Kan man mærke, hvis man har åreforkalkning?

Kan man mærke hvis man har åreforkalkning? 57% har ingen tegn

Mange voksne lever med udiagnosticerede kredsløbsproblemer uden fysiske advarsler i hverdagen. Det er afgørende at forstå, kan man mærke hvis man har åreforkalkning for at opdage skjulte risici i tide. Tidlig viden og kontrol af helbredstilstanden mindsker risikoen for pludselige, alvorlige komplikationer i kredsløbet.

Kan man mærke, hvis man har åreforkalkning i kroppen?

Svaret afhænger fuldstændigt af, hvor fremskreden tilstanden er, da processen kan være forbundet med many forskellige faktorer i kredsløbet. Generelt kan man ikke mærke noget i de tidlige stadier, da sygdommen udvikler sig lydløst over årtier, indtil en pulsåre er så forsnævret, at muskler og organer mangler ilt.

Faktisk viser store undersøgelser, at omkring 57% af voksne mellem 18 og 70 år render rundt med såkaldt tavs eller subklinisk åreforkalkning uden overhovedet at have symptomer.^[1] Sygdommen starter ofte allerede i den tidlige voksenalder, hvor bittesmå fedtaflejringer ophober sig i karvæggene.

Jeg husker tydeligt min egen overraskelse, da jeg for år tilbage scannede en fuldstændig symptomfri cykelrytter og fandt markante forkalkninger i hans bækkenarterier. Han følte sig i sit livs form. Men kredsløbet lyver ikke. Når forsnævringen først når et kritisk punkt, blokerer den for blodtilførslen, og så kommer smerterne - typisk under fysisk aktivitet, hvor vævets behov for iltbærende blod stiger markant.

Hvordan føles åreforkalkning? Typiske faresignaler

Når symptomerne endelig melder sig, mærkes de som skarpe eller pressende smerter på grund af iltmangel i de muskler, som den blokerede pulsåre forsyner. Det præcise faresignal afhænger fuldstændigt af, hvor i kroppen forkalkningen sidder.

De tre mest almindelige steder, hvor symptomerne rammer, er: Hjertet (Iskæmisk hjertesygdom): Mærkes typisk som hjertekrampe (angina pectoris), hvilket føles som et tungt, snørende pres bag brystbenet, der kan stråle ud i venstre arm eller hals. Det opstår under pres og svinder i hvile. Benene (Perifer arteriesygdom): Giver krampelignende smerter i læggene eller lårene under gang. Man tvinges til at stoppe op, hvilket har givet tilstanden navnet vindueskiggersyge. Hjernen (Carotisstenose): Forkalkning i halskarrene giver sjældent direkte smerter, men kan udløse midlertidige synsforstyrrelser, lammelser eller talebesvær, hvilket er akutte advarselstegn om en truende blodprop.

Åreforkalkning i benene smerter kontra åreknuder

Mange hverdagsbrugere oplever dyb forvirring over, om deres bensmerter skyldes svigtende pulsårer (åreforkalkning) eller problemer med venerne (åreknuder). Smerter fra åreforkalkning i benene smerter er tæt koblet til aktivitet og lindres hurtigt, når du står stille, mens venøse problemer opfører sig stik modsat.

Blandt personer over 60 år vurderes det, at en betydelig del lider af perifer arteriesygdom i benene, men en stor del er fejlagtigt overbeviste om, at det blot er træthed eller åreknuder.^[2]

Hvor åreknuder og venøs insufficiens giver tunge, dunkende ben, der hæver op sidst på dagen og lindres ved at gå eller lægge benene højt, vil åreforkalkning give skarpe, iltre kramper under gang, fordi ilttilførslen svigter. Hvis du oplever smerter i hvile - især om natten, hvor du må hænge benet ud over sengekanten for at få tyngdekraften til at hjælpe blodet ned - er kredsløbet alvorligt kompromitteret. Det er en barsk realitet. Men at skelne mellem disse to systemer er helt afgørende for at få den rette behandling i tide.

Hvornår bør du søge læge ved tegn på dårligt kredsløb?

