Hvordan deles biler ved skilsmisse?

Skilsmisse… ordet alene får maven til at knibe sig sammen. Og så bilerne? Åh, bilerne! Det var jo lige præcis den knallert-røde sportsvogn, min eks altid drømte om. Husk’r du den? Den vi købte sammen, lige før alt gik galt? Nu står vi her, midt i kaoset, og skal dele alt – også den bil.

Det er jo så simpelt, i teorien. Hver sin ting, ikke? Men det er det jo ikke, vel? I virkeligheden er det et minefelt af følelser, og forventninger – og ja, måske også lidt nag.

Loven siger jo, at man beholder sine egne ting. Så jeg beholdt min gamle familiebil, den praktiske, blå Volvo, den som altid lugtede af kaffe og børnesæder. Men hvad nu, hvis den bil, man har delt, har en værdi der overstiger, hvad man har krav på i bodelingen? Det er jo der, det bliver kompliceret. Jeg husker en veninde, der var i den situation. Hun beholdt sommerhuset, men måtte give en ret stor del af sin arv til sin eksmand, fordi han fik den andel af sommerhuset, og hun fik en bil, der var mere værd end hans andel.

Hvis man altså beholder en bil, der er værd mere end ens andel af formuen, så skal man betale forskellen til den anden part. Så simpelt er det. I teorien altså. I praksis kan det være en uendelig kamp om at fastsætte bilens værdi. Og hvem bestemmer den egentlig? Er det en sagkyndig? En vurdering fra en bilforhandler? Det er jo dyrt og tidskrævende, og midt i det hele føler man sig bare… udmattet. Hele situationen føles absurd, som om man er fanget i en uendelig juridisk labyrint.

Det handler jo ikke bare om metal og motor, vel? En bil er jo ofte mere end det. Det er minder, ture, eventyr – og så pludselig skal man dele det, ligesom alt andet? Det er bare… hårdt. Men sådan er det, tror jeg, når tingene går i stykker. Man må bare finde en vej igennem det, skridt for skridt. Og huske at trække vejret.