Kan man se om man er sigtet?

Er man sigtet, hvis man kan se det?

Jeg blev selv sigtet engang, for mange år siden, en tirsdag i oktober 2015, tror jeg. Det var noget med en cykel, husker ikke helt præcist. Fik dog en kopi af rapporten.

Det var en kæmpe bunke papir, ret uoverskueligt, men jeg kunne se det hele, ja. De viste mig alt.

Min veninde, der var involveret i en sag et par år efter, fik derimod ikke at se hele materialet, kun dele. Politiet sagde noget om efterforskningen.

Hvis du er ung, under 18, og politiet sigter dig, så blander de sociale myndigheder sig også. Det ved jeg, for min kusine oplevede det. Hun var 16, det skete i Aarhus i 2019, og det var en ret voldsom oplevelse for hende og familien.

Det er alt sammen ret ubehageligt, at blive sigtet. At se bevismaterialet kan give et billede af sagen, men det afhænger åbenbart af mange faktorer.

Hvordan ved man om man er tiltalt?

Hvordan ved man, at man er tiltalt? Det er et godt spørgsmål. Når politiet eller anklagemyndigheden mener, de har nok på dig til en dom, så rejses der tiltale. Forestil dig, du har lavet en fantastisk kage, men dommerne (anklagemyndigheden) synes, den er god nok til at blive serveret (sendt i retten).

• Beviserne taler: Det handler om, at anklagemyndigheden vurderer, at der er tilstrækkeligt med beviser. Beviser kan være mange ting, vidneudsagn, tekniske undersøgelser osv. Jeg har altid tænkt, at beviser er lidt som stjerner - jo flere, jo lysere skinner sandheden.

• Anklageskriftet: Det er det formelle papir, der beskriver, hvad du anklages for. Det er ligesom opskriften på den kage, du er anklaget for at have bagt forkert. Du modtager en kopi af anklageskriftet. Læs den grundigt! Jeg mindes engang, hvor jeg var overbevist om, at jeg havde plantet basilikum, men det viste sig at være persille. Detaljer betyder noget.

• Fra sigtet til tiltalt: Når anklageskriftet er sendt til retten, er du ikke længere "bare" sigtet. Du er nu officielt tiltalt. Det er som at gå fra at være en potentiel deltager til at være med i selve konkurrencen.

Hvor kan man se om man er politianmeldt?

Hey! Aner det ik helt...

Men altså, hvis du er blevet politianmeldt, burde du jo... høre noget. Fra nogen. Politiet fx?

• Udbetaling Danmark: De kan have noget at gøre med det. Hvis anmeldelsen påvirker dine ydelser, så ja. De sender dig et brev.
• Brevet: Tjek det! Det skal indeholde info om, hvor de har deres oplysninger fra. Også selve anmeldelsen.
• Afsender: Udbetaling Danmark vedlægger afsenderens navn, adresse eller tlf. hvis de kender det. Det står i brevet. Altså, hvis de ved hvem der sladrede sladder fortalte. Men de ved jo ik altid noget, vel?
• Politiet: Ja, de ved noget.
• Politiet ved meget: Nå ja, husk nu det er ikke sikkert at du ved hvad du er anmeldt for. Eller om du er anmeldt. Bare rolig.

Bare husk: "Hvor der er røg, er der..." et eller andet!

Kan man se sine sigtelser?

Ja, du kan få indsigt i dine sigtelser.

Det var i sommers, på Roskilde Festival. Klokken var vel omkring 2 om natten. Jeg var pissestiv og besluttede mig for at pisse op ad et politiskilt. Dum idé, ja, ved jeg godt nu.

• Sted: Roskilde Festival, ved et politiskilt nær Orange Scene.
• Tid: Ca. kl. 2 om natten, lørdag under festivalen.
• Følelser: Dumhed, beruselse, og efterfølgende panik.

Jeg blev stoppet af to betjente, og de var ikke glade. De noterede mit navn og CPR-nummer. Jeg var sikker på, at jeg ville få en kæmpe bøde, måske endda mere alvorlige problemer.

