Hvornår var Øresund sidst frosset til?

Hvornår frøs Øresund til sidst?

Øresund, ja, det var vildt den vinter! Husker det tydeligt, var 1954. Jeg var bare en knægt, men billedet sidder fast.

Søndagsudflugt? Mere som en total folkevandring. Alle skulle se de fastfrosne skibe. Man kunne gå på isen!

Hele Øresund var som en kæmpe isflade. En helt ufattelig oplevelse. Jeg husker den kolde luft, og folk der løb og legede på isen.

Min far fortalte, at det var noget helt specielt. En begivenhed man talte om i årevis bagefter. De havde aldrig set noget lignende.

Hvornår var Storebælt sidst frosset til?

Nå, Storebælt frøs jo næsten til i '96. Januar, februar, marts – sådan en isnende trio! Husker du det? Jeg sad fast i Jylland med en halv spand gammeldags is. Tragisk! Men i hvert fald ikke frossen. Isen på Bæltet, altså. Ikke isen i spanden.

Man kan næsten forestille sig broen som en gigantisk isterning. Et arkitektur-mesterværk af frossent vand. Det var dog tæt på, at Storebælt blev lukket dengang. Tænk sig besværet! Som en myretue i slowmotion, bare med biler. Og færger. Masser af færger. Færge-bonanza!

Men frossen helt til? Nope. Ikke siden 1888. Dengang kunne man spadsere over. Medbringende varm kakao og uldne vanter, naturligvis. En vinter-vandretur ud over det sædvanlige. Isen var så tyk, man kunne køre med hestevogn over. Forestil dig det kaos i dag! Social media ville eksplodere med selfies af folk i vikingetøj på Storebælt.

• 1996: Isen truede med at lukke Storebælt. Drama!
• 1888: Spadseretur på Bæltet. Hyggeligt!

Apropos '96... Min mor strikkede en islandsk sweater til mig. Den kløede. Frygteligt. Næsten lige så frygteligt som tanken om at skulle krydse Storebælt i en robåd. Med isbjerge. Og pingviner. Okay, måske ikke pingviner. Men det ville da have piftet det lidt op!

Hvornår frøs Øresund sidst til?

Øresund, den vandvej der skiller os danskere fra de – øh, charmerende? – svenskere, frøs sidst til i 1996. Tænk engang! 1996. Dengang Spice Girls dominerede hitlisterne, og vi alle gik rundt med Tamagotchis i lommen (og ja, jeg havde også en, pink med glimmer!). Det er næsten så længe siden, at man kunne gå over vandet til Sverige... eller i hvert fald, det kunne man nok ikke, medmindre man er Jesus eller en anden form for vandringsmirakel.

Isen bredte sig dog i de sydskandinaviske farvande i 2010. Men ikke nok til at forvandle Øresund til en skøjtebane. Øv, tænkt at skøjte fra Helsingør til Helsingborg! Min drøm. Jeg ville pakke termokande med varm kakao og kringle. Svensk kringle, selvfølgelig. Måske et par kanelbullar også, bare for en sikkerheds skyld. Man skal jo holde varmen på sådan en isvandring.

• 1996: Øresund fryser til. Tamagotchis i lommen. Nok sagt.
• 2010: Is i Sydskandinavien, men Øresund holder sig flydende. Skøjte-drømme knust.
• Min drøm: Skøjtetur over Øresund med varm kakao og kanelbullar. Og måske en lille sludder med en svensker. Hvis de altså ikke flygter i panik for min imponerende skøjteteknik.

Hvornår havde vi sidst hård vinter?

Okay, den der vinter... 95/96, ja. Jeg boede stadig hjemme i Varde, hos mine forældre. Føj, det var koldt! Jeg husker at cykle til gymnasiet hver dag. Kindene var så stive af kulde, at jeg knap nok kunne smile til de andre.

• Højtrykket: Rusland/Skandinavien = iskold luft.
• Tørke: Januar '96, nærmest ingen sne. Kun 6 mm! Det er sindssygt lidt, det tørreste nogensinde, mener jeg de sagde.
• Følelser: Frysende, træt af kulden, lettelse når jeg endelig kom ind i varmen.

Min far, han var helt oppe at køre over det. Han elskede når der var rigtig vinter. Han skøjtede på fjorden, det gjorde han. Jeg var mere typen der sad inde med kakao og en bog. Men koldt, ja det var det!

Hvor koldt var det i 1985?

-23,9°C. Februar 1985. Brutal. Isvinter.

Danmark frøs. Marts 1987. -25,6°C. Endnu værre. Isvinter, igen.

Koldt. Meget koldt. Det husker jeg. Ja. Det var koldt.

Hvornår havde Danmark den sidste isvinter?

Mørkt. Tankerne vandrer. Isvinter. Danmark. Hvornår mon det sidst var rigtigt koldt? 1987. Marts. Minus 25,6 grader. Husker det ikke selv. For lille. Mor har fortalt om det. Sne overalt.

• 1985. Isvinter.
• 1987. Isvinter. To på få år. Kulde.

2010. December. Holbæk. Minus 23 grader. Det kan jeg huske. Var teenager. Cyklede til skole. Iskoldt. Hænderne. Ansigtet. Skarpt. Luften.

Isvinter. Et ord der bringer minder frem. Både dem jeg har, og dem jeg ikke har. Arvet. Fortalt. Som en gammel slidt bog. Side efter side. Is. Kulde. Mørke.

Hvornår var Storebælt frosset til?

Storebælt frøs til i vinteren 1995-1996. Det er jo vildt at tænke på, at et så stort vandareal kan fryse til is! Isbryderen Thorbjørn var i sving i næsten to måneder – sikke et arbejde! Den østlige vind, huh, den kan virkelig bide fra sig. Jeg husker selv dengang; jeg boede i Odense og kunne se isflagerne fra Storebæltsbroen. Fascinerende, men også lidt skræmmende.

Nå, men tilbage til isen. Det var de iskolde østenvinde, der forårsagede det hele. De blæste uophørligt og skabte de perfekte betingelser for et ordentligt islag. Tænk engang – Storebælt forvandlet til en kæmpe skøjtebane! Det er næsten surrealistisk, når man tænker på den enorme mængde vand, der er tale om.

Det minder mig om, hvor dynamisk naturen er. Den ene dag sejler færgerne ufortrødent frem og tilbage, og den næste dag er det hele frosset til. Et øjebliksbillede af naturens kræfter, af dens uforudsigelighed. Man kan jo filosofere over det i timevis... eller bare nyde synet af isen, hvis man er til den slags.