Hvor får Carlsberg deres råvarer fra?

Hvor får Carlsberg deres råvarer fra? Lokale og globale leverandører

Hvor får Carlsberg deres råvarer fra er et centralt spørgsmål for at forstå bryggeriets kvalitet og produktion. Carlsberg vælger sine ingredienser med stor omhu fra både nationale og internationale landbrug for at sikre den bedste smag i øllet. Læs videre for at opdage de præcise råvarer og deres oprindelse.

Hvor får Carlsberg deres råvarer fra?

Oprindelsen af bryggeriets ingredienser kan relateres til mange forskellige faktorer, da den globale forsyningskæde strækker sig over både lokale partnerskaber og international import. Carlsberg indkøber deres primære råvarer - vand, maltbyg, humle og gær - fra en kombination af danske landmænd og specialiserede udenlandske markeder for at sikre ensartet kvalitet året rundt. Men der er en helt særlig balance mellem, hvad der hentes på de hjemlige marker, og hvad der fragtes over grænserne.

For at reducere transportdistancer og CO2-aftryk forsøger bryggeriet at placere forsyningen af tunge råvarer så tæt på produktionsstederne som muligt. Dette gælder især for malt og byg, mens de mere aromatiske komponenter kræver specifikke klimatiske forhold, som det danske vejr ikke altid kan levere i store mængder. Hvor ingredienserne præcist ender med at blive høstet, afhænger fuldstændig af den specifikke øltype og det lokale bryggeris geografiske placering.

Humle fra udlandet og tætte bånd til Fyn

Når det kommer til humle, stammer Carlsberg råvarer oprindelse primært fra veletablerede internationale humleregioner i udlandet. Humleplanter trives bedst i bestemte bælter på jordkloden, hvilket gør det nødvendigt at importere råvarerne fra lande som Tyskland, USA og Tjekkiet. Det er dog en udbredt misforståelse, at al humle udelukkende hentes syd for grænsen eller på tværs af Atlanten. Bryggeriet arbejder aktivt på at genoplive en stolt tradition for hjemlig forsyning.

Et strategisk samarbejde med fynske bønder sikrer en stabil, omend mindre, forsyning af lokalt dyrket humle. Projektet har til formål at give udvalgte specialøl en unik, dansk karakter og genskabe det lokale terroir i det nordiske øllandskab. Selvom den danske produktion udgør en forsvindende lille del af det samленное volumen, repræsenterer partnerskabet på Fyn et vigtigt skridt mod mere gennemsigtige og nære forsyningskæder.

Når jeg tænker tilbage på mine første besøg i branchen for ti år siden, var humleindkøb noget, der primært handlede om rå vognlæs fra de gigantiske Hallertau-marker i Tyskland. Forventningerne var rent kommercielle. Men da jeg for nylig talte med en af brygmestrene om de fynske initiativer, var begejstringen for at røre ved friske, lokalt høstede humlekopper ikke til at tage fejl af. Det er gået op for mig, at det at brygge øl i dag handler lige så meget om stolthed over lokaljorden som om logistisk præcision.

Maltbyg og det danske landbrug

Maltbyg udgør fundamentet og langt den største mængdemæssige andel af de faste råvarer i ølproduktionen. Her spiller carlsberg maltbyg danmark en hovedrolle for de produkter, der ruller ud af de hjemlige tappehaner. For at holde forsyningsvejene korte og understøtte det lokale erhvervsliv, samarbejder koncernen tæt med store danske landbrugsaktører som DLG og malterier i netværket omkring Viking Malt.

Dette tætte bånd til det danske landbrug betyder, at en betydelig del af byggen til de øl, der drikkes herhjemme, har suget næring til sig fra de flade, næringsrige sjællandske og jyske marker. Ved at aftage enorme mængder korn lokalt opnår man en logistisk fordel og sikrer en ensartet maltkvalitet via tæt kontrol med forædlingsprocessen direkte fra marken.

Regenerativt landbrug og fremtidens forsyning

Fremtidens indkøb af råvarer er under hastig forandring, hvor fokus flyttes mod bæredygtighed og jordbundssundhed. Koncernen har sat sig ambitiøse mål, hvor målsætningen er, at 100% af de direkte råvarer skal stamme fra regenerativt landbrug i 2040. Dette omfatter en komplet omstilling af hele forsyningskæden på globalt plan - herunder byg, malt, hvede, ris og humle. Skiftet kræver en massiv indsats og nye måder at samarbejde med landmændene på.

De regenerative principper dækker over metoder som reduceret jordbearbejdning, brug af efterafgrøder, varieret sædskifte og minimeret forbrug af kunstgødning og sprøjtemidler. I løbet af 2025 indkøbte koncernen 27.600 tons byg dyrket efter netop disse regenerative principper, hvilket var en markant fordobling i forhold til det foregående år. Pilotprojekterne er allerede rullet ud i lande som Danmark, Storbritannien, Finland og Frankrig. Målet er klart: at beskytte biodiversiteten og genopbygge udpint landbrugsjord, uden at det går ud over øllets smagsprofil.

Det lyder måske som en smuk, grøn salgstale. Men her er den rå sandhed: overgangen til regenerativ dyrkning er utrolig svær og fyldt med bump på vejen. Jeg har set landmænd kæmpe voldsomt i de første sæsoner med ukrudtsstyring, når ploven pludselig står stille i skuret. Det kræver 2-3 års tålmodighed og økonomisk usikkerhed, før jorden finder sin nye naturlige balance. Bryggeriet må sande, at man ikke bare kan diktere grønne krav fra et kontor i København uden at dele den reelle risiko ude i plovfuren.

Hvor kommer ingredienserne fra? Lokalt vs. Importeret

Maltbyg

Hovedsageligt lokalt dyrket i Danmark samt regionale leverandører i Nordeuropa

Kort til moderat - forarbejdes på lokale malterier tæt på bryggerierne

Udgør den absolut største volumendel af de faste ingredienser i mæskekarret

Humle

Hovedsageligt importeret fra Tyskland, USA og Tjekkiet, suppleret med mindre fynske projekter

Moderat til lang - fragtes som koncentrerede piller eller ekstrakter fra udlandet

Udgør volumenmæssigt en meget lille del, men er afgørende for aroma og bitterhed

Vand

100% lokalt indvundet direkte ved de enkelte regionale bryggerier, f.eks. i Fredericia

Ingen - hentes fra underjordiske kilder direkte tilknyttet produktionsstedet

Udgør omkring 90-95% af det færdige produkts samlede volumen og vægt

Hummelskovs humleeventyr: Fra drøm til virkelighed

Jens, en dedikeret landmand på Midtfyn, drømte om at levere humle til de store bryggerier, men stod overfor det omskiftelige og blæsende danske sommervejr, som ofte ødelagde de sarte planter.

I sit første forsøg plantede han to hektar uden læbælter. Resultatet var katastrofalt, da efterårsstormene knækkede over halvdelen af rankerne, og han mistede næsten hele sin investering.

Vendepunktet kom, da han i samarbejde med bryggeriets agronomiske rådgivere etablerede kraftige pilestiklinger som vindskærme og justerede gødskningen. Han lærte hurtigt, at tålmodighed frem for hurtig vækst var vejen frem.

Efter tre års hårdt arbejde lykkedes det Jens at levere sit første parti godkendte aromahumle, hvilket reducerede transportafstanden for den specifikke ølserie med flere hundrede kilometer.