Hvad hedder den mekaniske figur, der slår timeslagene på den store klokke til timeslagene i Roskilde Domkirkes klokkespil?

Roskilde Domkirke: Per Døver og det gamle ur

Roskilde Domkirke rummer et bemærkelsesværdigt historisk urverk med mekanisk figur timeslag roskilde domkirke, som har markeret tidens gang i århundreder. At forstå disse gamle kulturskatte giver en dybere indsigt i kirkens unikke kulturarv og middelalderens snedige mekanik.

Mekanisk figur timeslag roskilde domkirke: Mød urværkets vogtere

Når den store klokke runger over kirkebænkene, skyldes det en helt særlig mekanisk figur timeslag roskilde domkirke, som bærer navnet Per Døver. Han står solidt placeret højt oppe på sydvæggen i domkirkens tårnafsnit over hovedportalen. Mens han har ansvaret for at markere hver fulde time med tunge hammerslag, bliver han tæt akkompagneret af mandsfiguren Kirsten Kimer, der flittigt slår kvarterslagene på den mindre klokke ved siden af.

Forståelsen af disse historiske figurer afhænger meget af den specifikke kontekst (1). Mange besøgende kigger op på det fascinerende tidsteater uden at kende den mekaniske adskillelse mellem de to figurer. Det hele er en del af et kompliceret sengotisk uret på roskilde domkirke, som vækker historien til live for øjnene af hundredvis af turister hver eneste dag.

Historien bag Per Døver, Kirsten Kimer og Skt. Jørgen

De to ikoniske træfigurer, Per Døver og Kirsten Kimer, stammer helt tilbage fra tiden lige før år 1500 og blev oprindeligt skåret til et ældre, nu forsvundet urværk. I min tid som historieformidler har jeg ofte set folk stirre i komplet forundring, når uret pludselig vågner til dåd. Det føles næsten som et mekanisk chok. Træet er råt, udskæringerne er relativt simple sammenlignet med kirkens fine altertavler, men funktionen har været uafbrudt i århundreder.

Hele sceneriet er dog langt mere dramatisk end blot to figurer med hamre. På samme hylde udspiller sig nemlig en evig, mekanisk kamp mellem det gode og det onde: Sankt Jørgen (Sankt Georg): Den tapre ridder sidder højt til hest og hæver sit sværd hver time. Dragen: Bliver gennemboret af ridderens lanse og udstøder et gennemtrængende, mekanisk dødsskrig eller hyl. Hestens bevægelse: Præcis på slaget stejler Sankt Jørgens hest i en animeret bevægelse.

Uret er unikt, da urskiven er udstyret med en 24-timers inddeling. Dette betyder - og det overser de fleste ved første øjekast - at den store solskiveviser kun bevæger sig én enkelt omgang i døgnet. Først når dragen har hyllet færdig, og hesten har stejlet, synkroniserer mekanikken, så per døver timeslag kan løfte sin arm og lade hammeren falde mod malmen.

Urværkets mekaniske opbygning og funktion

Det klokkespil roskilde domkirke figurer fungerer som et levende stykke snyd med tiden, hvor tandhjul og lodder driver de tunge arme i præcise intervaller. Det hele is forbundet via skjulte trækstænger, som aktiverer figurskuespillet fra det bagvedliggende urværk. Forfinede restaureringer har sikret, at mekanikken overlever, herunder en større, nænsom konservering i efteråret 2009 udført af eksperter fra Næstved Museum.

Sammenligning af figurerne i Domkirkens ur

Per Døver

• Simpel, grov træudskæring fra omkring år 1500
• Slår de tunge timeslag på den store klokke
• Hæver armen og fører hammeren lodret ned mod klokken

Kirsten Kimer

• Simpel udskæring skabt som makker til timeslagsfiguren
• Slår kvarterslag tre gange i timen på den lille klokke
• Virrer med hovedet og slår med sin hammer

Sankt Jørgen og Dragen

• Meget mere detaljeret og skønnes kunstnerisk at være ældre
• Iscenesætter kampen mellem godt og ondt hver fulde time
• Hesten stejler, sværdet hæves, og dragen udstøder et mekanisk hyl

Hanning og urets hemmeligheder: En rejse op i tårnet

Hanning, en historiestuderende fra Roskilde, forsøgte i ugevis at kortlægge præcis, hvordan urets trækstænger koordinerede dragens hyl og Per Døvers hammerslag i tårnet. Han mødte hurtigt stor frustration, da de gamle, mørke lofter var svære at overskue uden direkte adgang til urkassen.

Første forsøg gik galt, da han prøvede at filme mekanikken nedefra kirkeskibet under et tordenskår. Lyset var for svagt, og støvet i luften gjorde optagelserne ubrugelige.

Vendepunktet kom, da han fik tilladelse til at studere tårnurmagerens gamle optegnelser og noter fra restaureringen i 2009. Han indså, at figurerne ikke drives af uafhængige fjedre, men af et enkelt, centralt gangværk.

Han fik dokumenteret hele processen og kunne efter 3 måneders arbejde vise, hvordan den mekaniske impuls rejser over 10 meter gennem muren for at få hesten til at stejle præcis på sekundet.