Hvordan ved jeg om jeg er allergisk overfor gluten?

Er jeg allergisk over for gluten? Sådan finder du ud af det

Glutenallergi, også kendt som cøliaki, er en autoimmun sygdom, der udløses af gluten. Gluten er et protein, der findes i hvede, rug og byg. Når en person med cøliaki spiser gluten, angriber kroppens immunforsvar tyndtarmen. Dette kan føre til en række symptomer, og på sigt alvorlige helbredsproblemer. Det er vigtigt at skelne mellem cøliaki og glutenintolerance, som ikke er en autoimmun sygdom, men kan give lignende symptomer.

Men hvordan ved man, om man har cøliaki? Her er en guide til at forstå processen.

Mistænker du glutenallergi? Konsulter din læge!

Det vigtigste skridt, hvis du mistænker, at du er allergisk over for gluten, er at kontakte din læge. Selvom det er fristende at selvdiagnosticere, er det vigtigt at få en korrekt diagnose for at undgå unødvendige restriktioner i din kost eller at overse andre underliggende helbredsproblemer.

Blodprøven: Et vigtigt første skridt

Lægen vil typisk starte med en blodprøve for at undersøge, om du potentielt har cøliaki. Blodprøven måler niveauet af forskellige antistoffer, som din krop producerer, hvis den reagerer på gluten. De antistoffer, der primært testes for, er:

• Transglutaminase antistoffer (tTG-IgA): Disse antistoffer er meget specifikke for cøliaki og bruges ofte som den primære screeningstest.
• Endomysie antistoffer (EMA-IgA): En mere specifik, men også dyrere, test, der bekræfter resultaterne fra tTG-IgA.
• Deamineret gliadinpeptid antistoffer (DGP-IgA og DGP-IgG): Disse bruges ofte, hvis personen har IgA-mangel, da de kan måles som både IgA og IgG.

Hvad betyder et forhøjet niveau af antistoffer?

Et forhøjet niveau af disse antistoffer i blodet kan indikere en immunreaktion på gluten, hvilket tyder på, at du potentielt har cøliaki. Det er dog vigtigt at huske, at en positiv blodprøve ikke er en endelig diagnose.

Biopsi af tyndtarmen: Den afgørende test

Hvis blodprøven viser forhøjede antistoffer, vil lægen sandsynligvis henvise dig til en specialist (gastroenterolog) for at få foretaget en biopsi af tyndtarmen. Under en biopsi tages små vævsprøver fra tyndtarmen. Disse prøver undersøges under et mikroskop for at se, om der er skader på tarmvilli (de små fingerlignende strukturer, der optager næring). Skader på tarmvilli er et karakteristisk tegn på cøliaki.

Vigtigt: Undgå glutenfri kost før testing!

Det er afgørende, at du ikke begynder at spise en glutenfri kost, før du har gennemgået alle tests. Hvis du undgår gluten, vil din krop producere færre antistoffer, hvilket kan give et falsk negativt resultat på blodprøven og biopsien.

Hvad sker der, hvis diagnosen er cøliaki?

Hvis du diagnosticeres med cøliaki, er den eneste effektive behandling en livslang, strikt glutenfri kost. Dette betyder, at du skal undgå alle produkter, der indeholder hvede, rug og byg. Det kan lyde udfordrende, men med den rette vejledning fra en diætist og ved at være opmærksom på ingredienslister, kan du leve et sundt og symptomfrit liv med cøliaki.

Glutenintolerance (ikke-cøliaki glutensensitivitet)

Det er vigtigt at huske, at der også findes en tilstand, der kaldes glutenintolerance eller ikke-cøliaki glutensensitivitet (NCGS). Personer med NCGS oplever symptomer, der ligner dem ved cøliaki, men har ikke de samme antistoffer i blodet eller skader på tyndtarmen. Diagnosen stilles typisk ved udelukkelsesmetoden efter at cøliaki er udelukket. Behandlingen for NCGS er ofte også at undgå gluten i kosten, men graden af restriktion kan variere.

Konklusion

Hvis du oplever symptomer, der kan tyde på glutenallergi, er det vigtigt at søge læge. En blodprøve og eventuelt en biopsi af tyndtarmen kan hjælpe med at stille den rigtige diagnose. Husk, at en korrekt diagnose er nøglen til at håndtere dine symptomer og forbedre din livskvalitet.

#Gluten Allergi #Mad Allergi #Test Allergi