Hvordan kan man lave plastik?

0 visninger
Plastik kan fremstilles på to måder afhængigt af formålet: Industrielt udvindes det typisk fra råolie og naturgas gennem raffinering og polymerisation, mens du derhjemme kan lave simpel bioplast af kartoffelmel eller mælk kombineret med eddike. Læs videre for at få det fulde overblik over processen bag plastfremstilling.
Kommentar 0 synes om

Hvordan kan man lave plastik? Få styr på processen

Man kan lave plastik enten industrielt ud fra fossile råstoffer som råolie og naturgas eller derhjemme som bionedbrydelig bioplast af ingredienser som kartoffelmel, mælk og eddike. Mens fabriksfremstillet plast kræver kemisk raffinering og polymerisation under højt tryk, kan enkel bioplast laves i en gryde i køkkenet på under hvordan kan man lave plastik 15 minutter.

Hvordan kan man lave plastik i praksis?

Svaret på, hvordan kan man lave plastik, afhænger helt af konteksten og det ønskede formål. Industriel plast fremstilles som regel ud fra fossile råstoffer som råolie, naturgas, kul og salt gennem kemisk raffinering og polymerisation, mens du derhjemme kan lave simpel bioplast af stivelse, mælk eller cellulose.

Størstedelen av verdens plastik - omkring 94 procent af den nyproducerede plast - stammer fortsat fra fossile brændstoffer som råolie og naturgas, mens genanvendt plast kun udgør cirka 6 procent. At forstå denne forskel er vigtigt, fordi metoden bag en vandflaske fra fabrikken intet har tilfælles med de køkkeneksperimenter, mange laver med kartoffelmel. Men der er faktisk en overraskende simpel kemisk mekanisme, som binder begge verdener sammen - og den afslører jeg i afsnittet om polymerisation længere nede.

Hvad er plastik lavet af?

Plastik er lavet af lange kæder af kulstof- og brintatomer, som typisk udvindes fra råolie og naturgas. Ved visse plasttyper indgår også stoffer som cellulose, kul og helt almindeligt salt for at give materialet specifikke egenskaber.

Når råolie pumpes op fra undergrunden, ligner det en tyk, sort suppe af tusindvis af forskellige kulbrinter. På et raffinaderi bliver omkring 20 procent af råolien omdannet til en let fraktion kaldet nafta (råbenzin), som er selve hovedingrediensen i moderne plastproduktion. Jeg troede engang selv, at næsten hele olietønden røg direkte i plastikfabrikken, men langt størstedelen bliver faktisk til brændstof som benzin og diesel. Først når naftaen skilles fra, har kemikerne det råstof, der skal til.

Hvordan fremstilles plast på fabrikken?

På fabrikken fremstilles plast ved først at opvarme og destillere råolie til nafta, hvorefter naftaen nedbrydes til små byggesten kaldet monomerer. Til sidst kobles disse monomerer sammen i lange kæder gennem en kemisk kædereaktion kendt som hvordan fremstilles plast.

Raffinering og destillation af råolie

Processen begynder i et gigantisk destillationstårn, hvor råolien varmes kraftigt op. Fordi de forskellige stoffer i olien har vidt forskellige kogepunkter, stiger de letteste gasser to tops, mens tunge olier bliver i bunden.

Midt i tårnet opsamles naftaen. Det er en klar, letflydende væske. Uden dette præcise trin ville olien bare være en ubrugelig blanding af alt fra asfalt til flybrændstof.

Krakning til monomerer

Når naftaen er isoleret, sendes den videre til et såkaldt krakningsanlæg. Her udsættes væsken for ekstrem varme og damp, så de lange kulbrintekæder knækker over i helt små, ensartede molekyler - blandt andet gasserne ethylen og propylen.

Disse små molekyler kaldes monomerer (enkeltdele). Tænk på dem som løse perler, der ligger spredt ud over et bord og venter på at blive sat på en snor.

Polymerisation - her opstår selve plasten

Her kommer den mekanisme, jeg nævnte i starten: polymerisation. Ved hjælp af katalysatorer, højt tryk og varme tvinges monomererne til at gribe fat i hinanden og danne tusindvis af led i en lang kæde - en polymer (mange dele).