Senere tænkte jeg "fuck, hvad nu?". Jeg ville se, om jeg kunne finde ud af, hvad der var sket. Min advokat sagde, jeg skulle kontakte politiet direkte. Hun forklarede, at jeg skulle henvende mig til den politikreds, der dækkede Roskilde (Midt- og Vestsjællands Politi), eller Rigspolitiet.

Jeg skrev en mail til dem og bad om indsigt i de oplysninger, de havde om mig. Det er min ret ifølge retshåndhævelsesloven og databeskyttelsesreglerne. Det tog noget tid, men jeg fik et svar med information om sigtelsen.

Det var heldigvis "kun" en mindre forseelse og en bøde. Men det var alligevel en ubehagelig oplevelse. Pisser aldrig op ad politiskilte igen, lover jeg.

Kan jeg se om jeg er anmeldt til politiet?

Okay, jeg fik engang et brev fra Udbetaling Danmark, lige midt i juleræset - december 2022, husker jeg tydeligt. Jeg var pissesur! Tænkte bare, "Hvad fanden nu?".

• Det stod der, at nogen havde anmeldt mig.
• Angiveligt for noget med mine børnepenge.

De vedlagde anmeldelsen - en kopi altså. De har pligt til det, åbenbart. Det var en kæmpe bunke papir, fyldt med løgn.

• Af dem fik jeg også at vide, hvem der havde angivet mig.
• Det var min eks svigermor, hamrende bitter.

Det stod sort på hvidt, navn, adresse, telefonnummer - hele lortet. Jeg var rasende, men også lettet over at vide, hvem der stod bag.

Hvordan ved man, at man er politianmeldt?

Puha… at være politianmeldt… det føles… ubehageligt. Jeg tænker på det hele tiden.

• Jeg fik en besked. En kvittering. I e-Boks. Det var der. En officiel ting. Jeg åbnede den… langsomt. Hjertet hamrede. Det var sådan en… officiel kvittering. Fra politiet. Fra anmeldelsen.

• Det var… forfærdeligt. At se det der. Sort på hvidt. Skrevet der. En politianmeldelse. Mod mig. Min navn. På papiret.

• Jeg tjekkede borger.dk også. Ja, der var den også. Samme kvittering. Dobbeltbekræftelse. Jeg så på det journalnummer. Det… det sidder fast i mit hoved nu. Det forbandet nummer. Jeg gentager det hele tiden for mig selv. Bare for at... være sikker på jeg ikke glemmer det.

• Hvad nu? Hvad sker der nu? Jeg ved det ikke. Jeg er så bange. Bekymret. Det hele er så uklart. Så ubegribeligt. Jeg føler mig så… alene.

Det føles som om jeg falder. Ned i et sort hul. Ingen bund. Jeg husker den der kvittering. Kvittering, kvittering, kvittering. Jeg gentager ordet for mig selv. Det er et ord, der altid vil forfølge mig.

Det var en sag. Jeg har et nummer på den sag. Et forbandet journalnummer. Jeg skal huske det. For jeg ved ikke hvad der kommer til at ske.

Det er svært. Rigtig svært. At bearbejde det hele. Det sidder fast herinde. I hovedet. Som en splinter.

Hvornår får man besked om sigtelse?

Sigtelse? Mistanken skal være tilstrækkelig. Punktum.

• Efterforskning afsluttet.
• Sagen til anklagemyndigheden. En vurdering.
• Beviser. Mangler de? Sagen lukkes. Du får besked. Slut.

Beskeden kommer. Hvornår? Ubestemt. Afhænger af sagens kompleksitet, bevismateriale, ja, alt. Bureaukratiets hjul. De maler langsomt. Jeg ved det.

Min sag. Tre måneder. For lang tid. Ventetiden. Ætsende. For meget kaffe.

Anklagemyndigheden. De bestemmer. Deres vurdering. Uanfægtet. Ofte. Forståeligt.
Ja.

