkelig, virkelig pinligt. Men samtidig… var det også lidt komisk. Det er jo bare en del af det hele, ikke? Den der vanvittige, fantastiske, og til tider ret ulækreste, rejse mod moderskabet. Det er jo ikke noget, man ligefrem praler med til venindebrunch, men alligevel… en fælles oplevelse for mange af os. Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg næsten, jeg pruttede mere, da jeg var gravid, end jeg har gjort i hele mit liv ellers tilsammen! Det er måske lidt overdrevet, men det føltes sådan. Og man kan jo ikke ligefrem holde sig, vel? Det er naturen, der kalder, på den mest uhøjtidelige måde. Så ja, graviditetsprutter. Ikke glamourøst, men helt sikkert en del af pakken.