Selve plastmassen kommer ud som et fint pulver eller en tyktflydende masse, der køles ned og klippes i små plastkugler kaldet granulat. Det er disse små kugler, som legetøjs- og emballagefabrikker senere smelter om til færdige produkter. Det lyder måske tørt på papiret. Men første gang jeg stod med en håndfuld råt plastgranulat på en fabrik, føltes de varme, glatte perler næsten levende mellem fingrene - svære at forbinde med den hårde indkøbskurv, de endte som.

Sådan laver du selv bioplast derhjemme

Du kan ikke lave almindelig oliebaseret plast i dit eget køkken, men du kan nemt fremstille bionedbrydelig bioplast af kartoffelmel, vand, eddike og glycerin. Denne metode udnytter de naturlige stivelseskæder i kartofler til at danne et bøjeligt plastlignende materiale på under 15 minutter.

Det her overrasker ofte folk, fordi mange tror, at al plastik kræver giftige kemikalier. Men i virkeligheden handler det bare om at få lange molekylekæder til at filtre sig sammen til et net. Mange påstår, at hjemmelavet bioplast sagtens kan erstatte fryseposer i hverdagen, men helt ærligt - det holder ikke i praksis, fordi materialet opløses, så snart det bliver rigtig vådt.

Lav selv bioplast opskrift med kartoffelmel

Du skal bruge fire ingredienser fra køkkenskabet og apoteket: 1. Hæld 60 ml koldt vand i en lille gryde. 2. Tilsæt 40 gram kartoffelmel og 1 teskefuld glycerin (som gør plasten blød i stedet for sprød). 3. Varm blandingen langsomt op ved svag varme, mens du rører konstant rundt med en ske. 4. Når massen pludselig tykner og bliver gennemsigtig som tyk tapetklister, tilsætter du 1,5 teskefuld almindelig lagereddike og rører i et minut mere. 5. Bred massen ud på et stykke bagepapir og lad den tørre i op til en uge.

Selve processen kræver tålmodighed. Da jeg prøvede opskriften første gang, skruede jeg for højt op for komfuret, og hele blandingen brændte fast i bunden af gryden på ti sekunder med en stram lugt af varm eddike i hele køkkenet. Skru ned for varmen, og rør hele tiden - ellers ender du med en klumpet gummibold.

Hvordan laver man plast af mælk?

Du kan også lave en hård form for bioplast - historisk kendt som galalith eller mælkesten - ved at blande varm mælk og eddike. Syren i eddiken får mælkens kaseinproteiner til at klumpe sammen til lange, formbare kæder, der hærder op som sten, når de tørrer.

Varm 200 ml sødmælk op til omkring 55 grader C (den må ikke koge), og rør 20 ml eddike i. Efter få sekunder skiller mælken i valle og hvide protein-klumper, som du sier fra i et rent viskestykke, ælter sammen og lader tørre i et par dage. Før olien tog over, brugte man faktisk denne metode til at lave hvordan laver man plast af mælk.

Miljøpåvirkning: Fossil plast over for bioplast

Traditionel plast belaster klimaet gennem udvinding af fossile brændstoffer og efterlader affald, der tager hundredvis af år om at nedbrydes. Biobaseret plast reducerer afhængigheden af råolie, men udgør endnu kun omkring 0,5 procent af den globale plastproduktion på cirka 431 millioner ton årligt.

Selvom bioplast lyder som den perfekte løsning på alle vores affaldsproblemer, er virkeligheden desværre mere nuanceret. Langt fra al bioplast er nemlig bionedbrydelig i naturen, og samtidig kræver dyrkningen af majs, kartofler og sukkerrør store landbrugsarealer og vandmængder, som kunne være brugt til fødevarer. Det bedste valg handler derfor sjældent om selve råmaterialet alene, men om hvad er plastik lavet af og hvorvidt plastikken kan indsamles og genanvendes i et lukket kredsløb.

Sammenligning af råmaterialer til plastfremstilling

Der er stor forskel på, hvordan plastik opfører sig, alt efter om det stammer fra undergrunden eller fra planteriget. Her er overblikket over de tre mest udbredte metoder.

