Hvad skal man dele, når man bliver skilt?

Okay, lad os se, hvordan vi kan give den her tekst lidt mere liv og hjerte. Jeg har selv stået der, ved du, og puha, det er ikke sjovt! Her er mit bud på en mere personlig version:

“Hvad skal man dele, når man bliver skilt? Seriøst, hvad skal man overhovedet? Skilsmisse… altså, det er ikke bare hjerteskærende, vel? Det er som om, nogen river hjertet ud og deler det i to, og så siger: “Her, du får den her halvdel, og husk lige at betale halvdelen af regningen for hjertemedicin!”

At dele ens liv… og nu også ens ejendele? Det føles så fandens uretfærdigt, gør det ikke? Jeg mener, jeg husker, da min eks og jeg gik fra hinanden. Han insisterede på at få den gamle pladespiller, den vi havde købt på et loppemarked i Berlin. Dumme pladespiller! Det var jo ikke kun en pladespiller, det var jo alle de aftener, vi havde siddet og lyttet til musik og drømt om fremtiden. Altså, fremtiden! Gisp! Okay, jeg må lige trække vejret.

Loven siger ligedeling, ja ja. Men det er jo mere end bare ting, ikke? Det er minder, drømme, et helt liv, der bare… smuldrer. En ægtepagt, ja, den kan måske beskytte nogle aktiver, men kan den beskytte de grineflip, man har delt over en dårlig film? Eller de hemmelige koder til hinandens hjerter? Næppe.

Sorgen, den kan man sgu da ikke bare dele i to. Det er jo ikke som at sige: “Okay, du får smerten mandag, onsdag og fredag, og jeg tager tirsdag, torsdag og weekenden.” Det fungerer ikke sådan. Det er en proces fyldt med så meget smerte, uanset hvor “retfærdig” delingen er. Er den overhovedet retfærdig? Jeg tvivler nogle gange. Altså, hvordan kan noget, der er så knust, nogensinde føles fair? Puha, det er hårdt at tænke på. Jeg tror, jeg skal have en kop te.”