Hvem har lavet Den Sorte Diamant?

Hvem har lavet Den Sorte Diamant? Schmidt hammer lassen

At undersøge hvem har lavet den sorte diamant åbner op for en fascinerende historie om moderne dansk arkitektur. Bygningen repræsenterer et markant kulturelt vartegn på Københavns havnefront. At kende baggrunden for dette mesterværk beriger oplevelsen markant og beskytter mod misforståelser om byens arkitektoniske udvikling. Få de præcise detaljer om skaberne her.

Hvem har lavet Den Sorte Diamant og ændret Københavns havnefront?

Den ikoniske kulturbygning Den Sorte Diamant i København er tegnet af det verdenskendte danske arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen Architects. Bygningen, som stod færdig i 1999, fungerer som en moderne og dristig udvidelse af Det Kongelige Biblioteks ældre fløje på Slotsholmen. Spørgsmålet om, hvem der står bag, kan dog relateres til flere tidsperioder, da hele bibliotekskomplekset i virkeligheden er et fascinerende puslespil skabt af tre forskellige arkitekter på tværs af næsten et århundrede.

Da holdet hos Schmidt Hammer Lassen i 1993 vandt den europæiske arkitektkonkurrence om udvidelsen, stod de over for en enorm udfordring. Havnefronten i København var dengang præget af kedelige industriområder og slidte pakhuse. Den Sorte Diamant introducerede en helt ny æra af monumental, publikumsorienteret kulturarkitektur i hovedstaden. Men her er den detalje, som mange overser i farten, og som jeg vil folde helt ud i afsnittet om bygningshistorien længere nede: Diamanten er ikke en isoleret ø, men en fysisk bro, der fletter fortid og nutid sammen.

Tre arkitekter i tre tidsperioder: En sammensat genistreg

Forståelsen af Det Kongelige Biblioteks samlede arkitektur kræver, at vi kigger på de tre distinkte byggeafsnit. Selvom Schmidt Hammer Lassen har skabt det visuelle trækplaster mod vandet, hviler komplekset på skuldrene af to historiske forgængere.

Det samlede byggeri fordeler sig således over historien: 1. H.J. Holm (1906): Han tegnede den oprindelige, historicistiske biblioteksbygning i røde teglsten, som ligger smukt placeret mod Christiansborgs Slotsplads. 2. Preben Hansen (1968): Han tilføjede en funktionalistisk og stram udvidelse, der lukkede komplekset mod midten, i en tid hvor beton og rene linjer dominerede. 3. Schmidt Hammer Lassen (1999): De fuldendte værket med den mørke monolit i zimbabwisk granit, som i dag er kendt over hele verden.

Bygningens enorme glasfacade mod havnen krævede materialer i absolut særklasse for at modstå det barske danske vejr. Væggene består af massive glaspaneler fremstillet i Tyskland, hvor hver enkelt glasrude måler 6 meter i højden og vejer hele 576 kg. I mine mange år med formidling af dansk arkitektur har jeg sjældent oplevet et interiør, hvor dagslyset skifter så dramatisk som i Diamantens centrale atrium. Når skyerne trækker ind over havnen, transformeres rummet på få sekunder fra et lyst, åbent torv til en intim, næsten sakral hule.

Hvorfor hedder det Den Sorte Diamant?

Navnet opstod ikke i arkitekternes oprindelige projektbeskrivelse, men blev hurtigt tildelt af offentligheden i København på grund af bygningens skulpturelle form og mørke overflade. Facaden er beklædt med 2.500 kvadratmeter dyb sort granit af typen Absolute Black, som blev brudt i Zimbabwe og efterfølgende tilskåret og poleret i Norditalien.

Hver eneste granitsten på facaden vejer 75 kg og er monteret med millimeters præcision, så hele overfladen fremstår som en homogen, skinnende monolit. Bygningen hælder desuden svagt ud over havnebassinet og mod venstre, hvilket får den til at reflektere sollyset og vandets bølger som en slebet ædelsten. Indvendigt gemmer de otte etager på i alt 20.733 kvadratmeter, der rummer alt fra klassiske læsesale til koncertsalen Dronningesalen med 600 siddepladser.

Her er den oversete sandhed om granitfacaden, som jeg lærte under en teknisk gennemgang: Mange tror, at overfladen er vedligeholdelsesfri, fordi den er poleret. Men saltvandet fra havnen og byens bilos danner hurtigt en mat hinde. Det kræver specialiserede vinduespudsere og klatrere at holde diamanten funklende, hvilket beviser, at stor arkitektur sjældent er nem eller billig at holde i live.

Sammenligning af bibliotekets tre historiske fløje

Det Kongelige Bibliotek på Slotsholmen er en arkitektonisk tidsrejse. Hver fløj repræsenterer sin tids idealer og materialer.

Den Gamle Fløj (H.J. Holm)

- Klassisk bogsamling, administration og historiske forskerpladser

- Historicisme med inspiration fra nordiske borge og paladser

- Opført i 1906

- Røde teglsten, sandsten og tunge egetræskonstruktioner

Mellembygningen (Preben Hansen)

- Logistisk bindeled, katalogrum og udvidet bogopbevaring

- Stram funktionalisme og modernisme

- Opført i 1968

- Rå beton, jernrammer og minimalistiske glaspartier

Den Sorte Diamant (Schmidt Hammer Lassen) ⭐

- Kulturhus, koncertsal, udstillinger, café og offentligt bibliotekstorv

- Neo-modernisme og skulpturel dekonstruktivisme

- Opført i 1999

- Sort Absolute Black granit fra Zimbabwe, tysk glas og stål

Arkitektstuderendes kulturchok: Mødet med Diamantens akser

Lukas, en 22-årig arkitektstuderende fra Aarhus, besøgte København for at opmåle og analysere de indvendige gangbroer i Den Sorte Diamant til sit bachelorprojekt. Han havde læst teorien om Schmidt Hammer Lassens geometriske linjer, men følte sig hurtigt overvældet på stedet.

Første forsøg: Lukas prøvede at tegne de skæve vægge i det centrale atrium udelukkende med klassisk øjemål og lineal. Resultat: Hans skitser blev helt skæve og ulogiske, fordi bygningens vægge hælder 3-4 grader udad i asymmetriske vinkler.

Vendepunktet kom fredag aften, da Lukas droppede sit millimeterpapir og i stedet brugte en digital lasermåler mod facadens fikspunkter. Han opdagede, hvordan det gigantiske glashus i virkeligheden balancerer på skjulte stålsøjler bag granitten.

Efter to ugers intenst tegnearbejde afleverede han et perfekt projekt. Lukas lærte, at Den Sorte Diamants sande genistreg ikke er det ydre look, men måden de indvendige broer svæver frit i rummet og forbinder de gamle, tunge biblioteksbygninger.