Råolie og naturgas (Traditionel plast)

• Nafta fra råolie samt vådgas fra naturgasudvinding

• Ekstremt slidstærkt, vandtæt og kan tilpasses til alt fra blød folie til hårde rør

• Højt CO2-aftryk fra fossile kilder og nedbrydes ekstremt langsomt i naturen

• Raffinering, dampkrakning og industriel polymerisation under højt tryk

Industriel bioplast (fx PLA fra majs eller sukkerrør)

• Plantesukker og stivelse udvundet fra majs, sukkerrør eller roer

• God til fødevareemballage og engangsservice, men tåler ofte dårligt høj varme

• Lavere fossil afhængighed, men kræver ofte industrielle komposteringsanlæg for at nedbrydes

• Fermentering til mælkesyre efterfulgt af kemisk polymerisation

Hjemmelavet stivelses- eller mælkeplast

• Kartoffelmel, vand, eddike og glycerin - eller sødmælk og eddike

• Skrøbeligt, følsomt over for fugt og kun egnet til små hobbyprojekter

• Nedbrydes hurtigt i almindelig havejord eller vand uden mikroplast

• Simpel opvarmning i gryde derhjemme efterfulgt af lufttørring

Mens fossil plast dominerer på grund af sin uovertrufne styrke og lave pris, vinder industriel bioplast frem i emballageindustrien. Hjemmelavet bioplast egner sig derimod udelukkende til undervisning og eksperimenter i køkkenet.

Naturfagstimen i Aarhus: Da bioplasten ikke ville tørre

Sofie, naturfagslærer på en folkeskole i Aarhus, ville vise sin 7. klasse, hvordan man laver plastik uden råolie. Hun fulgte en klassisk opskrift med kartoffelmel og glycerin sammen med 24 elever i fysiklokalet.

Første forsøg gik skævt - eleverne hældte massen ud i et alt for tykt lag på bagepapiret, og efter en hel uge var pladerne stadig klistrede og mugne i midten.

Sofie indså, at vandet ikke kunne fordampe hurtigt nok i det fugtige klasselokale. I næste time smurte de massen ud i et tyndt lag på under 2 millimeter og placerede bagepapiret oven på en lun radiator.

Efter bare 48 timer stod klassen med gennemsigtige, bøjelige plastark, som efterfølgende gik helt i opløsning i et glas vand på to uger - et synligt bevis på forskellen mellem bioplast og almindelig emballage.

Anbefalet læsning

Kan man lave rigtig plastik af råolie derhjemme?

Nej, det er hverken muligt eller sikkert at lave almindelig oliebaseret plastik hjemme i køkkenet. Det kræver gigantiske destillationstårne, ekstremt høje temperaturer og eksplosionsfarlige gasser under tryk at spalte råolie og gennemføre polymerisation.

Hvorfor tilsætter man eddike og glycerin til hjemmelavet bioplast?

Eddiken hjælper med at nedbryde de forgrenede stivelseskæder i kartoffelmelet, så molekylerne kan lægge sig i lange, lige rækker. Glycerinen fungerer som blødgører mellem kæderne - uden den ville din bioplast tørre ind til en helt hård og sprød flage, der knækker ved berøring.

Er bioplast altid bedre for miljøet end almindelig plastik?

Ikke nødvendigvis, for bioplast dækker over to forskellige ting: plast lavet af planter og plast der kan nedbrydes. Nogle typer bioplast er kemisk identiske med oliebaseret plast og bliver liggende i naturen i århundreder, hvis de ikke smides til genanvendelse.

Hvilke andre råstoffer end olie bruges til at lave plastik?

Ud over råolie og naturgas bruger industrien også kul, salt og plantebaseret cellulose. Eksempelvis fremstilles PVC-plastik ved at kombinere ethylen fra olie eller gas med klor, som udvindes direkte fra helt almindeligt salt.

Hvis du vil eksperimentere mere derhjemme, så læs vores guide om, hvordan laver man sit eget bioplast.

Kernen i budskabet

Industriel plast bygger på nafta og polymerisation

Cirka 94 procent af al nyproduceret plastik laves af fossile råstoffer som råolie og naturgas, hvor nafta spaltes til monomerer og kobles sammen til lange polymerkæder.

Køkkeneksperimenter giver bioplast, ikke oliematerialer

Du kan nemt lave bionedbrydelig plast derhjemme med kartoffelmel eller mælk og eddike, men resultatet tåler ikke vand og kan ikke erstatte industriel emballage.

Valget af materiale kræver omtanke ved affaldssortering

Selvom bioplast kun udgør omkring 0,5 procent af verdens plastproduktion, skal det stadig sorteres korrekt, da mange biobaserede plasttyper ikke nedbrydes i almindelig natur.