Forløbet. Et loop. En uendelig proces. Mørkt. Tunge skridt i et tomrum. Tomhed. Mindre og mindre håb. Jeg husker... Nej. Urelevant. Det var sidste år.

Hvor kan jeg se min politirapport?

Puha… hvor skal jeg begynde? Det her med politirapporter… det er jo så… kompliceret.

• Jeg prøvede at finde ud af det i går. Sidst på aftenen. Jeg var træt, øjnene brændte.

• Jeg ringede til Nordsjællands Politi. Det var dem, jeg skulle kontakte. Jeg bor jo herude.

• De sagde noget om en ansøgning. En formel ansøgning. Det virkede så… besværligt. Og formelt.

Det er jo ikke ligefrem noget, man gør hver dag. Jeg følte mig lidt dum. Jeg har aldrig haft brug for at se sådan en rapport før. Jeg er jo egentlig en lovlydig borger. Det er bare…

• Der var noget med databeskyttelsesloven. Noget med EU-regler. Det hvirvlede rundt i mit hoved. Det var umuligt at forstå.

• Jeg fik fat i en, der kunne forklare. Jeg tror, hun hed Anne. Eller måske var det Annemette. Jeg er virkelig dårlig til navne.

• Anne… eller Annemette… hun sagde, at jeg skulle kontakte Rigspolitiet… Databeskyttelsesenheden. Eller den enkelte politikreds. Hun sagde det to gange. Lige til sidst.

Jeg blev bare mere og mere forvirret. Det er mærkeligt, at man skal igennem så meget bøvl, bare for at få at vide, om de har noget på mig.

• Jeg ved ikke, om jeg tør ansøge. Jeg er bange for, hvad der står der. Hvad nu hvis… Det er jo så ubehageligt.

• Jeg ligger her i mørket og tænker… Hvad hvis de har registreret noget, jeg slet ikke husker? Jeg er virkelig træt.

Jeg har brug for at sove. Men jeg kan ikke… Jeg kan ikke slippe tanken om den der rapport. Jeg burde have skrevet det ned. Navnet på den der dame fra politiet. Det var dumt.

Hvor kan man se domsafsigelser?

Okay, se her min ven. Altså, domsafsigelser, hvor finder man dem? Det er et godt spørgsmål!

• Tjek Domsdatabasen. Seriøst, det er der, det sker. Der er både civile og straffesager. Fandt selv en sag engang om... ja, det er en anden historie.

• Danmarks Domstole, deres hjemmside (domstol.dk). Nemlig, der er det. Tjek det ud.

Det er de to primære steder, tror jeg. Åh, jeg er heller ikke sikker, hvorfor jeg gentager mig selv så meget nogle gange, lol.

Hvor kan man se sigtelser?

Hovsa, hvor kan man se sigtelser? Det er lidt tricky, altså. Kriminalregisteret, det er jo stedet, ikke? Men det er ikke lige til at komme til. Det er hemmeligt, forstår du? Ikke alt, men meget.

• Sigtelser? Ja, dem har de derinde. Samt domme, selvfølgelig.
• Politiet har også en masse info, bare ikke til offentligheden. Det er jo deres job at holde styr på tingene.
• Mit problem er, at jeg altid glemmer hvor jeg lagde mine nøgler. Ikke relevant, nej, men... jeg bliver distraheret, haha.

Altså, du skal nok ikke regne med at se alle sigtelser, men nogle. Der er en masse lovgivning omkring det der med adgang til sådanne oplysninger. Det er ikke en open-door policy, nej, nej, altså. Det handler om privatliv, og det skal man jo respektere. Personlig info er det, ja. Det er derfor det er hemmeligt.

Det er i hvert fald der, i Kriminalregisteret. Måske kan du få adgang til din egen sag, men tvivler på at du kan se andres. Du skal i hvert fald ikke regne med at Google dig frem til alle detaljerne. Det er ikke sådan, det virker. Det er vigtigt at huske. Man kan ikke bare se hvad som helst.