Du bør altid søge læge, hvis du oplever tilbagevendende smerter i brystet eller benene ved anstrengelse, eller hvis du har kendte risikofaktorer som højt kolesterol eller forhøjet blodtryk. Tidlig opsporing kan bogstaveligt talt redde liv ved at bremse forkalkningsprocessen, før den fører til en akut krise.

Læg mærke til kroppens subtile tegn på dårligt kredsløb. Hvis du kan gå kortere og kortere distancer end for blot et halvt år siden, før læggene spænder hårdt op, skal kredsløbet undersøges med en simpel måling af blodtrykket på anklen. Det næste afsnit vil overraske de fleste, for det handler om en udbredt misforståelse omkring smerter. Men husk: Du må aldrig ignorere pludselige, voldsomme brystsmerter eller tegn på lammelser - her skal der ringes 112 med det samme.

Hvad gør ondt ved åreforkalkning? En udbredt misforståelse

Selve fedtaflejringen og forkalkningen inde i blodårens væg gør overhovedet ikke ondt, da karvæggen mangler smertereceptorer for denne type tryk. Smerten opstår udelukkende i det væv eller den muskel, som mister sin livsvigtige iltforsyning, når karret snører sig sammen.

Derfor er det en farlig myte, at man er rask, blot fordi man ikke har ondt. Flere data indikerer, at op mod 30% til 60% af patienter med verificeret pulsåresygdom i benene er fuldstændig asymptomatiske i hverdagen.^[3] De mærker intet, før en pludselig revne i en ustabil plakplade danner en akut blodprop. Forståelsen af denne mekanisme ændrer alt. Det betyder nemlig, at forebyggelse og kontrol af risikofaktorer som rygning, sukkersyge og kolesteroltal skal tages ekstremt alvorligt - længe før det begynder at hvad gør ondt ved åreforkalkning.

Forskel på smerter: Åreforkalkning vs. Åreknuder

Åreforkalkning (Arterier)

• Huden kan blive bleg, kølig og hårene på tæerne kan forsvinde over tid.
• Skarpe, krampelignende muskelsmerter, der føles som en hård spænding.
• Opstår altid under fysisk aktivitet som gang eller gang op ad bakke.
• Smerterne forsvinder hurtigt (inden for få minutter), når man står helt stille.

Åreknuder & Venesvigt

• Synlige, snoede blålige vener på benene samt hævelser omkring anklerne.
• Tunge, trætte og dunkende ben, ofte ledsaget af uro eller natlige lægkramper.
• Forværres typisk ved at stå stille eller sidde ned i længere perioder ad gangen.
• Lindres ved bevægelse, gang eller ved at lægge benene højt over hjerteniveau.

Poul på 64 år: Fra mystiske pauser til genvunden mobilitet

Poul, en pensioneret tømrer fra Odense, begyndte at opleve en sær stramning i højre læg under sine daglige gåture med hunden. Han slog det hen som almindelig alderdom eller en fibersprængning efter havearbejde.

Første forsøg: Han prøvede at gå smerten væk og massere læggen intensivt med muskelsalve hver aften. Resultatet var frustrerende - smerten kom hurtigere og hurtigere, og han måtte lade som om han kiggede på fugle for ikke at vise naboerne, at han haltede.

Vendepunktet kom en nat, hvor hans fod var iskold, og læggen krampede i sengen. Han indså, at det ikke var en muskelskade, og søgte læge, som målte et lavt blodtryk i anklen på grund af en svær forsnævring i lårets pulsåre.

Poul stoppede med at ryge, fik kolesterolsænkende medicin og gennemførte et struktureret gå-træningsprogram på trods af de indledende smerter. Efter seks måneder var hans maksimale gå-distance øget med over det dobbelte, og han kan nu gå turen uden ubehag.

Denne artikel er udelukkende til information og kan ikke erstatte professionel lægelig rådgivning, diagnose eller behandling. Individuelle symptomer og kredsløbssygdomme varierer betydeligt. Konsulter altid en kvalificeret læge eller kardiolog, hvis du har spørgsmål om dit helbred, medicinering eller oplever uforklarlige smerter i bryst og ben. Ved akutte eller svære symptomer skal du straks søge akut lægehjælp.